Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
Svære vilkår for studerende i praktik. Hver anden er alene med børnene
Halvdelen af de pædagogstuderende oplever at stå alene med ansvaret for børn eller voksne på deres praktiksted. For 38 procent er ’alenetiden’ planlagt, viser ny undersøgelse.
Af: Trine Vinther Larsen
Hver dag står pædagoger alene med store børnegrupper, men også pædagogstuderende i de lønnede praktikker er ofte udsat for ’alenetid’, viser ny undersøgelse af de pædagogstuderendes vilkår i praktikken.
Blandt de 1.119 pædagogstuderende, der har deltaget i under­søgelsen, har halvdelen uventet oplevet at stå alene med ansvaret for børnene eller de voksne brugere på deres praktiksted. Og 38 procent har oplevet skemalagt alenetid.
Alenetiden dækker over alt fra timelange åbne eller lukkevagter til kortere, men dagligt tilbagevendende alenetid, når kollegaen skifter ble, putter børn eller dækker ind på nabostuen.
En studerende stod i en stor skolefritidsordning dagligt alene i ’flere timer’ med 20-50 børn, og ’udenfor kunne det være flere’, skriver hun.
En anden fortæller, at hun om morgenen kan være alene med 11 børnehavebørn i halvanden time.
En tredje fik en lukkevagt allerede i sin første praktikuge:
’Det føltes voldsomt ubehageligt, og jeg sov dårligt den nat. Jeg tænkte på, om jeg havde husket alt’, lyder det i undersøgelsen, som Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) har gennemført i samarbejde med BUPL og Socialpædagogernes Landsforbund.
Også i specialpraktikkerne har mange studerende alenetid: ’Jeg har stået alene om aftenen fra klokken 15-23. Jeg skal sørge for medicin, fortælle, at det er sengetid, låse dørene, slukke lyset, gå ud med skrald og føre tilsyn’, skriver den studerende, der før sin første alenevagt kun havde prøvet proceduren en enkelt aften med sin vejleder.

Burde ikke ske. Lukkevagter eller alenetid for studerende er ikke ulovligt, idet de pædagogstuderende i deres to lønnede praktikker indgår i normeringen og er underlagt arbejdspladsens vilkår.
På grund af generelt skrantende normeringer er alenetiden udbredt på de pædagogiske arbejdspladser, viser BUPL’s alenetidsundersøgelse fra 2016. Her har 89 procent af daginstitutionspædagogerne oplevet at stå alene med det pædagogiske ansvar for børnene.
Tallene i praktikundersøgelsen er lavere, men mindst lige så kritisable, mener forretningsudvalgsmedlem og uddannelsespolitisk ansvarlig i BUPL Lasse Bjerg Jørgensen.
»Det burde ikke ske, og vi vil samarbejde med professionshøjskolerne og lederne om at have fokus på det her. Det er tydeligt, at de studerende finder det svært også at være studerende, så længe de indgår i normeringen,« siger han.
At praktikken for mange er hårdt arbejde frem for et studieelement fremgår også af praktikundersøgelsen: 61 procent af de studerende har ikke tid til at skrive logbog og forberede sig til studiedage. 28 procent efterlyser praktikvejledning. 24 procent har ingen uddannelsesplan på arbejdspladsen. Og flere kommenterer i undersøgelsen, at de bliver brugt som billig arbejdskraft.

Ønsker SU-praktikker. De svære studie- og arbejdsvilkår for studerende i lønnet praktik er kendt stof for faglig sekretær i PLS Kira Angelbo Christensen. Men hun er glad for, at praktikundersøgelsen nu giver dokumentation for de forhold, hun ofte hører studerende fortælle om.
»Undersøgelsen fastslår, at det er en svær balancegang for de stude­rende at indgå i normeringen. De står hele tiden i dilemmaet, om de skal være en god studerende og fordybe sig i deres projekt med en børnegruppe, eller om de skal være en god kollega, der løfter på lige fod med de andre,« siger hun.
PLS vil have de studerende fri af normeringen og omlægge de lønnede praktikker til SU-finansierede praktikker, sådan at der kommer fokus på de studerendes læring og ikke arbejdskraft.
»Det vil forhindre, at de studerende bare kan bruges som billig arbejdskraft. Som studieorganisation vil vi også bedre kunne påpege, hvis vi ser studerende stå alene med et ansvar, som de ikke bør have,« siger hun.

Glad for ansvar. Nogle studerende er dog glade for eneansvar og for at indgå i normeringen, fordi de ’får lov til at deltage på lige fod med de andre kolleger og bliver hørt’, skriver en.
Men Kira Angelbo Christensen mener ikke, man behøver at tælle med i normeringen for at opleve at få ansvar.
»De studerende kan sagtens være ene om at udføre en aktivitet med en gruppe vuggestuebørn på en stue. Der skal bare være en praktikvejleder eller en kollega ved siden af, som kan være med til at reflektere over oplevelsen og træde til, hvis der er behov for det. Når vi hører om studerende, som er udsat for vold eller får stress i praktikken, har de ofte været alene med et for stort ansvar,« siger hun.
Også Danske Professionshøjskoler og BUPL ønsker SU-finansierede praktikker frem for de lønnede. Men politikerne på Christiansborg har længe været afvisende på grund af omkostningerne ved en omlægning.
»De er ikke villige til at finde pengene, men investeringen vil komme tifoldigt igen, fordi det vil højne kvaliteten af uddannelsen,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Netop kvaliteten af pædagoguddannelsen er gang på gang blevet kritiseret, og Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, evaluerer frem mod 2018 hele den i 2014 reformerede pædagoguddannelse. Til sommer ventes en evaluering af særligt praktikken.

Vilkår for lønnet praktik
Det viser undersøgelsen også:
92 % af de studerende indgår i praktikstedets normering.
41 % kender ikke deres arbejdsplan mindst fire uger i forvejen, som overenskomsten ellers foreskriver.
24 % er i skole- og fritidsinstitutioner blevet udsat for fysisk vold. Det samme gælder 15 % i dagtilbud og 50 % i specialtilbud.
30 % oplever ikke, at deres rolle afspejler, at de er studerende.
29 % vil ikke anbefale arbejdspladsen til en ven.
Kilde: Undersøgelsen ’Pædagogstuderendes vilkår i praktikken’, januar 2017.