Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 14
En Kraft i legen og dannelsen
Når vi pludselig får en god idé eller er kreative, hvad er det så egentligt, der foregår. Det har Lars Geer Hammershøj forsket i. Han mener, at kreativitet er en dannelsesproces, der indeholder tre kræfter: overskridelseskraften, dømmekraften og indbildningskraften.
Af: Vibeke Bye Jensen
Den gode idé eller den kreative tanke kommer ofte, når vi mindst venter det, lige før vi sover eller i badet om morgenen. Kreativitet har det med at komme pludseligt, spontant og på mærkelige tidspunkter. Det kommer ud af ingenting, og det er måske derfor, kreativitet til alle tider har været forbundet med noget mystisk. Eller været forklaret med, at bestemte mennesker havde særlige kreative evner.
Lars Geer Hammershøj, lektor, DPU, Aarhus Universitet, kan måske godt være med til, at der er noget mystisk ved kreativitet, men at det er en evne, nogle mennesker har, er han ikke med på. Lars Geer Hammershøj har forsket i, hvad der sker, når vi er kreative.
"Kreativitet er ikke en evne. Kreativitet er en kraft eller baserer sig på kræfter. Det kan godt lyde mærkeligt, men det er ret håndgribeligt. Jeg har fundet frem til, at kreativitet baserer sig på tre kræfter: Indbildningskraften, dømmekraften og overskridelseskraften," siger han.
Indbildningskraften gør, at vi kan bilde os selv noget ind. At man kan forbinde ting, der ikke før var forbundet. I en kreativ proces forbinder man ting eller tanker, man ikke før har set forbundet, og det er præcis det, man gør, når man får en idé.
Dømmekraften eller afgørelseskraften gør, at man formår at vide, hvad en relevant idé er. Overskridelseskraften er, at man kan bryde med det eksisterende, at man kan overskride den eksisterende tankegang eller praksis. Og det er ikke en evne, men en kraft, der sættes i spil mellem en selv og verden.
"Overskridelseskraften kender man fra dannelsestraditionen, og det er også derfor, at kreativitet er en dannelsesproblematik, for de samme kræfter er på spil, når man danner sig, som når man er kreativ. Man kan ikke lære at være kreativ, for så skulle kreativitet være en evne. Kreativitet er en kraft, man kan danne, og derfor er kreativitet en dannelsesproblematik og ikke en læringsproblematik," siger Lars Geer Hammershøj.

De tre kræfter i legen. Børns måde at være kreative på er ved at lege. Og i legen er der både noget, der er overskridende, noget der kræver dømmekraft og noget, der kræver indbildningskraft, mener Lars Geer Hammershøj.
"Det mest tydelig er det overskridende, for i legen overskrider barnet sig selv, det bliver en anden. Man er ofte også et andet sted og med nogle andre ting end i den virkelige verden. I legen etablerer man et fiktivt univers, og børn er gode til at finde på," siger han.
Man kan ikke beslutte sig for, at man vil lege, men man kan sige til en anden, at man gerne vil lege med ham, og så prøver man sig lidt af, og pludselig får man en idé. Også i legen får man idéer med en pludselighed og spontanitet, som ikke kan styres. Den gode leg er kendetegnet ved, at dem, der leger, er gode til at bidrage til legen med noget interessant. Det kræver dømmekraft at vide, hvad der kan bidrage til legen og udvikle legen, så den bryder med det, man kender eller har gjort før. Og så er der endelig indbildnings­kraften, som handler om, at man kan forestille sig et eller andet fiktivt univers, få legens idé eller kunne forstille sig, at en pind er et lyssværd.
Hvis vi skal være kreative i fremtiden, skal vi også kunne være medarbejdere sammen med andre kreative mennesker. Vi skal kunne forholde os til hinandens kreativitet, og det lærer man af legen. Man træner de samme kræfter, som danner én. Legen er særlig ved, at det både er den måde, man er kreativ på, og en måde, man danner sig på, mener Lars Geer Hammershøj.
"Hvis man vil udvikle kreativitet hos børn og den nye generation, er legen ekstrem vigtig. Og det vil enhver pædagog sikkert give mig ret i, men indtil videre har det faktisk været svært at sige, hvorfor legen er vigtig. Derfor har pædagoger været lidt udsatte, for de har haft svært ved at pege på, hvorfor det arbejde, de laver, er vigtigt. Og hvorfor det at danne børn i leg og give gode rammer for leg er nødvendigt at bruge tid på. Min forsk­ning peger på, at det ikke bare er, fordi legen er kreativ. Den er vigtig, fordi det er de her tre kræfter og samspillet mellem dem, man træner i legen," siger han.

Leg for legens skyld. De fleste daginstitutioner gør et godt arbejde med at gøre børn kreative, fordi de får lov til at udfolde sig i legen. mener Lars Geer Hammershøj.
"Børn i Danmark får lov til at lege i lang tid, de kommer ikke så tidligt i skole, som de gør i mange andre lande, og de får lov til at lege i SFO'erne. Og det kan man se afspejlet i, at vi klarer os godt i de kreative brancher. Den generation, der har været igennem de danske børnehaver for 20-30 år siden med dens reformpædagogiske tankesæt, er jo yderst kreative, den bugner med talent. Og det er et argument for, at der foregår noget vigtigt i daginstitutionerne. Men der har været en tendens til, at man enten forstod leg som den tid, der var i overskud, eller at legen skulle være nyttigt for noget andet. Forestillingen om, at leg og læring hører sammen, har været et optimistisk budskab om, at legen ikke er unyttig, for man lærer igennem legen. Og det er klart, at man lærer gennem legen, men man lærer også af alt andet, man gør," siger han.
Lars Geer Hammershøjs pointe er, at legen for legens egen skyld også er vigtig, fordi der foregår dannelsesprocesser i legen. Og legen for dens egen skyld er vigtigere end nogensinde i dag, fordi kreativitet bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet.
"Legen er vigtig, fordi man ikke bare bliver kreativ, man danner sig også. Man danner sin personlighed og sig selv. Og noget af det, som mange unge har store problemer med i dag, er netop den her overskridelse, at de ikke kan se ud over sig selv. Hvis de træner det i legen, mens de er små, vil de også kunne det, når de bliver større," siger han.

Børn på dannelsesrejser. Dannelse adskiller sig fra opdragelse og socialisering ved kun at kunne foregå i frihed. Man kan tvinge et barn til at tie stille eller gøre noget bestemt, men man kan ikke tvinge et barn til at lege, og man kan heller ikke tvinge et barn til at danne sin personlighed. Derfor skal pædagogerne tage børnene med på dannelsesrejser og åbne legeverdener og naturens og kulturens verden for børnene, mener Lars Geer Hammershøj.
"Pædagogerne skal betragte det som dannelsesrejser, at man tager børnene med ud i det fremmede, hvor de skal gøre sig nogle erfaringer. Så det ikke bare bliver Tivoli-ture eller turistrejser, men netop dannelsesrejser. Og så huske, at det vigtige element ligger i overskridelsen, at barnet skal have mulighed for at overskride sine almindelige forestil­linger om verden," siger han.
Man ser i skolen, at børn ofte får nok i deres egen verden, og at de har svært ved at relatere sig til noget, der er fremmed. Og så får man de der unge, der bare er 'mig selv, mig selv', mener Lars Geer Hammershøj.
"Mit bedste bud er, at havde de som børn fået åbnet legeverdenerne, og havde de stiftet bekendtskab med fremmede verdener og set, at det kan være interessant, så havde man måske forebygget det problem lidt bedre," siger han.

Test det kreative. Sammen med en institution i Odense er Lars Geer Hammershøj ved at udvikle en test til kreativitet. Det er ikke en bedømmelsestest, det er ikke en test som PISA eller sprogvurderinger. Man kan ikke bruge den til at vurdere, hvor mange kreative evner børnene har.
"Min test er mere en undersøgelse, hvor pædagogerne skal undersøge kreative legebegivenheder. Idéen er, at de skal forsøge at få blik for at identificere, hvornår de tre kreative kræfter er i spil. Hvornår kan man se tegn på dømmekraft, indbildningskraft og overskridelseskraft. Der er masser af tegn på de her kræfter, og hvornår de indgår som kreativitet og kommer til udtryk i legen. Testen er et forsøg på at sætte ord på, hvordan legen forstås som en kreativ proces, hvordan man synliggør det og dermed også forstår legen anderledes," siger han.

Kreativitet gennem tiderne
Helt tilbage til de gamle grækere har man haft svært ved at svare på, hvad den kreative proces er. Hos dem og også i den kristne tradition forestillede man sig, at der var en guddommelig kilde til kreativitet. Når de gamle grækere skulle digte, var muserne deres inspiration, og senere har kreative personer takket gud for den inspiration, som de mente kom fra ham. Senere blev det en romantisk forestilling om, at kunstnergeniet var født til at være kreativ. Og endnu senere forestillede man sig, at den kreative proces skete i det ubevidste. Alle tre forestillinger har det tilfælles, at det er en mystisk proces. Senere har store dele af forskningen set bort fra den mystiske proces, og man snakker om, hvilke evner og karaktertræk kreative mennesker har.
Kilde: Lars Geer Hammershøj.