Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 10
Kold vinter koster børnene legetøj
Danske institutioner har brugt 20 procent flere penge til varme i årets to første måneder end normalt. Pengene skal tages fra institutionernes drift, så der bliver råd til mindre legetøj i år.
Af: Mikkel kamp
Huer, flyverdragter og vanter har været fast udstyr på legepladserne hele vinteren, hvor der er blevet kælket og bygget snehuler. Januar var den koldeste måned i 23 år, og februar gjorde det ikke meget bedre. Nu har foråret fået overtaget, men minusgraderne er ikke færdige med at spille en rolle.
Konsekvensen kommer i maj og juni, når varmeregningerne lander i postkassen.
Institutionerne har nemlig brugt omkring 20 procent flere penge på varme end normalt, siden sneen og kulden lagde sig over landet 16. december sidste år.
Det viser beregninger fra Dansk Fjernvarme.
Pengene til den ekstra varme skal tages fra institutionernes driftskonto og kunne dermed have været brugt til noget andet og sjovere, siger Svend Erik Christiansen, direktør i Frie Børnehaver og Fritidshjem.
"Mange ledere bliver overraskede over det. De ved godt, at der kommer en regning, men kender ikke størrelsen. De indbetaler acontobeløb hver måned og har så i øvrigt travlt med at passe børn," siger han.
Ifølge Frie Børnehaver og Fritidshjem bruger en gennemsnitlig institution på 500 kvadratmeter omkring 37.000 kroner på et år til varme, hvis den har fjernvarme, som er den billigste energiform.
Omregner man tallet, så det gælder alle daginstitutioner i ­landet, har kulden taget mindst otte millioner kroner, der ellers kunne være brugt på legetøj og ture til børnene.
Reelt er tallet sandsynligvis ­højere, da institutioner betaler langt mere for varmen, hvis de bruger gas, olie eller ligger langt fra byen, hvor fjernvarmen er billigst.
Af samme grund er der også stor forskel på, hvor meget den enkelte institution vil mærke den ekstra udgift.

Vælter ikke budgettet. Da ekstraregningen for fjernvarme tidligst kommer i maj, har institutioner eller kommuner endnu ikke et fuldstændigt overblik over forbruget. Århus Kommune kan kun oplyse, at institutionernes forbrug i december 2009 var 13 procent højere end året før. Da kulden først satte ind midt i måneden, må man formode, at forbruget har været væsentligt højere i januar og februar, hvor frosten var meget insisterende.
Nordjylland var, ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) den del af Danmark, som blev hårdest ramt af sne og ­kulde. Derfor brugte institutionerne i Aalborg også 23 procent mere på at holde børn og pædagoger varme, end de plejer i januar og februar, oplyser energirådgiver Christian Byrjalsen, Aalborg Kommune.
Han har netop besøgt Idræts­børnehaven Vadum, fordi leder Dorthe Augustasen konstaterede, at varmeforbruget var højere, end det plejer at være i vintermånederne.
"Vi holder en passende temperatur i institutionen, så det er rart at være her for både børn og voksne. Samtidig er vi opmærksomme på forbruget og lader for eksempel ikke radiatoren stå tændt, mens vi åbner vinduet. Men vi brugte mere, end vi plejede. Jeg kontaktede forvaltningen for at være ­sikker på, at der ikke var noget galt," fortæller lederen.
Det var der ikke. Årsagen til merforbruget var kulden, og over de to måneder kostede det institutionen omkring 1.400 kroner mere, end det plejer. Dertil kommer en ekstra udgift, fordi varmen - samtidig med at kulden satte ind - er blevet dyrere i Aalborg.

"Det betyder, at vores budget ikke hænger sammen, så de penge skal vi finde et andet sted. Omvendt er det ikke urimeligt. Forrige år fik vi penge tilbage," siger Dorthe Augustasen og tilføjer, at beløbet ikke vælter budgettet

Skaber ansvarlighed. Direktør Svend Erik Christiansen fra Frie Børnehaver og Fritidshjem mener ikke, at udgifterne til opvarmning skal lægges uden for institutionernes driftsbudgetter. Hvis regningen blev placeret hos forvaltningen, ville institutionen ellers være økonomisk uafhængig af vind og vejr.
"Det er fint, at renovation, el og varme ligger i driftsbudgetterne. Det skal animere til at bruge mindre varme og strøm, hvilket er godt for miljøet. Man kan tvivle på, om lederne ville gå lige så meget op i at spare, hvis forvaltningen betalte varmeregningen," siger han.
Han efterlyser dog en ændring hos kommunerne.
"Hvis en almindelig husholdning får et overskud, har de ­fleste mulighed for at overføre det til året efter. I mange kommuner inddrager forvaltningen pengene, hvis institutionen har overskud. Det ville være bedre, hvis de lod institutionernes budgetter løbe over flere år, så de kunne gemme et eventuelt overskud til at dække et underskud året efter," siger Svend Erik Christiansen.