Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 06 Børn&Unge som e-paper
Skolereformens pris. Færre børn går i sfo'er og klubber
Fald i dækningsgraden skaber frygt for, at nøglebørn er på vej tilbage. Konsekvensen for pædagogerne
er afskedigelser og tvungen nedgang i tid.
Af: Kurt Balle Jensen
Skolereformen har fået direkte indflydelse på antallet af børn i SFO’er og klubber. I de fleste kommuner dykker antallet af indskrevne børn. Den faldende dækningsgrad er en konsekvens af folkeskolereformen, som har givet børnene en længere skoledag på bekostning af fritiden.
Fra oktober 2013 – før skolereformen – til oktober 2014 var faldet i dækningsgrad for 0. til 3. klasses børn gennemsnitligt på 5,8 procent. For børn i 4. til 9. klasse var faldet 14,6 procent, viser en ny opgørelse af dækningsgraden i 44 kommuner gennemført af BUPL.
Hvis det gennemsnitlige fald i dækningsgraden fra oktober 2013 til oktober 2014 gør sig gældende på landsplan, vil konsekvensen af folkeskolereformen være, at 22.000 børn er blevet meldt ud af SFO eller klub på et år.

Dropper ud. I en rundspørge, der er udarbejdet i forbindelse med BUPL’s nye opgørelse, anslår 24 procent af fritidsinstitutionslederne og 38 procent af klublederne, at mindst en tredjedel af børnene, der er droppet ud, er socialt udsatte børn, som ville have stor gavn af at fortsætte i tilbuddet.
En af de kommuner, hvor mange socialt udsatte børn bliver meldt ud, er Ishøj, hvor Anette Strack Christiansen er fællestillidsrepræsentant. Hun arbejder også på Gildbroskolens SFO.
I dag har SFO’en 187 børn indmeldt. I august 2014 var der 275.
»Vi oplever en masseflugt. Det er en meget stille SFO i forhold til tidligere. Vi har før haft tre børnehaveklasser i lokaler på skolen, men nu kan vi alle være i ét hus,« siger hun.
Anette Strack Christiansen fortæller, at det er svært at få tid til SFO’en for indvandrerbørn, der går til tyrkisk efter almindelig skolegang, og for børn, der dyrker sport. »Samtidig ligger vi i et socialt belastet kvarter, hvor mange er på overførselsindkomst, og de har ikke råd til at have deres børn i SFO, eller også passer de selv deres børn hjemme. Andre børn får en nøgle om halsen, for den time kan de jo godt være alene,« siger hun.
Nogle gange kommer de udmeldte børn og spørger, om de må komme på besøg. Samtidig prøver børn, der stadig går i SFO’en, at få deres venner med ind som gæster.
»Man har mest lyst til at sige ja, også fordi vi kender børnene, men man skal også passe på ikke at skyde sig selv i foden. Vi bliver nødt til at sige nej, for der er grænser for, hvor mange vi kan tage ind,« siger Anette Strack Christiansen.

Ond spiral. I Silkeborg Kommune har skolereformen og de nye åbningstider i fritidsordningerne også sat sig sine spor. Antallet af børn, der går i SFO eller klub, er faldet med 700, og af dem er cirka halvdelen indskolingsbørn. Dækningsgraden er i gennemsnit faldet 9 procent. Hvor den for 0.-3. klasserne tidligere var 95 procent, er den nu nede på 88 procent. Mest er dækningsgraden faldet for børn i 4. klasse og 5. klasse.
Konsekvensen for personalet er til at tage og føle på: 16 fyres, 47 skal ned i tid, og der vil være stillinger, der ikke genbesættes. Pædagogerne betaler prisen her og nu, men på sigt betaler børnene en stor pris, mener næstformanden i BUPL Østjylland, Ann Søndergaard Pedersen.
»Jeg er overrasket over det høje tal. Der har i forbindelse med ­reformen været meget fokus på undervisningsdelen og mindre fokus på, hvorfor det er vigtigt at vælge SFO’erne. Resultatet ser vi nu, og problemet er, at det let bliver en ond spiral. Når først mange børn er meldt ud, bliver SFO’erne mindre attraktive, og så meldes endnu flere ud. Det kræver et stort benarbejde at få den udvikling vendt. Det kan jo være meget godt med helhed i skoledagen, men efter vores mening skal det omfatte hele børnenes dag. Jeg kan godt frygte, at vi får flere nøglebørn, sådan at mange 8-10-årige kommer til at sidde alene derhjemme ved computeren,« siger Ann ­Søndergaard Pedersen.
Formanden for Silkeborg Kommunes børne- og ungeudvalg, Søren Kristensen (S), oplyser, at kommunen vil gøre en målrettet indsats for at vende udviklingen.
»Nu er det vigtigt at få ­børnene tilbage til SFO’erne, for det kommer også bag på mig, at så mange har søgt væk. Vi har netop i børne- og ungeudvalget bevilget en halv million kroner til udviklingen. Vi vil se på, hvad man gør de steder, hvor der ikke er meldt så mange børn ud, og udbrede deres erfaringer. Vi vil internt satse på, at blandt andet pædagogiske med­arbejdere vil være med til at udvikle og udbrede de gode idéer i SFO-regi. Det skal sikre tilbud og aktiviteter, der tiltrækker og fastholder børnene. Vi skal ikke tilbage til tiden med nøglebørn, der kommer hjem til ingenting,« siger Søren Kristensen.

Bør blive. Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL og politisk ansvarlig for 6-18-årsområdet, opfordrer kommunalpolitikerne til at opprioritere fritidsinstitutionerne.
»Kommunerne har sparet mange penge på børn, der er meldt ud. De penge bør blive på området, så vi kan bremse den negative spiral i kvaliteten af fritidstilbuddet og tilbyde alle børn, der har brug for det, en social friplads. Det er en god investering, for ellers risikerer vi, at de børn, der i dag render rundt på gader og stræder, bliver draget ind i de forkerte miljøer, hvor de kan finde det savnede fællesskab,« siger han.