Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 39
Delte meninger om moduler
Er modulordninger rene besparelser, der er pakket ind i pæne hensigtserklæringer om forældres frie valg? Eller er de et tilbud, der kommer både børn og voksne til gode? Meningerne er delte og erfaringerne ligeså
Af: Birgitte Avnesø
Der lyder et dybt suk, da Børn&Unge ringer til leder Lisbeth Østergård fra børnehaven Myretuen i Billund.
Siden 1990 har Billund Kommune tilbudt forældrene pasning i forskellige moduler, og Lisbeth Østergård har efterhånden en del erfaring med modulordningen. Selvom hun har lært at acceptere modulerne - og det arbejde, de fører med sig - er hun ikke udelt begejstret.
"I sin rene form er det udmærket at lege med ideen om, at forskellige behov har forskellige takster. Men i virkeligheden gør mange forældre sig ikke klart, at når de køber et lavere modul, køber de også en begrænset service. Der er et spændingsfelt mellem service, pædagogik, pasning og barnets tarv, når vi taler modulordninger," siger Lisbeth Østergård, der har været leder i ni år.
Det mærkes blandt andet, når der er særlige begivenheder på programmet. Hvis et barn for eksempel inviterer hjem til fødselsdag, skal pædagogerne huske at tjekke, hvilke børn der bliver hentet hvornår - og hvem der har modulfri - inden de forlader institutionen for at gå til fødselsdag.
De modulfri børn bliver valgt fra på den konto, for det er ikke muligt for forældrene at sende deres barn i børnehave en onsdag, hvis den skriftlige aftale er, at barnet har modulfri den dag. Det kan give reaktioner hos forældrene.
"Den seneste konfrontation havde jeg med en mor, der var meget skuffet over, at hendes søn ikke kunne komme med i teatret, fordi han har modulfri om onsdagen. Det fortæller mig, at nogle forældre ikke vil tage ansvar for deres eget valg," siger Lisbeth Østergård og fortsætter:
"Vi kommer også i karambolage med forældres valg af moduler, når vi laver pædagogiske forløb, og nogle af børnene ikke kan deltage, fordi de ikke har modul til det. Vi forsøger dog at løse det i samarbejde med forældrene ved at ændre i deres brug af modultid i den pågældende periode. Men langt hen ad vejen er moduler mere et udtryk for forældrebehov og betaling end for pædagogik og barnets tarv."
Med legetøjsgiganten Lego og Billund Lufthavn har kommunen to store døgnarbejdspladser, der stiller krav til fleksibel pasning af børnene. Det - kombineret med et politisk ønske om besparelser på daginstitutionsområdet - var baggrunden for, at Billund Kommune indførte modulpasning. Oprindelig med mulighed for at vælge mellem tre moduler på henholdsvis 24 timer, 31 timer og flere end 32 timer.
For to år siden valgte man at fjerne det laveste modul efter ønske fra pædagogerne, fordi administration og kontrol med forældrene tog overhånd.
"Nogle forældre kørte helt til kanten og lidt til. Desuden er der mange aktiviteter, børnene bliver udelukket fra, når de er der så kort tid. Det er begrænsende i det pædagogiske arbejde," siger Ulla Rauff, leder af børnepasningen i Billund Kommune.
I dag er der en nogenlunde lige fordeling af børn på deltid og fuldtid. Det er politisk bestemt, at ingen moduler må starte mellem klokken 9-11. Det sker for at sikre pædagogisk arbejdsro.
Normeringen beregnes ud fra en vurdering af antallet af børn på henholdsvis deltid og fuld tid. Frem til 1. januar 2003 afgjorde antallet af børn i april måned det følgende års normering, men den ordning blev ændret.
"Hvis der var mange børn på lavt modul og få på fuldtidspladser, blev normeringen lagt ud fra det. Men vi skifter børn i august, og tallene fra april kunne sagtens blive helt skæve og tilsvarende med normeringen. Derfor har vi ændret den fremgangsmåde, så vi undgår, at pædagogerne ryger op og ned i tid og kommer på ufrivillig flekstid," siger Ulla Rauff.

Mindre stress i familierne. Også Vejle Kommune tilbyder modulpasning og har gjort det siden årtusindskiftet. Her kan forældrene vælge mellem tre moduler på henholdsvis 25, 35 og 45 timer. Ganske få køber ekstra timer. Forældrene fordeler selv timerne over to til tre uger afhængig af den enkelte families behov for pasning. Cirka 35 procent af børnene i de vejlensiske daginstitutioner har deltidsplads.
Inger Bank Larsen er leder i Gadkjærgaard Børnehave i Vejle gennem de seneste seks måneder. Før da var hun leder i børnehaven Mælkebøtten - en af de første daginstitutioner i Vejle, der indførte modulpasning.
Dengang var hun på alle måder skeptisk over for tanken, men i dag har hun ændret holdning.
"Når forældre har mulighed for at betale lidt mindre for pasning, kan det give luft i økonomien til at gå på deltid. Det giver familierne en større frihed og mindre stress," siger Inger Bank Larsen.
Modulerne blev indført, fordi der skulle spares to procent på alle lønudgifter i kommunen. Politikerne besluttede, at i stedet for at nedsætte normeringen generelt ville de tilbyde mindre udgiftskrævende pasningstilbud.
Det har hele tiden været aftalt, at pengene følger børnene. Det betyder, at institutionens budget er et a conto budget, og at der ved årets afslutning bliver afregnet i forhold til dels det antal børn, institutionen har passet, dels om det er fuldtidspladser eller moduler. Det har ifølge Inger Bank Larsen betydet en pæn pose penge ved årets udgang.
"Selvfølgelig er der blevet færre pædagoger. Men omvendt er der jo også færre børn om eftermiddagen, og det gør, at vi har bedre tid til de børn, der er her længe. Det er blevet mere overskueligt for børnene. Men det er vigtigt, at de folk, der laver modulerne, har respekt for faget og laver et ordentligt stykke arbejde. Der kan være kommuner, der i modulordninger primært ser en mulighed for at spare penge. Men sådan har det ikke været i Vejle. Vi har haft en god dialog med forvaltningen og er medbestemmende," siger hun.

Fuld valuta for pengene. Det er ikke Inger Bank Larsens opfattelse, at de forskellige moduler giver problemer, når pædagoger planlægger aktiviteter.
"Jeg har aldrig oplevet, at børnene kommer i klemme, hvis en gruppe for eksempel arbejder med et emne i en periode. Så finder forældrene selv ud af at flekse. I øvrigt er det min holdning, at børn ikke behøver at være med til alting."
Inger Bank Larsen oplever heller ikke problemer med, at forældrene tiltusker sig mere tid, end de har betalt for. Det er deres eget ansvar at holde styr på forbruget af timer, og hun har valgt ikke at føre kontrol.
"Nogle institutioner forlanger, at forældrene afleverer en månedsplan. Det synes jeg ikke er nogen god ide, for så får personalet en politirolle. Jeg lader forældrene styre det selv, og de udviser stor ansvarlighed. Det er højest et par gange om året, jeg må tage fat i forældre," siger Inger Bank Larsen.
Samme tillid har Lisbeth Østergård i Billund ikke til sin institutions forældre. Selvom det mindste modul blev fjernet i Billund for halvandet år siden, er kontrollen ikke gået samme vej. Tværtimod er det Lisbeth Østergårds erfaring, at forældre, der har betalt for 32 timer, vil have fuld valuta for pengene. Bogstaveligt talt.
"Det handler om, hvad de har betalt for, mere end hvad de reelt har behov for. Deltidsforældre kommer til at gå i små sko på en måde, som vi ikke ser hos fuldtidsforældre. Vi har også altid en håndfuld forældre, der ikke overholder deres modul, og det giver mig en kontrolfunktion. Jeg har ikke noget imod at give et forældrepar fem minutter ekstra en dag, men hvis jeg ser et mønster i, at jeg altid giver dem mere tid, end de betaler for, skrider jeg ind," siger lederen.
I Myretuen er det Lisbeth Østergård, der tager en snak med forældrene, hvis de overskrider tiden. Sådan er aftalen mellem leder og pædagoger. Alligevel må pædagog Bente Lund af og til hive fat i en forælder, der gentagne gange er kommet for sent.
"Vi får en slags politi-kasket på, og det er træls. Det bryder jeg mig ikke om. Men de fleste forældre er gode til at overholde tiderne," siger Bente Lund.
Bortset fra de episoder, hvor hun må løfte pegefingeren over for en forælder, oplever Bente Lund ikke de store problemer med modulordningen.
"Generelt set kører det godt. Vi har i tankerne, hvornår børnene kommer og går. Efter middag er der hele tiden børn, der bliver hentet, men det forhindrer ikke, at vi sætter aktiviteter i gang. Jeg synes ikke, det er forstyrrende, at børnene bliver hentet løbende. Sådan har det jo altid været," siger Bente Lund.
Også hendes leder Lisbeth Østergård accepterer, at modulordningerne hører til blandt tilbuddene i Billund Kommune.
"Egentlig ville jeg helst af med modulordningen, for jeg synes, det er bøvlet. Men det er ikke en uoverkommelig opgave at administrere ordningen. Det skal med i planlægningen og tænkes ind. Jeg har lært at leve med det, men det bremser nogle børn i at deltage i aktiviteter, så på den måde fylder det meget," siger Lisbeth Østergård.

BUPL undersøger Vejle. Vejle har udviklet sig til en mønsterkommune inden for modulpasning. Repræsentanter fra mange andre kommuner valfarter dertil for at lade sig inspirere af Vejle-modellen. Det har fået BUPL til - i samarbejde med Vejle Kommune - at undersøge modellen i Vejle.
Kommunen selv har tidligere lavet en lignende undersøgelse, der konkluderer, at der generelt er stor tilfredshed hos både forældre og pædagoger med ordningen. Dog har medarbejderne blandt andet peget på, at de indbyrdes relationer mellem børnene ændrer sig, når de kun er der i få timer. Det kræver en ekstra indsats fra pædagogerne at få børn på 25 timers modul til at knytte venskaber, oplyser John Nyborg, formand for BUPL Vejle, der ikke er helt sikker på, at de positive meldinger fra Vejle-pædagogerne nu også fortæller hele historien.
"Modulordninger handler om økonomisk fleksibilitet. Det er klart, kvaliteten falder, for pædagogerne må løbe stærkere. Men jeg oplever, at de har vænnet sig til ordningerne. Vejle-modellen sælges som den, alle er glade for. Men det er ikke helt vores opfattelse i BUPL. Vi tror, at medlemmerne har resigneret lidt. Derfor er BUPL ved at undersøge modellen til bunds. Om ikke andet så for at få afdækket, om det er os som fagforening, der har fordomme," siger John Nyborg.
Undersøgelsen, der bygger på interview med både forældre, pædagoger og ledere forventes færdig midt i november.


Mor: Børnehaven er for ufleksibel
Hver onsdag holder femårige Matthias fri fra børnehaven for at være hjemme med sin mor Vivi Nørregaard. Hun er frisør med en fast ugentlig fridag, og derfor kan familien nøjes med et 32 timers modul til Matthias, der går i børnehaven Myretuen i Billund.
"Modulordningen fungerer fint, når man gerne vil være sammen med sine børn og samtidig spare lidt penge. Ulempen er, hvis der sker noget i børnehaven, som han går glip af, fordi han har fri. Så er det ikke sådan lige at få lavet mødetiden om. Det er min opfattelse, at personalet i børnehaven er noget stive i deres forvaltning, men det afhænger af situationen," fortæller Vivi Nørregaard.
Hun har oplevet, at Matthias har fået lov til at møde ind et par timer om onsdagen på grund af særlige pædagogiske aktiviteter. Men der har også været tilfælde, hvor han ikke har haft adgang til sociale aktiviteter med de andre børn. Det generer Vivi Nørregaard.
"Jeg har svært ved at forstå, at pædagogerne ikke kan være mere fleksible, men det er måske forskellen på det private og offentlige erhvervsliv... Som frisør er jeg ofte nødt til at blive ti minutter ekstra, for at det hele kan gå op. Men jeg kan også godt se, at hvis forældre på skift kommer dalrende ned i institutionen og ikke overholder deres aftaler, bliver det et problem. Det med fleksibiliteten er en balancegang," siger hun.
Derimod mener hun ikke, at der skal være forskel i den service, deltids- og fuldtidsforældre får fra børnehaven. Dermed er hun uenig med leder Lisbeth Østergård, der har den holdning, at forældre på deltid køber en begrænset service.
"Det er meget forkert, at man skal have dårligere service, fordi ens barn er i institutionen i mindre tid. Det harmonerer overhovedet ikke med tidens tendens om, at man skal være mere sammen med sine børn. Der modarbejder børnehaven forældrenes lyst til at have deres børn hjemme," siger Vivi Nørregaard.