Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 17 Børn&Unge som e-paper
TEMA: FORÆLDRESAMARBEJDE. Alle skal føle sig velkomne. Vi vil have Skovstjernefamilier
I Børnehuset Skovstjernen har pædagogerne dagligt fokus på det gode forhold til forældrene, som skal mødes med respekt og opfordring til dialog. For så får vi deres tillid, og det er til gavn for børnene, siger de.
Af: Gitte Sofie Hansen
Pædagogerne i Skovstjernen i Rudersdal Kommune har en regel om, at de skal kunne alle børns navne. Og de bestræber sig på også at kunne forældrenes. Skal man henvende sig direkte til Peters far, og man ikke lige kan huske hans navn, må man slå det op. Målet er, at alle familier skal føle sig velkomne, og at de bliver ’Skovstjernefamilier’.
»Hvis forældrene ikke føler sig mødt, får de ikke lyst til at engagere sig i deres barns institution, og det er vores opgave at invitere dem indenfor. Hvis vi gør det godt, vil forældrene involvere sig, komme til forældremøderne, have lyst til at høre, hvad vi fortæller om det pædagogiske arbejde, og selv stille spørgsmål,« siger leder Susanne Larsen.

Del af pædagogikken. Forældresamarbejdet har altid været i fokus i institutionens 10-årige levetid. I den selvejende, integrerede institution med 100 børn fordelt på vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper samt 25 medarbejdere ses forældresamarbejdet som udgangspunkt for, at pædagogerne kan tilrettelægge et godt institutionsliv for børnene.
Anette Søgaards arbejde som pædagog hænger uløseligt sammen med forældresamarbejdet. Når et barn starter, er det en familie, der starter. Det er hendes opgave, at forældrene får lyst til at samarbejde og være engagerede i deres barns institution.
»Vi har ikke en opfattelse af, at det er for­ældrene mod os. Det er helt naturligt, at vi skal samarbejde, og det er så vores opgave at gøre det med bund i vores faglighed,« siger hun.
Susanne Larsen betegner samarbejdet som ’fuldstændig nødvendigt’.
»Børnene vil blive tynget af det, hvis forældrene taler dårligt om deres daginstitution. Det er ikke alting, vi kan være enige om, men vi kan være bevidste om at tale om det på en ordentlig måde og bevare et venskabeligt forhold,« siger hun.

Afstemte forventninger. I Skovstjernen er der de mere formelle rammer om forældresamarbejdet: Velkomstfolder, kontaktpædagog, indkøringsprocedure, forældremøder, diverse forældresamtaler, årstidsfester og forældreintra, som i Rudersdal Kommune hedder ’Børneruden’. Og det skal alt sammen være der, mener pædagogerne.
Men det vigtigste er den daglige uformelle kommunikation. Den handler om at høre på forældrene, fortælle dem om deres barn og at huske den der lille bemærkning til barn og forældre: ’Hvordan gik det så hos tandlægen?’, eller: ’Hvordan gik din fridag med morfar?’. For det viser interesse at huske de oplevelser, barnet eller familien har uden for institutionen.
Anette Søgaard sørger så vidt muligt for at være omkring alle forældre i løbet af ugen. Men hun synes, at de respekterer, at hun ikke altid har tid til at snakke.
»I det øjeblik man inviterer de forældre ind, som måske ikke selv kontakter én, ­åbner det for dialogen, og de kommer stille og roligt af sig selv en anden gang. Det er min oplevelse, at forældrene kan mærke, at vi prøver at tænke i muligheder og være imødekommende,« siger hun.
»Men det er vigtigt at afstemme forventningerne, og får man gjort det, kan det tage mange konflikter i opløbet. Vi er bevidste om, at der også kan være tidsrøvere, som gerne vil snakke med pædagogerne i halve timer, men vi prøver at balancere det, så alle føler, at de kan få os i tale,« siger Susanne Larsen.

Partnerskab. Pædagogerne i Skovstjernen mener, at det er lykkedes dem at få etableret den gensidige respekt. De opfatter i hvert fald ikke forældrene som ’kunder’.
»Vi er samarbejdspartnere, og når vi udstråler det, er der grobund for en mere ligeværdig dialog. Opfører vi os respektløst, går det galt. Det værste, man kan sige, er moderne forældre!!!’ og så rulle med øjnene. For hvad skal man med sådan en generalisering? For mig at se er man på afveje med den slags,« siger Susanne Larsen.
»Vi bryder os jo heller ikke om at blive kaldt kaffedrikkende pædagoger. Begge dele er en intetsigende og meget lidt konstruktiv måde at møde hinanden på,« siger Anette Søgaard.