Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 06
Formand versus formand
Torsdag den 10. marts fik lederne i BUPL deres egen formand. Hun hedder Sanne Lorentzen og blev valgt på den nye lederforenings landsmøde i Nyborg.
BUPL har i forvejen en formand, Henning Pedersen. Vi har spurgt de to ledere, hvorfor det er nødvendigt med to formænd. Og hvad de forventer sig af samspillet. Vi har også spurgt dem, hvilke særlige udfordringer pædagogiske ledere står over for i de kommende år, og hvordan de vil tackle dem. Beslutningen om, at lederne skulle have deres egen formand, blev truffet på BUPL-kongressen i december 2010. Der stillede i alt tre kandi­dater op til posten som formand for lederne. Den ene kandidat fik ingen stemmer, den anden fik 39, mens Sanne Lorentzen fik 43 af de 82 delegeredes stemmer.
Af: Gitte Rebsdorf
Kort om Henning Pedersen
• Genvalgt som formand på BUPL's kongres i december 2010.
• Valgt som formand første gang i 2006.
• Hovedkasserer i BUPL 1999-2006.
• Forretningsudvalgsmedlem (faglig sekretær) 1996-1999.
• Hovedbestyrelsesmedlem for BUPL Fyns Amt 1987-1996.
• Formand for BUPL Fyns Amt 1976-1983.
• Bestyrelsesmedlem i BUPL Fyns Amt 1976.
• Uddannet fritidspædagog i 1974 på Seminariet for Fritidspædagoger i Vanløse.
• Født 30. april 1949

Kort om Sanne Lorentzen
• Valgt som formand for BUPL's lederforening i marts 2011.
• Områdeleder for fem institutioner i Albertslund Kommune, indtil hun blev valgt som formand,
• Aktiv i fagpolitik og fra 2010 medlem af BUPL's Centrale Lederråd, nu Lederforeningen.
• Diplomuddannelse i offentlig ledelse, systemisk lederuddannelse på DISPUK, supervisoruddannelse fra RUC plus diverse andre lederuddannelser.
• Uddannet pædagog fra Hjørring Seminarium 1974.
• Uddannet tale-/hørepædagog.
• Født 7. marts 1952.

Formand Henning
BUPL er blevet styrket, efter at lederne har fået deres egen formand, mener Henning Pedersen. Han lægger op til et tæt samarbejde og er ikke bange for forskellige synspunkter, så længe det bliver inden for fællesskabet.

Uenighed er ikke en svaghed, men en styrke, mener BUPL's formand, Henning Pedersen. Han er glad for, at lederne har fået deres egen leder og ser det langtfra som et tegn på intern splittelse eller fare.
"Grunden til, at lederne har fået deres egen formand og forening, er jo netop, at de har særlige interesser. Der vil være tilfælde, hvor vi har forskellige opfattelser af, hvordan en opgave skal løses. Men det er ikke et problem. Vi skal bare sørge for at have en tæt dialog og koordinere vores synspunkter, så vi ved, hvor vi hver især står. Lederne er tættere på arbejdsgiverne, og det er i sig selv en forskel, men vi skal kunne rumme, at der er forskellige syn på en sag. Så længe det sker inden for rammerne af det fællesskab, der hedder BUPL, er det i orden."

Hvad får lederne ud af, at de har fået deres egen leder?
"De får en person, som kan træde frem og tale deres sag, og som bliver synlig for dem og for omverdenen. Det er en fordel for lederne, at de har fået deres egen formand."

Har BUPL hidtil været for dårlig til at varetage ledernes interesser?
"Nej, men det er altid muligt at gøre det bedre. Ledelsesopgaven bliver mere og mere kompliceret. Den stiller større og større krav til lederne og dermed også til BUPL. Det får vi mulighed for at arbejde mere systematisk og målrettet med i den nye forening. "

Hvordan vil BUPL støtte den nye lederformand og forening?
"Foreningen er selvstændig, men er samtidig en integreret del af BUPL med sine egne valgte repræsentanter til hovedbestyrelsen og kongressen. Så vi støtter foreningen ved at give dem direkte indflydelse."

Hvad skal en god leder kunne i dag?
"Ufatteligt mange ting. Det er en meget bred opgave. Det er selvfølgelig vigtigt at kunne lede, men en god leder skal også være inspirator og have evne for at skabe dialog. En god leder skal kunne profilere faget både indadtil og udadtil og over for forældre og forvaltninger."

Hvorfor er det vigtigt, at ledere har en pædagogfaglig baggrund?
"Pædagogisk arbejde består af at tilrettelægge processer. Det er vigtigt, at lederne har indsigt i, hvad det pædagogiske arbejde handler om. Og hvordan man tilgodeser børnenes behov, også dem med særlige behov, de udsatte børn. Lederne skal vide, hvad der skal til, og hvordan man når frem til det. Det er kernepunkterne i pædagogisk ledelse."

Men er det muligt at skaffe pædagoger nok til lederstillingerne?
"Lige nu ser vi, at der bliver nedlagt stillinger, men i fremtiden bliver der mangel på pædagoger. Vi har allerede kørt kampagner for at få flere til at interessere sig for faget, og vi skal tale for pædagogprofessionen. Arbejdet med børn og unge er spændende, og det skal vi ud at fortælle. Det handler naturligvis også om at skabe gode løn- og arbejdsvilkår for lederne."

Hvordan ser du din egen rolle i forhold til den nye lederformand?
"Jeg repræsenterer det fællesskab, som vi alle er en del af, og jeg taler også på ledernes vegne. Det har jeg hele tiden gjort, men nu får vi nuancer på, sådan at vi sikrer, at ledernes interesser bliver varetaget. Den nye leder og jeg vil arbejde ud fra de samme interesser og mål. Der vil være forskelle, men vi kan supplere hinanden, og jeg forventer at have en tæt kontakt og dialog med den nye formand. Det vil styrke BUPL som helhed. Lederne får mere direkte indflydelse i BUPL, og vi får en bedre afspejling af virkeligheden ude på de enkelte institutioner."

Formand Sanne
Sanne Lorentzen vil som den første formand for lederne i BUPL sørge for at profilere de godt 5000 ledermedlemmer. Det er tiltrængt, for de er hårdt prøvet og har længe manglet en talsmand, mener den 59-årige formand.

L ederne i BUPL står over for store udfordringer. Kommunerne sparer og indfører nye ledelsesformer, som konstant udfordrer de 5420 ledere, som er medlemmer af BUPL. Det er hårde arbejdsbetingelser, og det er blandt andet det, som den nyvalgte formand for lederne, Sanne Lorentzen, har sat sig i spidsen for at gøre noget ved.
"Jeg vil først og fremmest profilere lederne. De har brug for synlighed og for at have en talsmand. De har en svær post, for de befinder sig i et spændingsfelt mellem deres arbejdsgiver og pædagogerne. Det er en svær balancegang. De skal på den ene side støtte de pædagoger, de er ledere for, og på den anden side skal de tackle, at kommunerne indfører besparelser, som rammer hårdt på de enkelte institutioner. Jeg har selv prøvet at få nogle rap over fingrene, fordi jeg som leder sagde min arbejdsgiver imod. Det skete, da jeg som leder i 1980'erne sammen med medarbejderne nedlagde arbejdet i Albertslund Kommune. Arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig."

Har BUPL været for dårlig til at varetage ledernes interesser?
"Ja, der har været en tendens til, at BUPL har nedprioriteret at varetage ledernes interesser. De er tættere på arbejdsgiverne, og derfor har arbejdet med at varetage pædagogernes tarv vejet tungere. Det er dog blevet bedre, efter at lederrådgivningen blev startet i 2002. Men lønnen til lederne er også alt for lav. Den skal op, så den matcher de nye krav, som lederne konstant bliver stillet over for. Ledelsesopgaven udvikler sig, og kravene er øget. I den sammenhæng er det afgørende, at lederne har mulighed for at udvikle sig til de nye opgaver."

Hvordan forventer du BUPL vil støtte den nye lederformand?
"Jeg forventer, at der er rum til, at vi kan diskutere forskellige emner. Der vil være områder, hvor vi vil være uenige, og hvor vi ikke har fælles dagsorden. Vi synes for eksempel, at tanken om en helhedsskole er spændende. I forhold til netop det emne har lederne og pædagogerne forskellige indgangsvinkler. Vi vil kunne byde ind med ledelse i forhold til indskolingen."

Hvordan ser du din rolle i forhold til BUPL's formand?
"Jeg forestiller mig, at jeg får samme position som de andre fagforeningsformænd rundt om i landet. Jeg forestiller mig, at min rolle i forhold til Henning Pedersen er, at jeg sætter lederne på dagsordenen, mens han tager sig af pædagogernes dagsorden."

Er den nye lederforening en konkurrent til BUPL?
"Nej. Den er en del af BUPL."
Hvad ser du som din vigtigste arbejdsopgave?
"Jeg vil først og fremmest være ledernes talsmand. De nye strukturer, som kommunerne indfører, er et område, jeg vil kaste mig over. De sammenlægger institutioner og indfører områdeledelse. Disse forandringer har stået på meget længe, men jeg tror, at struktur­ændringerne vil fortsætte. Det er krævende både for pædagoger og ledere. Vi ved, at pædagogerne ønsker sig nærhed og synlig ledelse, men hvordan kan vi sikre det med så store enheder og nye ledelsesstrukturer? Det er spørgsmål, som jeg gerne vil være med til at finde svar på."

Hvorfor er du selv en god leder?
"En af mine styrker er, at jeg er god til at inddrage medarbejderne. Jeg er ikke bedre end dem, jeg leder. De ved, hvor problemerne er, og de ved også, hvad de vil have. Det lytter jeg til, og det er så mig, der træffer beslutninger og fører dem ud i livet."

Hvad er du ikke god til?
"Jeg er ikke god til engelsk. Jeg læser og skriver det, men jeg er ikke god til at formulere mig på engelsk, så jeg samtidig bevarer min integritet. Jeg er heller ikke så god til at være tålmodig. Jeg vil gerne videre, men det har jeg dog lært at tøjle med alderen. "
Hvorfor er det vigtigt, at lederen skal have en pædagogisk baggrund?
"Det handler om fornemmelse for, hvad der er vigtigt på det pædagogiske område. Det ved man, når man selv er pædagog. Hvis man vil undgå, at besparelser rammer børn mest muligt, er det ikke ligegyldigt, hvor man sparer. Det ved cheferne højere oppe ikke så meget om."

Der er mangel på pædagoger, der vil være ledere?
"Ja, men jeg vil kæmpe for faget, og hvis vi får skabt bedre rammer, tror jeg også, at flere vil være interesserede. Det er et meget spændende arbejde, og jeg vil tale faget op."