Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 03
HEPATITIS - Pædagoger vil vaccineres
I efteråret 2002 blev to børn og to voksne i en række institutioner i Århus smittet med hepatitis A. Pædagogerne kræver nu forebyggende vaccine mod den smitsomme leverbetændelse. Det afvises af embedslægen. Speciallæge støtter dog pædagogernes ønske
Af: Trine Vinther Larsen
I børnehaven Viben i Gellerup i Århus stod børnene i kø til toilettet. Ikke fordi de alle sammen havde været til børnefødselsdag og drukket for meget saftevand, men fordi en pædagog skulle afvaske wc-brættet efter hvert toiletbesøg. En anden pædagog med gummihandsker på skrubbede børnenes hænder. Det havde embedslægen sagt, man skulle, fordi en femårig pige fra børnehaven havde fået konstateret smitsom leverbetændelse af typen hepatitis A. Det er den mindst farlige af tre typer leverbetændelse, men til gengæld findes der ingen behandling, når man først har fået den. Den smitter via kontakt med afføring og forurenet mad og drikke, men symptomerne varierer og kan være svære at opdage. Også raske børn kan være smittebærere af hepatitis A, der i gamle dage hed gulsot. Pædagogerne fra Viben opdagede derfor først sygdommen i et sent stadie, da pigen, som ellers var mørk i huden, blev gul i hovedet.

Kræver vaccine. Det var i oktober 2002, Viben blev ramt af hepatitis, og flere steder i Århus poppede udbrud af sygdommen op. Tidligere på året havde et barn i en vuggestue haft sygdommen. I tilfældet Viben blev søskende til pigen og til to andre af børnehavens børn nu smittet. Og i en anden børnehave blev to pædagoger syge. Børnehaveleder i Viben Gitte Olsen mener, at det ligeså godt kunne være sket for pædagogerne i Viben.
»I vores arbejde er vi fysisk tæt på børnene. Vi børster deres tænder, tørrer deres numser og holder deres hænder. Så når en sygdom som hepatitis A er i udbrud, og smittekilden er virus fra barnets afføring, er vi da særligt udsatte,« siger Gitte Olsen.
I de berørte institutioner betalte sygesikringen børnenes og familiens behandling med immunstoffet gammaglobulin, mens Århus Kommune betalte for de ansatte. I Viben lod samtlige 15 pædagoger sig vaccinere, men Gitte Olsen er ikke tilfreds. Hun mener, at kommunen i stedet for at tilbyde den lille vaccination burde have tilbudt en lidt dyrere, men langtidsvirkende vaccination mod både hepatitis A og B.
»Jeg ser smittefaren som en vedvarende erhvervsrisiko for os pædagoger, og derfor bør vi få en vaccination, der varer så længe, vi arbejder. Vaccinen med gammaglobulin sikrer os kun i to-tre måneder, og den tid er jo allerede gået. Men om ti måneder kan vi stå i samme situation,« siger Gitte Olsen.
Derfor gik arbejdsmiljøsekretær Vibeke Sørensen i BUPL Århus Kommune allerede i oktober ind i sagen og krævede, at kommunen tog pædagogernes ønske alvorligt og tilbød vaccination til pædagoger i institutioner, hvor der har været tilfælde af leverbetændelse.
»Det hører med til enhver god personalepolitik at sikre, at de ansatte trygt kan gå på arbejde. Vi må konstatere, at vores medlemmer er udsatte på deres arbejdsplads, men det er nok et økonomisk spørgsmål, at vi ikke får den store vaccine,« siger Vibeke Sørensen.

Billigt er bedre. I starten af januar kom afslaget fra Århus Kommune. Forskellen i krone og øre på den lille og store vaccination er 400-500 kroner, men sikkerhedskoordinator Lis-Nanna Thøgersen fra børn- og ungeafdelingen afviser, at afslaget handler om økonomi.
»Der er ikke penge på spil i det her. Vi har valgt den billigere løsning, fordi vi stoler på embedslægens vurdering, og efter den at dømme er der ikke tale om nogen udpræget erhvervsrisiko,« siger hun.
Hun finder det omvendt en god personalepolitik, at pædagogen frit kan bestemme over sin krop.
»Hvis vi konsekvent tilbød vaccinen, ville pædagogen måske føle sig tvunget til at tage imod den. Men en vaccine er jo et alvorligt indgreb i kroppen, som man faktisk også kan gå hen og blive syg af,« siger Lis-Nanna Thøgersen.
Men pædagog Gitte Olsen ville stadig gerne have haft tilbudet, når nu risikoen har vist sig.
»Det gør jo, at jeg kan slappe af i mit arbejde. Jeg synes ikke, det ville være særlig sjovt at ende på hospitalet med en leverbetændelse,« siger hun.

Vask hænder. Embedslægen i sagen er Anne Filskov. Hun mener ikke, pædagogerne har grund til bekymring.
»I hele Århus Amt har vi 640.000 indbyggere, men kun seks til otte tilfælde af hepatitis A om året, og de tæller ikke bare daginstitutioner. Det ville være overbehandling at gå ind og give pædagogerne en vedvarende vaccine, og jeg vil bestemt ikke kalde sygdommen en erhvervsrisiko,« siger embedslægen og påpeger, at heller ikke Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccine.
»Når jeg alligevel gav gammaglobulin, skyldes det kun, at de mange udbrud faldt på samme tid,« siger Anne Filskov, der ventede tre smittefarlige uger, før hun satte ind med den lille vaccine.
»Jeg vurderede til at starte med, at smitten kunne forebygges gennem en forøget hygiejne,« siger hun og fortsætter.
»Hvis hygiejnen er god nok, bliver ingen smittet af hepatitis A eller for den sags skyld B, hverken ved at hjælpe ved toiletbesøg, ved at lægge plaster på et sår eller ved at tørre opkast op,« fastslår Anne Filskov.
Hun påpeger, at især håndhygiejnen kunne være bedre og henviser til en undersøgelse, der blev lavet i Odense Kommunes Sundhedspleje i 1998. Børn&Unge skrev om den i nummer 8/2001 i artiklen "Vask hver tredje sygedag væk", og en af konklusionerne var, at 34 procent af sygdomstilfældene i nul til seks års institutioner kunne undgås, hvis man blev bedre til at vaske hænder efter toiletbesøg og før madlavning.

Så almindelig som skoldkopper. Medforfatter til undersøgelsen, sundhedsplejerske Vibeke Stage fra Odense Kommune er enig i hygiejnens vigtige betydning, men hun forstår godt Århus-pædagogernes bekymring. I Odense registrerer embedslægen cirka ti tilfælde årligt af hepatitis A, og Vibeke Stage husker en voldsom epidemi i Vollsmose. Med bydelens store koncentration af indvandrerfamilier ligner den Gellerup i Århus. Vibeke Stage kommer i bydelens indvandrerfamilier og daginstitutionerne med tosprogede børn. På eget initiativ har hun ladet sig vaccinere mod både hepatitis A og B.
»I udviklingslande er hepatitis A ligeså almindelig en børnesygdom, som skoldkopper eller mæslinger er det herhjemme. Jeg er vaccineret, så jeg ikke skal være bange for at pusle børnene eller spise den kage, familierne byder mig. Og hvis pædagoger er nervøse for smitten, synes jeg også, de skal lade sig vaccinere. De skifter jo også ble på børnene og laver mad sammen med dem,« siger Vibeke Stage.
Hun understreger dog, at smitten også kan komme fra en ung pædagog, der har rejst med rygsæk i troperne.
»Når virus først er i landet, kan den formere sig alle steder, hvor der slækkes på hygiejnen,« siger hun.

Med hjem fra ferie. I Børnehaven Viben er alle børnene tosprogede, og smittebæreren havde været på sommerferie hos familien i Libanon. Hendes forældre og ældste søskende havde sygdommen som børn i Libanon. De har derfor stadig antistofferne i kroppen, der gør dem immune over for smitte, mens indvandrerbørn født i Danmark ikke er modstandsdygtige over for det bakteriemiljø, de møder i de oprindelige lande. Speciallæge i tropemedicin og infektioner på Skejby Sygehus dr. med. Mads Buhl påpeger, at alle instanser i sundhedssystemet er for dårlige til at informere indvandrerfamilierne om, at børnene skal vaccineres inden rejsen.
»Det vigtigste må være at informere dem, der er i fare for at starte udbruddene,« siger han.
Men han mener også, at pædagogerne, der får kys og knus eller bliver revet og bidt af de feriehjemvendte børn, kan siges at have en særlig erhvervsrisiko, man ikke skal spøge med.
»Der er ikke grund til at frygte død og invaliditet ved A-typen. Leverbetændelse ved hepatitis A bliver aldrig kronisk ligesom B- og C-typen. Men man bliver syg og kan være træt i mange uger efter, så det er en infektion, man skal undgå at få. Og det kan være svært, når den fås gennem det, vi spiser og drikker. Virus er jo ikke store klatter afføring fra børnene, men kan ubemærket sidde på fingrene, vi fører smøgen op til munden med,« siger han og påpeger, at kloakarbejderne i Århus bliver vaccineret for hepatitis A og B.
»Jeg vil ikke sammenligne pædagogerhvervet med kloakarbejderens job, men pædagogerne stiller et rimeligt krav, når de vil vaccineres. De er i tæt kontakt med børn, der stikker fingre i munden på hinanden og bytter alt fra leverpostejmadder til bussemænd,« siger han.
Årligt registreres kun 200 tilfælde af hepatitis A, men man antager, at det reelle tal er cirka fire gange så stort. Kun de danskere, der er født før 1945, hvor gulsot var almindeligt i Danmark, har antistofferne i sig i forvejen, og speciallægen ville ikke tøve med at vaccinere mod både hepatitis A og B.
»Vaccination med gammaglobulin er forældet. Risikoen for smitte med både hepatitis A og B har vist sig, så hvorfor vente til børn og voksne bliver syge,« siger Mads Buhl.

Ro, renlighed og regelmæssighed
Hvis der er mistanke om smitte med hepatitis A, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at daginstitutionen supplerer de sædvanlige hygiejneregler med følgende:
- personalet bør bruge egnede medicinske engangshandsker, når bleer med afføring skiftes
- der bør kun anvendes engangsbleer, engangsvaskeklude og engangshåndklæder
- efter hvert bleskifte afvaskes underlaget grundigt eller aftørres med alkohol (ethanol 70 procent)
- efter hvert bleskifte foretages almindelig håndvask eller hygiejnisk hånddesinfektion med ethanol 70-85 procent tilsat håndplejemiddel
- toiletter afvaskes med almindeligt rengøringsmiddel efter hvert toiletbesøg
- det er som altid vigtigt, at børnene vasker hænderne grundigt efter toiletbesøg og før spisning
- tandbørstning og madlavning sammen med børnene bør undlades i en periode, som aftales med embedslægen
Kilde: "Vejledning om forebyggelse mod viral Hepatitis", Sundhedsstyrelsen juni 2002. Vejledningen koster 40 kroner, eller den kan ses på http://www.sundhedsstyrelsen.dk.

Lær din ABC
Der findes flere typer hepatitis-virus:
Hepatitis A: smitter blandt andet gennem afføring. Der ses årligt op mod 200 tilfælde i Danmark, men kun i 20-25 ses symptomerne øget træthed, muskelsmerter, feber og gulfarvning af huden. Udbruddet varer fire til otte uger, men herefter er man immun resten af livet. I kun to ud af tusind tilfælde dør patienten. Havrix© og Twinrix© (der også beskytter mod hepatitis B virus) er vacciner, der giver beskyttelse i mindst 15 år. Gammaglobulin beskytter kun i få måneder. 25 procent af de danskere, der får hepatitis, bliver smittet på udlandsrejser til især Afrika, Asien og Sydamerika.
Hepatitis B: smitter for eksempel via sprøjter eller blodtranfusion, samt ved seksuel (primært homoseksuel) praksis. Sygdommen kan udvikle sig kronisk. Der er minimum 5.000 patienter i Danmark, og Børn&Unge skrev om smittefaren for pædagoger i nummer 40/2000. Netop nu arbejder sundhedsstyrelsen på at gøre hepatitis B til en del af børnevaccinationsprogrammet.
Hepatitis C: overføres især via blodtranfusion og har ramt knap 20.000 danskere. I 80 procent af tilfældene udvikler den sig kronisk.
Kronisk leverbetændelse kan føre til skrumpelever og/eller leverkræft.
Kilder: Hepatitis Foreningen (http://www.hepatitisforeningen.dk) http://www.sundhedsstyrelsen.dk og http://www.netpatient.dk.