Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 16 Børn&Unge som e-paper
Fysiske sprogmiljøer. Børn skal have adgang til bøger for at udvikle sproget
Bøger og alfabetklodser er vigtige for børns sproglige udvikling i børnehaven. Derfor har et forskerhold undersøgt, hvordan det fysiske sprogmiljø ser ud i de danske børnehaver.
Af: Maja Hansen
Det er min tur til at se ABC-bogen.«
»Nej, jeg havde den først. Du kan tage en anden bog.«
»Jamen, der er ikke flere ABC-bøger.«
Sådan kunne en udveksling mellem to børn i en helt almindelig dansk børnehave lyde. Selvom de fleste børn har adgang til bøger i børnehaven, er der ofte kun en ­enkelt alfabet­bog til rådighed. Det viser en ny undersøgelse af det fysiske sprogmiljø i de danske børnehaver, som et forskerhold fra SDU har gennemført.
Det fysiske sprogmiljø i børnehaven defineres ud fra, hvilke sprogudviklende materialer, som for eksempel bøger og alfabetklodser, der er inden for børnenes rækkevidde.
»Ifølge forskningslitteraturen er det især vigtigt, at børn har adgang til bøger. Hvis de kan kigge i dem, er det også mere sandsynligt, at de vil spørge, om en pædagog kan læse bøgerne højt for dem,« siger Justin Markussen-Brown, ph.d. ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU, der stod i spidsen for undersøgelsen.
Udover at give børnene mulighed for at kigge i bøger kan man sørge for, at de har alfabetklodser og skriveredskaber m.m. til rådighed, hvis man ønsker at skabe et godt fysisk sprogmiljø. Man kan også hænge alfabetet eller forskellige ord op på væggen, så børnene kan blive nysgerrige på skriftsproget.

Faldefærdige bøger. For at undersøge det fysiske sprogmiljø i de danske børnehaver har Justin Markussen-Brown og to kolleger besøgt 293 børnehaver og optalt, hvor mange bøger børnene har adgang til, og om de har adgang til skriveredskaber og papir.
»Vores undersøgelse viser, at det fysiske sprogmiljø er meget varierende. Der mangler generelt en bevidst systematisk tilgang til materialerne. Langt de fleste børnehaver, som vi besøgte, havde en bunke bøger i et hjørne, hvor børnene kunne nå dem. Men ofte var bøgerne i dårlig stand, de var lasede og ikke særlig lækre. Det var yderst sjældent, at vi for eksempel fandt en bog om alfabetet, og de gange, hvor vi fandt en eller to, var de til hele børnehaven, så man kan sige, at børnene ikke har adgang til de bedste bøger,« siger Justin Markussen-Brown.
Det er ikke kun vigtigt, at institutionen har gode bøger. Børnene skal også kunne nå dem.
»Engang var jeg ude i en børnehave, hvor de havde nogle læringsmæssigt lækre bøger oppe på en hylde. Jeg spurgte, hvorfor ­bøgerne ikke var inden for børnenes rækkevidde, og pædagogerne sagde, at børnene ville ødelægge dem, hvis de fik fat i dem. Det er nok rigtigt, men på den anden side, hvordan skal de så lege med dem,« spørger Justin Markussen-Brown.

Uden bøger. Undersøgelsen viste, at 4,5 procent af børnehaverne slet ikke havde bøger.
»Det virker ikke som mange, men det svarer til, at man har et sygehus uden senge. Det burde ikke være sådan. Der bør altid være bøger i en børnehave, ligesom der altid skal være pædagoger. Nogle børn går i børnehave lige nu, uden at have adgang til bøger,« siger Justin Markussen-Brown.
Hvis børn fra udsatte familier ikke har bøger i hjemmet, og forældrene ikke selv læser meget, kan de altså gå de første seks år af deres liv uden at stifte rigtigt bekendtskab med bøger.
»Når de starter i skole, har de slet ikke de samme erfaringer som andre børn. Så er det nemt at forstå, hvordan man kan tabe socialt udsatte børn på gulvet i en meget tidlig alder. De første seks år er så formative og så vigtige for et barn, at det er svært at indhente, hvis man er udviklingsmæssigt bagud i forhold til andre børn,« siger Justin Markussen-Brown.
En af de værste ting, et barn kan opleve, er at det ikke kan følge med de andre, mener han.
»Det påvirker barnets livskvalitet. Rent forskningsmæssigt ved vi, at når børn ikke klarer sig godt i skolen, trives de ikke lige så godt som andre børn. Når døre bliver lukket for én, så påvirker det selvtilliden,« siger Justin Markussen-Brown.

Bøger til hjemlån. Forskningen viser, at der i nogle institutioner ikke var tænkt over det fysiske sprogmiljø som helhed.
»Nogle steder var tilgangen usammenhængende. Det kunne for eksempel være, at der var blyanter, men ikke noget at skrive på. Hvis man tænkte: ’Nu skal vi understøtte tidligt skriftsprog’, ville man selvfølgelig tænke blyant og papir sammen,« siger Justin Markussen-Brown.
Til gengæld havde de fleste børnehaver alfabetet og plakater med ord hængene på væggen.
»Nogle institutioner var helt med. De havde haft mange pædagoger på efteruddannelse i fysisk sprogmiljø, læste bøger om emnet og havde gjort rigtig meget ud af det fysiske sprogmiljø. Her så vi rigtig flotte resultater på det fysiske læringsmiljø,« siger Justin Markussen-Brown.
Undersøgelsen dokumenterer også, at der er stor variation fra kommune til kommune.
»Nogle kommuner har for eksempel et program, hvor de låner bøger ud til forældrene i samtlige børnehaver. Når forældrene kommer ind ad døren, er der et lille bibliotek, hvor de kan låne en bog med hjem. Det er et rigtig fint tilbud,« siger han.
Justin Markussen-Brown understreger, at formålet med forskningen er at understøtte pædagogernes sprogarbejde. Det er derimod ikke at skabe superbørn, som er klogere end alle andre.
»Det handler om, at børnene får basale muligheder, som alle andre tager for givet. Det er vigtigt. Vi er overhovedet ikke interesserede i at skabe superbørn. For os handler det mere om, at vi synes det er synd for den seks­årige, der har så svært ved at læse, at han ikke trives,« siger Justin Markussen-Brown.

Opmærksomme. Forskeren mener, at det er uhensigtsmæssigt, at nogle børn går i institutioner, hvor de ikke har adgang til bøger.
»I et offentligt system, hvor de fleste børn skal i børnehave, så forældrene kan gå på arbejde, skal de støttes så meget som muligt. Det er pædagogerne også meget opmærksomme på. Vi vil med forskningen gerne hjælpe med til at give de rigtige kompetencer, så vi sammen kan skabe bedre miljøer for de udsatte børn,« siger han og understeger, at det kan betale sig at investere i pædagogers efteruddannelse, der kan give dem mulighed for at hjælpe børnene med at udvikle deres sprog.
Det er nemlig meget dyrere at understøtte mennesker, som har svært ved at komme igennem uddannelsessystemet og få en tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi deres sproglige evner ikke er gode nok.

Hvad er fysisk sprogmiljø?
Det fysiske sprogmiljø defineres ud fra, hvilke fysiske sprogudviklingsmaterialer der er til rådighed for børnene i institutionen. Det kan for eksempel være bøger, alfabetklodser, skriveredskaber og papir at skrive på. Hvis man ønsker at skabe et godt fysisk sprogmiljø, kan man også hænge alfabetet op på væggene i børnehaven og supplere med korte ord, så børnene bliver vant til at kigge på skriftsprog. Man kan hænge ord på forskellige sprog op, så børnene oplever, at ordene kan betyde det samme på forskellige sprog, og de bliver klar over, at det er muligt at være tosproget. For at skabe et godt fysisk sprogmiljø skal man bruge sin kreativitet og overveje, hvordan børnene kan komme mest muligt i kontakt med sproget i løbet af deres dag i institutionen, og hvilke fysiske genstande der skal til for at understøtte det. Man kan starte helt ude fra parkeringspladsen ved at give hver parkeringsbås eller cykelskur et bogstav. Så kan børnene for eksempel sige: ’Min far holder på F i dag’.

Hvad er alfabetbøger?
Ud over almindelige bøger skal børnene have adgang til alfabetbøger, der hjælper børnene med at lære alfabetet. Det kan for eksempel være, bogen gennemgår alfabetet i rim eller forbinder hvert bogstav med et dyr, der gør det lettere for barnet at huske bogstavet.

Om undersøgelsen
Justin Markussen-Brown er ph.d. ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet. Han har i sin ph.d.-afhandling blandt andet undersøgt det fysiske sprogmiljø i de danske børnehaver. Det har han gjort ved, sammen med to af sine kolleger, at besøge 293 børnehaver. Her optalte de, hvor mange sprog- og skriftsprogsunderstøttende materialer, der var inden for børnenes rækkevidde. De skrev også ned, om der hang ord eller bogstaver på væggene, og om der var evidens for, at pædagogerne var særligt opmærksomme på at understøtte tosprogede børn. Hele ph.d.-afhandlingen ligger frit tilgængeligt på SDU’s hjemmeside. Justin Markussen-Brown har desuden selv skrevet en artikel til Forskerzonen, hvor han præsenterer alle ph.d.-afhandlingens hovedkonklusioner. Den kan du finde på http://kortlink.dk/he9p.
Den Strategiske Forskningsfond var bevillingsgiver på projektet og støttede undersøgelsen i forbindelse med forskningsprojektet SPELL.

Læs mere om SPELL på kortlink.dk/he9r