Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 32
Nyt skolejob til debat
Skolerne kan slippe med at betale for en halv voksen - og få en hel! - hvis de ansætter pædagog- og lærerstuderende som undervisningsassistenter. Og det er en god idé, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V).
Af: Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen
Pædagogstuderende og lærerstuderende kan være det perfekte valg, når de nye job i folkeskolen som undervisningsassistenter skal besættes.
Det mener undervisningsminister Bertel Haarder (V).
"Min personlige idealmodel er, at jobbet som undervisningsassistent bliver et slags studenterjob for pædagoger og lærere under uddannelse. Det vil være godt for skolerne og godt for de studerende, som kommer ud og får sig et virkelighedschok og dermed bliver bedre rustet til hverdagen, når de er færdiguddannede," siger han til Børn&Unge.
Ministeren afviser at gå ind i en diskussion om det rimelige i, at flere kommuner, som det blev dokumenteret i det seneste nummer af Børn&Unge, fravælger pædagoger til de nye job.
Det sker i Viborg, Odense og Skive, hvor man har ansat alle mulige andre faggrupper end pædagoger.
"Jeg kunne aldrig drømme om at blande mig i kommunernes ansættelsespolitik på det her område. De er i deres gode ret til at gøre, som de gør. Men jeg tror da nok, jeg ved, hvilket motiv der driver dem: Ved at ansætte for eksempel pædagogstuderende skal de jo kun betale det halve i løn - og får det dobbelte i antal," siger Bertel Haarder.
Undervisningsministeren medgiver, at uddannede pædagoger har særlige forudsætninger for at løse jobbet som assistenter, hvilket studerende og andre faggrupper ikke kan konkurrere med.
"Jeg har den største respekt for pædagogernes kompetencer, og jeg siger bestemt ikke, at pæda­goger skal udelukkes fra de her stillinger. Men vælger kommunerne at ansætte studerende, fordi det er mere økonomisk fordelagtigt, er det deres suveræne ret at beslutte det," siger han.
Bertel Haarder er generelt begejstret for tanken om 'to voksne i en skoleklasse'. Han peger på, at inspirationen til at bruge undervisningsassistenter kommer fra Finland, hvor skolesystemet er kendt for at være yderst velfungerende - og ofte ligger i top i internationale målinger.
På de finske skoler er det imidlertid ikke pæda­gog- og lærerstuderende, som bestrider jobbene, men ofte studenter eller andre unge, som samler point sammen til at komme ind på netop pædagog- og læreruddannelserne, hvor der er adgangsbegrænsning.
Bertel Haarder ser for sig et fint rekrutteringselement i den model.
"Det kunne måske jo også være en vej ind i fagene for unge i Danmark," bemærker han.

Hvad mener han? Pædagogstuderende må ikke ende som billig arbejdskraft i klasseværelserne. Det understreger medlem af BUPL's forretningsudvalg Allan Baumann.
"Hvis jobbet som undervisningsassistent de­fineres som pædagogisk arbejde, skal opgaven løses af faglærte pædagoger," siger han.
Han mener derfor, at kommunerne, skolerne og undervisningsministeren mangler at få defineret, hvad undervisningsassistenterne skal bruges til.
"Det ene øjeblik siger Haarder, at det skal være lærerstuderende. Det næste øjeblik, at de skal være en slags praktisk medhjælp. Andre taler om, at de skal gå ind og hjælpe læreren med at løse konflikter og tage sig af børnenes sociale sammenhænge," siger Allan Baumann.
"Hvis der er tale om den sidste opgave, er der jo helt klart tale om pædagogisk arbejde, og så er det vores medlemmer, som skal udføre det. Og til fuld løn! Er der til gengæld tale om et job, hvor det går ud på at viske tavlen ren for læreren, stille stole på plads og samle bøger sammen, ja, så har det ikke noget med vores medlemmer at gøre."
De nuværende ordninger støttes med samlet 10 millioner kroner fra statskassen.
Allan Baumann stiller spørgsmålstegn ved, om ordningen med undervisningsassistenter fortsætter, når staten trækker sine støttekroner ud af projekterne.
"Men hvis den bliver permanent, vil vi gå meget aktivt ind i at få defineret og afklaret, om der er tale om pædagogisk arbejde eller ej."