Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 03
TEMA. VUGGESTUE: Langt fra virkelighed til drøm
Vuggestuepædagogerne mener, at de gør, hvad de kan for at have et højt fagligt
niveau. Men kunne de sammensætte den ideelle institution, skulle meget ændres.
Flere uddannede pædagoger er et stort ønske.
Af: Vibeke Bye Jensen
Brandslukning, overlevelse, samlebånd, fabriksagtigt, stressende, utilfredsstillende, opbevaring. Sådan betegner mange pædagoger virkeligheden i vuggestuerne.
Vuggestuepædagogerne ved, at de burde levere mere nærhed, tilstedeværelse, ro og tid, så de kan have øje for og støtte alle børn .
Så virkeligheden ligger pinagtigt langt fra idealet, og det tynger pædagogerne.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 600 vuggestuepædagoger foretaget af BUPL. Pædagogerne, der både arbejder i vuggestuer og i vuggestueafdelinger i 0-6-års­institutioner mener, at de er godt rustet til arbejdet med de mindste børn. Men de mener også, at de ville blive bedre, hvis grunduddannelsen var mere målrettet, hvis de fik bedre muligheder for efteruddannelse, hvis der var flere hænder og ikke mindst, hvis de hænder sad på uddannede pædagoger.
En af pædagogerne skriver, at flere hænder ville give hende en følelse af at slå til i sit arbejde, fordi hun så kunne gøre det meget bedre. Men også, at børnene ville opleve at blive inkluderet og ikke det modsatte.
»Vi kan lige så godt indrømme, at fra kl. 12 til kl. 17 er der ikke meget tid til det enkelte barn, groft sagt går det på samlebånd. Det er hverken værdigt for børnene eller for os voksne.«

Virkeligheden. I undersøgelsen er pædagogerne blevet bedt om at svare på, hvordan de oplever, at virkelighedens vuggestue klarer sig i forhold til at ruste børn til livet. Bliver børnene bare passet? Modvirker vuggestuen negativ social arv? Medvirker den til, at børns sprog udvikles? Lærer børnene noget i vuggestuen? Og er børnenes trivsel i højsædet?
Besvarelserne viser, at pædagogerne ikke er tilfredse med virkelighedens vuggestuer. Og det har de også kommenteret flittigt på. En af dem siger meget præcist, hvad næsten alle giver udtryk for.
»Virkelighedens vuggestue er enormt presset på normeringen. Det betyder, at det, der arbejdes mest med, er ren overlevelse.«
En anden tendens i svarene er, at tid til pædagogik er en by i Rusland, hvilket denne pædagog fortæller om:
»Jeg vil hjertens gerne lægge flere kræfter i de pædagogiske læreplaner i hverdagen, men det bliver sjældent til mere end at tage hånd om børnenes basale behov.«
Samstemmende fortæller pædagogerne, at de er meget utilfredse med deres arbejdsforhold, og det skinner tydeligt igennem i kommentarerne, at det værste for dem er, at de ikke kan give børnene det, de ved, de har brug for.

Idealet. Pædagogerne er også blevet spurgt om, hvordan den ideelle vuggestue ville se ud, hvis de kunne bestemme. De overordnede svar er flere hænder, flere uddannede medarbejdere og færre børn i grupperne.
Men listen er lang og omfatter også ønsker som mindre indblanding fra kommunen, mindre kontrol, mere tid til forberedelse, mulighed for vikar ved sygdom og andet fravær. Og noget så jordnært som varme i gulvet.

Vil styrke omsorgen. En af pædagogerne skriver: »Vi lykkes med at møde børnene anerkendende, og alle børn i vores vuggestue føler, at de er betydningsfulde. Men vi kunne gøre arbejdet endnu bedre, hvis vi havde færre børn pr. voksen – det ville give mulighed for mere fordybelse i mindre grupper. Samtidig ville flere hænder betyde, at vi kunne tage os bedre tid, når vi pusler, spiser og putter – alt sammen forhold, der styrker relationen til og omsorgen for det enkelte barn.«

Det ønsker vuggestuepædagogerne
● Flere uddannede
● Flere ansatte
● Højere prioriteret politisk og ressourcemæssigt
● Mere tillid til, at pædagogerne selv kan udfylde rammerne
● Bedre fysiske rammer
● Varme i gulvet
● Mere tid til forberedelse og fordybelse
● Færre praktiske gøremål
● Mulighed for vikar ved sygdom, ferie og andet fravær
● Ikke så meget alene
● Bedre uddannelse
● Færre børn pr. gruppe – virkeligheden: 17, 14, 13 børn til 3 voksne – ønske: 10 børn og 3 voksne
● Mulighed for mere faglig sparring
● Mulighed for opdeling af børnene i mindre grupper
● Bedre vilkår for inklusion
● Færre møder
● Færre skemaer og mindre skriftlig kontrol
● Mindre overlevelse – mere pædagogik
● Ikke flere nedskæringer og forringelser
● Mulighed for at komme mere ’ud af huset’.

Virkeligheden og drømmen
Pædagogerne i undersøgelsen mener, at der er langt fra virkelighedens vuggestue til den ideelle vuggestue.

Virkelighedens vuggestue
● Børns trivsel sættes ikke i højsædet.
● Børn lærer ikke noget bestemt.
● Børn bliver ’passet’.
● Børn har ikke mulighed for at udvikle sig frit.
● Børn får ikke lige muligheder/negativ social arv udlignes ikke.
● Børn rustes ikke optimalt til livet.
● Børn lærer ikke at klare sig i et fællesskab.
● Børns sprog udvikles ikke godt nok.

Den ideelle vuggestue
● Børns trivsel er meget vigtig for børns udvikling og læring.
● Børn burde lære det, der passer til deres alder og deres potentiale.
● Vuggestuen er et være- og læringssted, ikke kun et pasningssted.
● Børn skal udvikle sig støttet af fagligt personale, der har tid til dem.
● De udsatte børn skal have mere hjælp og støtte.
● Børn skal have deres fundament i orden, så de kan klare sig i livet.
● Pædagogerne skal have tid til både at styrke fællesskabet og det enkelte barn.
● Mere tid og nærvær og mulighed for at dele børnene i mindre grupper vil give en bedre sprogudvikling.

Det konkluderer undersøgelsen også
● Kun i 4 % af de institutioner, som besvarelserne kommer fra, er der udelukkende ansat uddannede pædagoger.
● 69 % siger ja til, at der er forskel i måden pædagoger og ikke-pædagoguddannede arbejder på i institutionen.
● 100 % mener, at det er meget vigtigt eller vigtigt at arbejde omsorgsfuldt.
● 98 % mener, at det er meget vigtigt eller vigtigt at have blik for børnenes læring.
● 100 % mener, at det er meget vigtigt eller vigtigt at være med til at skabe rammer for at børn socialiseres.
● 96 % mener, at det er meget vigtigt eller vigtigt at have blik for børnenes overordnede dannelse.

Pædagogerne mener selv, at de er gode, men …
● 95 % er meget enige eller enige i, at de er rustet fagligt til arbejdet med de 0-2-årige børn.
● 83 % mener, at grunduddannelsen ikke giver specialiseret viden nok om de 0-2-årige.
● 67 % mener, at de mangler efteruddannelse.
● 50 % mener, at de mangler tid og mulighed for at holde sig opdateret om udvikling og viden inden for området.
● 42 % mener, at det faglige niveau i deres vuggestue ligger på 8 på en skala fra 1-10, hvor 10 er det bedste. 33 % ligger på 9 eller 10.