Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 36
Stammen: Det holder ikke op af sig selv
Fem procent af alle børn mellem to og fem år stammer i forbindelse med deres sproglige udvikling. Alligevel er kendskabet til, hvorfor børn stammer, begrænset, og myterne er mange. Det betyder i værste fald, at barnets stammen forværres. Men kyndige pædagoger kan hjælpe sproget på gled.
Af: Betina Skjønnemand
"Je je je jeg vil gerne have bi bi bilen".
Sådan har de fleste børn engang hakket sig igennem deres første svære sætninger, og det er langt fra ualmindeligt, at mange børn helt ned til vuggestuealderen stammer i en kortere eller længere periode i forbindelse med deres sproglige udvikling. Undersøgelser viser, at stammen forekommer blandt fem procent af de to til femårige. Det går rivende stærkt, når disse helt små børn hver dag lærer flere og flere ord at kende, og undervejs i sprogudviklingen risikerer de at blive hægtet af.
Talepædagog ved Tale- og Høreinstituttets KompetenceCenter i Hellerup, Gudrun Østergaard, beskriver stammen som en kæde af sprog, der er gået af led.
"Jeg plejer at sammenligne sproget med en kæde, der består af mange led. Hvis blot et af leddene er svagt, så kan kæden knække på et tidspunkt, og barnet udvikler stammen," siger Gudrun Østergaard, der på KompetenceCenterets afdeling for børnestammen har undersøgt stammens fysiologi, men også har mødt mange myter om, hvorfor børn stammer.
De gængse myter om stammen tager udgangspunkt i en eller anden ydre stress-faktor. Det kan være, at barnet lige er begyndt i børnehave, eller er blevet storebror. Eller måske er mor og far blevet skilt. Eller forældrene er særligt strenge, og børnene særligt nervøse. Men ifølge Gudrun Østergaard skyldes stammen ikke disse forhold i børnenes miljø.
"Børn der stammer kan være nervøse eller udstråle usikkerhed. Men det er ikke grunden til, at de stammer. Det er snarere en afledt konsekvens af stammen," siger hun.

Misforstået laden stå til. Forandringer i børnenes miljø kan være den udløsende faktor, som får børnene til at udvikle stammen, men Gudrun Østergaard mener, at årsagen til stammen i mange tilfælde er arvelig og skal findes i barnets sproglige fysiologi.
"Der er en tendens til, at stammen er arveligt, selvom det ikke gælder i alle tilfælde. Der er tale om en fysiologisk skrøbelighed i sprogcentret, men det er ikke noget, man kan påvise. Ej heller ved en scanning," siger hun og bruger igen det svage led i en kæde af sprog som billede på denne fysiologiske skrøbelighed, der er årsag til, at sproget går i hak.
For cirka fem procent af de to til femårige kommer svagheden i sprogcentret til udtryk som stammen i kortere eller længere tid.
På Tale- og Høreinstituttets Kompetence-Center i Hellerup bruger Gudrun Østergaard al sin tid på at undervise disse børn, og de voksne omkring barnet, det vil sige pædagoger, lærere, forældre og andre pårørende.
Blandt børnenes voksne møder hun en anden udbredt misforståelse i forbindelse med stammen, nemlig, at man skal afvente og se, om det ikke holder op af sig selv. Faktisk oplever mange stadig at få det råd, at de skal lade som ingenting. Netop denne misforståede "laden stå til" er ikke bare en forkert måde at gribe problemet an på - det kan i værste fald også have store konsekvenser for barnet, der bliver ladt alene med problemet og som tilmed får den opfattelse, at stammen ikke er "noget, man taler om".
Undersøgelser har vist, at omgivelsernes reaktion på et barn, der stammer har afgørende betydning for, om stammen forværres eller ophører. Derfor er det også vigtigt, at pædagoger i institutionerne er opmærksomme, hvis et barn udvikler nogle af de faresignaler, der er ved begyndende stammen. Det kan for eksempel være, at der er flere end tre gentagelser af et ord, og barnet taler meget urytmisk. Det kan også være at barnets taletempo accelererer, eller hvis barnet har vigende øjenkontakt, siger mindre end det plejer eller pludseligt ændrer adfærd og for eksempel bliver meget genert eller fjollende.
"Hvis et barn har nogle af disse faresignaler, så er det en god ide for pædagogen at prøve at observere barnet i forskellige kommunikationssituationer," siger Gudrun Østergaard og minder om, at man skal vurdere barnets sprog ud fra helhedsbilledet.
"Det kan nemlig godt være, at lille Peter kun stammer, når han sidder sammen med andre, men slet ikke når han for eksempel taler med sin bamse. Og det kan sagtens tænkes, at Peter kun stammer hjemme og ikke i institutionen," siger hun og understreger, at selvom barnet ikke altid stammer, så er enhver observation vigtig.
"Pædagoger skal tage enhver bekymring omkring et barns stammen alvorligt - også selv om de ikke selv har observeret det," siger Gudrun Østergaard.

Jeeeeeeg skal tisse. Stammen kan komme nærmest fra den ene dag til den anden, ligesom et stammeforløb typisk består af flere perioder med stammen afbrudt af perioder, hvor barnet taler normalt. Kun få udvikler en varig stammen, men stammen kan antage mange forskellige former.
Den mest ubesværede for barnet er den, hvor hele ord gentages. Så barnet for eksempel siger: "Så så så så slog jeg en kolbøtte". En anden type er den, hvor barnet trækker lyden ud, og for eksempel siger: "Jeeeeeeg skal tisse". Andre typer af stammen er alvorligere, og der kan være tale om en decideret blokering, hvor ordet sætter sig helt fast. En sådan blokering kan ledsages af trækninger i ansigtet, og at barnet øger lydstyrken for at få ordet sagt.
Gudrun Østergaard mener, at man allerede tidligt i sine observationer af faresignaler skal få hjælp fra en talepædagog.
"Hvis barnet begynder at blive påvirket af sin stammen, og forældrene udstråler bekymring og usikkerhed omkring barnets stammen, så er det tid til at formidle kontakten til talepædagogen. Der er en lang række simple råd, der kan gøre hverdagen lettere for et barn der stammer. Der er aldrig noget forgjort i at få en vurdering fra talepædagogen," understreger Gudrun Østergaard.

Fuldend aldrig sætningen. Talepædagogen giver helt enkle råd for, hvordan man skal forholde sig til et barn der stammer. For eksempel kan man tænke over, hvordan man selv taler. Man skal øve sig i at være "en god talemodel", da børn kopierer de voksnes måde at tale på. Derfor vil det hjælpe barnet, hvis du taler i korte og enkle sætninger, og i øvrigt prøver at overlade initiativet til kommunikation til barnet. Selvom barnet har meget svært ved at få tingene sagt, må du aldrig fuldende sætningen for barnet. Afvent til barnet får sagt, hvad det vil sige, og sæt gerne ord på situationen - sig for eksempel "jeg kunne godt høre, du havde svært ved at få det sagt. Men hvor er jeg glad for, at du alligevel gjorde det". Når det er sagt, er det også vigtigt, at man i øvrigt ikke laver særregler for barnet. Det skal for eksempel ikke have lov til at afbryde andre, fordi det stammer - men et barn der stammer har brug for mere tid til at formulere sig.
"Helt overordnet skal man hjælpe barnet med at bevare evnen og lysten til at kommunikere. Hvis barnet trækker sig og isolerer sig fra sociale sammenhænge, kan barnet udvikle lavt selvværd og sociale eller kommunikative problemer. Ved selv at være en god talemodel, så har man hjulpet barnet godt på vej," siger Gudrun Østergaard.


• Tal langsomt og i enkle sætninger.
• Observer barnet i forskellige situationer. Ofte stammer barnet kun i bestemte situationer.
• Giv dig god tid, når du taler med barnet.
Vis med dit kropssprog, at du har tid til samtalen.
• Sig aldrig ordene for barnet.
• Vis interesse for det, barnet fortæller. Fokuser på barnets budskab, ikke på dets stammen.
• Vær opmærksom på at støtte barnet i at kommunikere. Også når I er mange samlet.
• Lad være med at give gode råd. Sig ikke "start lige forfra", "tag det nu roligt", "træk vejret". Det stresser barnet.
• Hold øjenkontakten. Mange vil kigge væk, fordi de tror, at de lægger pres på barnet, hvis de holder øjenkontakten. Ved at holde fast i øjenkontakten viser du, at du er med i samtalen, og at du ikke opfatter det som pinligt eller forkert, at barnet stammer.
• Tal gerne med barnet omkring stammen. Sig foreksempel "Jeg kan se, at det er svært for dig at tale lige nu".
• Stil ikke for mange spørgsmål.
• Sørg for at have en god dialog med barnets forældre. Der kan være forskel på, hvor meget barnet stammer hjemme og i institutionen.
• Hjælp forældrene med at søge information og få kontakt til en talepædagog. Er du i tvivl, er det altid bedre at få barnet vurderet ved en talepædagog end at se tiden an.

Kilde: Dansk Vienscenter for stammen (www.davs.dk) og talepædagog Gudrun Østergaard.



Kort før sin tre års fødselsdag, begyndte Daniel at stamme - nærmest fra den ene dag til den anden.
"Jeg blev meget ked af det og følte mig lidt magtesløs. Vi har aldrig haft stammere i vores familie, så vi vidste ingenting om det. Tankerne og bekymringerne om, hvordan Daniels liv ville blive, hvis han blev ved med at stamme, var der med det samme. Og så gjorde det utrolig ondt at se ens barn kæmpe med ordene," fortæller Daniels mor, Hanne Møller.
Den eneste erfaring, hun havde med stammere var fra en tidligere nabo, der stammede, og den oplevelse havde sat sig dybt i hende. Hun følte sig utilpas og vidste ikke, hvor hun skulle kigge hen, når han begyndte at stamme. Ikke noget, man ønsker for sit barn.
"Daniel var lige begyndt i børnehave, så jeg frygtede også, at han ville blive mobbet af de andre børn. Man bliver lidt hudløs, når man ikke føler, man kan hjælpe sit barn," siger Hanne Møller.
Gennem Dansk Videnscenter for Stammen fik hun information og de første råd til, hvordan hun skulle forholde sig til Daniels stammen.
"Jeg blev lidt beroliget over at få at vide, at det var forholdsvist normalt at stamme som lille. Og så gav centrets hjemmeside mig en grundviden om stammen, så jeg ikke følte mig helt på bar bund længere. Jeg begyndte at forholde mig rationelt til det," siger hun.
Da Hanne Møller henvendte sig til pædagogerne i Daniels børnehave, Lilletoften i Aalborg, med Daniels problem, overraskede det, at pædagogerne ingenting kendte til stammen hos småbørn.
"De var endnu ikke stødt på et barn, der stammede og stod faktisk på bar bund i situationen. Heldigvis var der en talepædagog tilknyttet Daniels børnehave," fortæller Hanne Møller.
Talepædagogen blev tilknyttet Daniel og var hurtig til at få talt med pædagogerne om, hvordan de skulle håndtere Daniel.
Men i starten var der stadig svære dage. Nogle gange opgav Daniel helt af få sagt noget. Han brød ud i gråd eller tabte tråden, inden han fik fuldendt sætningen. Det eneste Hanne Møller og resten af familien kunne gøre var forsøge at hjælpe Daniel ved at bruge de gode råd, de fik fra talepædagogen. Moren oplevede, at det hjalp Daniel, at der blev givet tid og plads for ham, når han skulle tale.
"Vi satte os på hug foran ham, holdt ham i hænderne og holdt øjenkontakten, indtil han fik sagt, hvad han ville sige. Og det hjalp," fortæller Hanne Møller.
Hun delte også rigeligt ud af de gode råd, når hun var med Daniel ude. For hun har stadig til gode at møde nogen, der ved, hvordan man forholder sig, når man møder et barn, der stammer.
"Mange troede, de hjalp Daniel ved at fuldføre sætningen for ham. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at de reagerer sådan i den bedste mening, for "det er jo synd for barnet". Det er nok en naturlig reaktion - selvom det altså er helt misforstået godhed. Det er skræmmende at tænke på, at så få kender noget til stammen. For min erfaring er, at det betyder virkelig meget, hvordan folk reagerer, når de møder et barn der stammer," siger Hanne Møller.
Der er nu gået et halvt år, siden Daniel sidst har haft en periode, hvor han stammede.
Daniel er i dag fire år og stammede on and off i en periode på seks måneder.


Søg proffessionel rådgivning

• Gennem den kommunale PPR-rådgivning kan du få kontakt til en tale-hørepædagog, som kan vurdere barnet og sætte yderligere i værk om nødvendigt.
• Dansk Videnscenter for Stammen (DAVS) er en landsdækkende selvejende institution, der samarbejder med fagpersoner, de kommunale Pædagogisk-Psykologiske Rådgivninger, de kommunale/regionale tale-høreinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, handicaporganisationer og ministerier. Videnscentret følger løbende med i stammeområdet nationalt og internationalt, og udgiver en lang række pjecer og informationer omkring emnet. Du kan finde meget information på hjemmesiden www.davs.dk