Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 16
Min datter er i fare
Inge Sommer har oplevet, hvordan hendes nu femårige datter er blevet udsat for vold og overgreb fra faderen. Men den børnesagkyndige psykolog tror ikke på hende, og retten kræver nu, at pigen skal se sin far. Moderen frygter for datterens liv.
Af: Gitte Rebsdorf
Inge Sommer (34) og hendes femårige datter har en historie, man helst ikke vil tro på. Den læreruddannede kvinde fra Greve har da også adskillige gange oplevet, at myndighederne har afvist hendes forklaringer. Det gælder også den børnesagkyndige psykolog, som har fået til opgave at belyse barnets tarv. Den opgave har han ikke løst, mener Inge Sommer.
"Jeg forstår ikke, hvordan han kan se bort fra alle de faktuelle forhold, der er i sagen, såsom lægeerklæringer og udtalelser fra krisecenter. Og jeg undrer mig over, at han slet ikke lytter til det, jeg har fortalt," siger moderen, der nu frygter for sin datters liv.
Inge Sommer er blevet skilt fra sin mand og har været på krisecenter med sine to børn. Hun har set sin datter blive udsat for vold, og hun har hørt hende fortælle om overgreb, faderen har begået mod hende.
Alligevel afgjorde byretten i en sag om forældremyndighed, samvær og bopæl i juni 2011, at pigen skal se sin far hver 14. dag. Rettens afgørelse hviler blandt andet på den undersøgelse, som den børnesagkyndige psykolog har udarbejdet.
Familieretsadvokat Vivian Jørgensen fra København har været advokat for Inge Sommer, mens sagen stod på i byretten. Hendes erfaring er, at myndighederne stort set altid fastsætter samvær.
"Forældreansvarsloven kobler barnets tarv sammen med retten til at se begge forældre. Men det er ikke altid i barnets tarv. Selv når der har været vold og overgreb, får forældrene at vide, at de skal komme videre og lære at samarbejde. Loven giver slet ikke tilstrækkelig beskyttelse af børnene," siger Vivian Jørgensen.

Ingen beskyttelse. For Inge Sommer føles myndighedernes afgørelse som at blive ramt to gange. Først har hun og hendes datter været igennem forfærdelige hændelser. Dernæst oplever de, at der ingen beskyttelse er fra samfundets side.
"Min datter har været udsat for overgreb på overgreb. Først fra min eksmands side, og siden fra myndighedernes side. Første gang, hun var til afhøring, var hun kun tre et halvt år. De har på ingen måde beskyttet hende, og min tillid til det danske samfund er fuldstændig smuldret," siger Inge Sommer.
Hun undrer sig især over den børnesagkyndige undersøgelse. Hun kan se, at mange af oplysningerne i rapporten ikke er korrekte. I undersøgelsen står blandt andet, at naboer har udtalt, at børnene har en tryg tilknytning til faderen.
"Psykologen har overhovedet ikke tjekket de informationer, min eksmand har givet. De mennesker, der er omtalt som naboer, er min eksmands tidligere arbejdsgivers mor og hans bedste vens kone. Det undrer mig, at min eksmands venner og bekendte har fået mulighed for at give oplysninger til rapporten. De er ikke objektive. Og jeg har ikke fået samme mulighed," siger hun.
Børn&Unge ville gerne have spurgt psykologen, hvorfor han ikke har tjekket disse oplysninger. Men han ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen.

Ville ikke selv tro det. I december 2006 må Inge Sommer tage på Holbæk Sygehus med sin dengang otte måneder gamle datter, som bløder i bleen.
"Lægen undersøger hende og finder en rift. Han siger, at det kan være seksuelt misbrug og spørger, om jeg har mistanke mod nogen. Jeg afviser og siger at det ikke er sandsynligt. Jeg står jo med en baby i armene, så det kan jeg slet ikke få til at passe," siger hun.
Efterfølgende skriver lægen i sin journal:
'Blødning fra vagina og lille obs. Seksuelt misbrug, uden at der foreligger konkret mistanke.'
På det tidspunkt har Inge Sommer flere gange selv været udsat for vold fra sin eksmands side. Han har blandt andet kastet hende op ad et skab og truet med at slå alle hendes tænder ud. Da datteren bliver ældre, begynder han også at blive voldelig over for hende.
"Hvis hun larmer eller ikke gør, som han siger, kan han finde på at tage fjernbetjeningen og slå hende over fingrene," fortæller Inge Sommer.
Voldsepisoderne får moderen til at flygte med sin datter. Datteren har været meget syg, uden at det har været muligt at finde en årsag, og i efteråret 2009 tager de på krisecenter. Her må de opholde sig i syv en halv måned.
På krisecenteret tegner Inge Sommers datter tegninger, som vækker dyb bekymring hos en psykolog på stedet. Inge Sommer bliver selv mere og mere overbevist om, at hendes eksmand ikke alene har været voldelig, men at han også kan have misbrugt sin datter seksuelt.

Trækker i langdrag. Inge Sommer forsøger at få hjælp, men hun og hendes datter skal i stedet igennem undersøgelse på undersøgelse i kommunen, statsforvaltningen og retten.
"Til sidst mister man kontrollen over sit eget liv. Man kan intet stille op imod systemet. Man bliver undersøgt for alt, også om man er i stand til at børste sine tænder. Lige nu er kommunen ved at foretage en undersøgelse af min evne som forælder. Det er grænseoverskridende, når man altid har været et velfungerende menneske, men jeg stiller naturligvis op. Men hvorfor får vi ingen hjælp? Og hvorfor lytter man ikke til de mennesker, som har været tæt på hele processen? Der ligger lægeerklæringer, som viser, at min datter ikke kan tåle at være sammen med sin far, og der er udtalelser fra krisecenter og børnehave. Hvorfor har det ingen vægt?" spørger Inge Sommer.
Hendes datter er i dag fem år og går i legeterapi. Hun er tydeligt præget af de overgreb, som hendes mor nu er sikker på, at datteren har været udsat for. Hun er bange og har mareridt. Det var efter et mareridt tilbage i 2010, at moderen blev overbevist om, at hendes datter havde været udsat for seksuelle overgreb.
"Jeg insisterede på, at hun skulle fortælle mig om de oplevelser, hun har haft. Det gjorde hun. Og hun sagde også, at det var hendes far, som havde gjort det," siger Inge Sommer.
Men alligevel har den børnesagkyndige psykolog frikendt faderen. Han skriver i sin erklæring:
'Faderen vurderes at have relevant syn på omsorg og genoptagelse af kontakt med børnene - set ud fra hensyn til barnets tarv.'
Inge Sommer er rystet over psykologens konklusion.
"Jeg forstår ikke, at han kan anbefale kontakt, når min datter vedvarende har fortalt om alvorlige, seksuelle overgreb. Han vægter hensynet til faderens ønske om kontakt højere end beskyttelsen af min datter," siger Inge Sommer.