Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 13
GUIDE: Bliv fortrolig med digitalisering
Pædagoger inddrager børnelitteratur i arbejdet med sprogstimulering, men de skal følge med i de nye digitale tendenser, hvis de vil fastholde børnene.
Af: Amrit Maria Pal
I takt med den stigende digitale udvikling i samfundet generelt bliver også børnelitteraturen mere digital. Hvor forlagene tidligere reaktualiserede allerede eksisterende børnebøger og gav dem et digitalt liv, indtænker forfatterne nu digitaliteten fra starten.
Det fortæller lektor, ph.d. Anna Karlskov Skyggebjerg, og hun fremhæver forfatteren Morten Dürr som en af pionererne inden for dansk digital børnelitteratur.
Og en undersøgelse lavet af forlaget bag Harry Potter-bøgerne viser da også, at mange børn ønsker at læse digitale bøger og ville læse mere, hvis de kunne få bøgerne digitalt. Hvert fjerde barn (ud af 2.000 adspurgte) havde allerede læst en digital bog, enten på en computer eller en e-bogslæser, mens 57 procent af de 9-17-årige var interesseret i at gøre det.
Lektor Anne Petersen fra pædagoguddannelsen i Randers, VIA University College, peger desuden på vigtigheden af, at du som pædagog undersøger dit eget litteraturbegreb og udfordrer det i takt med, at den nye børnelitteratur udvikler sig.
»Der er meget læring at hente i for eksempel de fortællende apps, hvor børnene aktivt skaber deres egne billeder i bøgerne og selv udvikler historierne. Det er sjovt og lærerigt. Men det kræver, at du som pædagog ikke kun er fortrolig med de digitale begreber, men også generelt med den del af børnelitteraturen, der lægger meget større vægt på samspillet mellem tekst og billeder end tidligere,« siger hun.

Gevinster ved at arbejde med børnelitteratur
Baggrunden for at arbejde pædagogisk med børnelitteratur er sprogstimulering: At udvikle barnets ordforråd og narrative kompetencer – det at kunne udtrykke sig sammenhængende og med et mål. Men husk også på alle sidegevinsterne, og glæd dig over, hvor langt dit arbejde rækker:
Du er med til at grundlægge gode læsevaner hos barnet, og dermed er der større sandsynlighed for, at barnet senere i livet gennemfører en uddannelse
Du skaber et nærværende rum for meningsfyldt samvær med barnet
Du giver barnet mulighed for en pause i en travl hverdag. En stund, hvor barnet kan slappe af og fordybe sig.

2 vigtige begreber
En måde at komme godt rundt om klarlæggelsen af jeres litteraturbegreb og litteraturforståelse på er ved at indhente information om og debattere ud fra følgende begreber:
● Literacy
Begrebet literacy er en forståelsesramme og en indfaldsvinkel til læsning. Med lite­racytænkningen ses skriftsprogstilegnelsen som en socialiseringsproces, der sker i samspil med politiske, sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Skriftsprogstilegnelsen er derfor noget, der ikke kun sker i skolen (og daginstitutionen), men gennem hele livet.
● Læseforståelsestrategier
Læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten.

Den nye børnelitteraturs begreber
Grafiske romaner
I den digitale børnelitteratur er der særlig vægt på samspillet mellem ord og billeder, og billedsiden spiller da også generelt en meget større rolle nu sammenlignet med tidligere tiders børnelitteratur. Hvor billederne tidligere hørte til i billedbøger for de mindste, ser et stigende antal grafiske romaner til de større børn og unge nu dagens lys. Og her er det specielle netop, at billedsiden spiller op og interagerer med teksten, så de to dele tilsammen danner en ny, tidssvarende helhed.
Mediesynergi
Der er tale om en egentlig mediesynergi, når samspillet mellem billeder og tekst giver en større og anden litterær effekt, end de to dele hver for sig ville gøre. Det samme gør sig gældende for filmatiseringer af børnelitteraturen – også her er der en større satsning på udvikling af billedsiden og på en måde, der bevæger sig væk fra traditionelle børnefilm. I det hele taget er der tale om, at mediesynergien vinder frem, og at papirbogen i større udstrækning afspejler de elektroniske medier.
Præprogrammerede læringsapps
Det er også en tendens i tiden at bruge tablets, fx en iPad, til at støtte det pædagogiske arbejde omkring en litterær kultur i institutionen. Her er der tale om et nyt læringsområde, hvor apps med en integreret, præprogrammeret dramaturgi, som eksempelvis den populære app Book Creator, giver børnene mulighed for at udvikle egne billedbøger. I kan skabe bøgerne sammen, de større børn kan gøre det alene, eller du kan kreere en bog om et forløb, I har haft, eller som en ‘farvel-gave’. Disse apps findes i forskellige udformninger og sværhedsgrader, nogle koster noget, andre er gratis.

Gode præprogrammerede læringsapps
1) My Story – Book Maker for Kids
2) Dad book – Punnet
3) Scribble Press
4) Book Creator
5) Creative Book Builder
6) Little Story Maker
7) www.minkusinemaria.dk: søg på ‘Bog Apps’ på denne blog for en udførlig præsentation af de nævnte apps.

Gode råd til dig
● For at være på forkant med børnelitteraturen, skal du holde dig ajour med, hvad der sker på området. Hold fx øje med, hvad forlagene udgiver, og hvad bibliotekerne køber hjem.
● Det er vigtigt ikke at indsnævre tilbuddet af børnelitteraturen, men at være åben over for det, som børnene er nysgerrige på. Vær derfor bevidst om din egen litteratursmag, og udfordr den.
● Forbered dig, inden du præsenterer en bog for børnene, så du kender de bøger, du har valgt at arbejde med.
● Diskuter jeres litteraturbegreb og litteraturforståelse i personalegruppen. Det er en vigtig pædagogisk diskussion at tage for at kunne arbejde kvalitativt med litteraturen.
● Klarlæg jeres læseforståelsesstrategier, så I tilgodeser børns forskellige behov. Der findes forskellige læseforståelsesstrategier, som overordnet set kan inddeles i fire hovedkategorier: hukommelsesstrategier, organisationsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier. De tre sidste kan føre til en dybere forståelse af teksten, mens hukommelsesstrategien støtter hukommelsen mere overfladisk.
● Inddrag forældrene ved at lave bogdagbøger med børnene (hvad vi har læst, hvordan og hvorfor), udvælg en ugens/månedens bog, der også kan blive læst hjemme, og inddrag fx forskellige områder at arbejde med den ud fra (natur, bevægelse, osv.).
● Husk de børn, der ikke kommer af sig selv, når der bliver læst, og som derfor måske har ekstra brug for det. Forkæl dem, udforsk institutionens rum, og find et anderledes sted at læse med dem, måske i et hulerum, et sted udenfor eller noget helt tredje. Stop, mens legen er god, og de endnu er fanget af historien. Inddrag læringsapps, og vær særlig opmærksom på billedsiden, når I læser papirbøger.

Aktuelle digitale børneprojekter på bibliotekerne

DIGILITT - DIGITAL LEG MED BØRNELITTERATUR
Skole- og folkebiblioteker opretter litteraturlaboratorier til skole og fritid. Her eksperimenterer 10-14 årige børn med litteratur ud fra deres egne kulturelle udtryksformer, lege- og medievaner. På labs benytter børn eksisterende netbiblioteker kombineret med nye platforme, herunder blandt andet augmented reality, hvor børn kan ‘forstærke’ fysiske tekster virtuelt. DigiLitt udforsker formidlet børnelitteratur i et børneudøvelsesperspektiv med support fra eksperter i IT og litteratur. Sammen med børn udfordrer projektet biblioteksrummet og traditionel børnelitteraturformidling med ny kulturskabende praksis.
LITTERATURLÆSNING MED NYE MEDIER - FRA E-BOG TIL I-BOG
Nye medier som pc’ere, iPads, mobiltelefoner og interaktive tavler danner nye forudsætninger for at læse litteratur, også skønlitteratur, og medierne skaber nye litteraturlæsere, der orienterer sig anderledes i litteraturen og anvender den til nye formål. Det kræver udvikling af en ny type skønlitteratur, der tilpasser sig medierne, og nye måder at læse og undervise på. Projektet vil fokusere på måder, skolebiblioteket kan befordre fiktionslæsning med nye medier som redskab for udvikling af læsekompetencer og læselyst. I forløbet afprøver fire skoler en ny litteraturform, som løbende udvikles.
(INTER)AKTIVE BØRN SOM PEER-EDUCATORS
Projektet tager udgangspunkt i drenges ikke-boglige adfærd, behov for bevægelse og interesse for teknologi og faglitteratur. Med biblioteket som omdrejningspunkt for samarbejdet gøres drengene til peer-educators (læring fra barn til barn, red.), når de skal formidle det, de har læst til andre ved hjælp af gamification og mobilteknologi. Hypotesen er, at det at skabe et spillignende produkt til andre om et emne vil fremme lysten til læsning, at projektet kan skabe en ny dagsorden i klassen, da nye kompetencer sættes i spil, og at lyst og behov for bevægelse tilgodeses, da spillet baseres på GPS-punkter i naturen.
Kilde: Projekter.bibliotekogmedier.dk

Her kan du få mere at vide

mortendurr1.wordpress.com

boernekultur.dk
Gå ind under ‘Inspiration’, her ‘Litteratur og biblioteker’, og så ‘Børnebogsforlag’

videnomlaesning.dk

cfb.au.dk
Center for Børnelitteratur

mors-apps.com

sprogpakken.dk

Se listen over nye bøger på dit lokale bibliotek eller på bibliotekets hjemmeside.
Se især forlaget Høst&Søn for grafiske romaner af høj kvalitet.

Kilder til denne guide
Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor på pædagoguddannelsen i Randers, VIA University College, Anne Petersen, videnomlæsning.dk, emu.dk, retsinformation.dk, uvm.dk, www.minkusinemaria.dk, business.dk/digital/boern-vil-have-e-boeger