Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 12
Dannelse i højsædet
I et samfund under konstant forandring kan det være vanskeligt at finde fællesskabet og værdierne og give disse begreber videre til børn og unge. Men Dannelseskaravanen kan måske give inspiration til en dialog om en bedre verden
Af: John Peters
Når de fleste hører ordet dannelse, er det nærliggende at tænke på en pæn, velopdragen dreng med snorlige pressefolder, butterfly og pæne manerer, der får ham til at bukke, når han møder en voksen. Ordet klinger lidt gammeldags, ligesom søndagsskole, afdansningsbal og sporvogne.
Men dette billede er faktisk helt forkert:
»Dannelse er simpelthen en nødvendig proces for børn og unge - og dem, der skal lære dem at agere i en tid, hvor normerne ændrer sig fra dag til dag,« siger lektor, cand. pæd. Bent Brandt Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Han er sammen med en tværfaglig gruppe af forskere, lærere og pædagoger initiativtager til Dannelseskaravanen, som netop er sat i gang. Målet er, at begrebet dannelse skal ind i pædagogikken på lige fod med de sociale kompetencer, menneskelig udvikling og faglig viden.
»Det er op til pædagoger og lærere på de enkelte institutioner at give de "rigtige" svar. Det er dem, der er vejlederne for børn og unge, og de skal, som det udtrykkes smukt på svensk, være "handledare" - altså dem, der tager de små i hånden og gennem samtalen giver dem nogle værdier, de kan leve deres liv med.«

Fællesskabet har trange kår. I nyere betydning af ordet dannelse gemmer der sig nogle helt andre egenskaber end tidligere, hvor det mest handlede om opdragelse. Nu snakker man om læring som proces og formning af personligheden. Begrebet "dannelse" fylder adskillige spalter i Den Store Danske Encyklopædi, og termerne kører på et ret abstrakt niveau. Men kogt ned til nogle enkelte ord betyder dannelse "refleksion i den personlige proces".
»Som noget afgørende bygger dannelsesprocessen på absolut frivillighed og et ærligt og oprigtigt ønske om at blive dannet. At man får en ballast af viden, indsigt, selvstændighed og evne til selv at skelne moralsk og etisk forsvarligt overfor sig selv og andre,« siger Bent Brandt Jensen.
»Det store "folkelige fællesskab" er gået heden. Og med statsministeren i spidsen er der overalt lagt op til, at det er det enkelte individ, der er i centrum og ikke flokkens fælles trivsel. De faste og gammelkendte værdier eksisterer ikke mere, og det er overladt til os selv at skabe det indhold, som former en god og indholdsrig tilværelse.«
Det sidste er ikke nemt, og hvis vi ikke skal føle os som kugler i et pinballspil, har vi brug for hjælp til at tage dialogen om, hvor vi er, og hvor vi egentlig er på vej hen. Især for skolefolk og pædagoger, som skal hjælpe børn og unge godt på vej og give dem nogle værdier, er det vigtigt at kunne forholde sig til en verden i konstant forandring, mener Bent Brandt Jensen.
»I dag er vi vores egne dommere, og vi afgør selv, hvad der er rigtigt og forkert. Tidligere vidste vi godt, hvad der var rigtigt og forkert, men det ved vi ikke længere. Det vil Dannelseskaravanen sætte fokus på.«
Projektet er støttet af forskellige offentlige fonde med fire millioner kroner og skal køre cirka to år frem.
Et af delmålene for projektet er et bedre og mere givende fællesskab mellem mennesker - med alle de gevinster, det har for den enkelte og samfundet.

Et liv med mange valg. Befolkningen i den vestlige kultur er blevet deres livs egne designere, og valgmulighederne er blevet mangfoldige. Dagens Danmark har undergået en forandring fra social-demokratisk til demokratisk-liberalt, og fællesskabet - hvis det findes - er under konstant forandring, mener Bent Brandt Jensen.
Demokratibegrebet er under omdefinering, for i et nyliberalt samfund er det dem, der har pengene, der har retten og magten - på bekostning af dem, der er uden midler. Økonomisk frihed fører sjældent til økonomisk lighed, og uligheden bliver større i fremtiden, fordi "mig-kulturen" bliver den herskende, lyder det blandt andet i oplægget fra Dannelseskaravanen.
»Vi kommer ikke uden om at diskutere dannelse uden også at snakke om de demokratiske elementer i dannelsesprocessen. Ønsker vi f.eks. stadig at være solidariske med dem, der har det svært, eller skal vi overlade spørgsmålet til de mange eksperter, som vi hele tiden er tvunget til at lytte til?« spørger Bent Brandt Jensen.
Netop ekspert-samfundet og specialiseringen er med til at skabe en fornemmelse af tomhed hos det enkelte individ.
»Tidligere kunne jeg selv reparere min bil. Hvis der var noget i stykker, så skiftede jeg delen ud, og så kunne jeg køre igen. I dag er min franske bil spækket med teknik, og når den er på værksted, sætter mekanikeren et multistik til bilen, kigger på sin computerskærm og skifter den elektroniske boks, som er defekt. Hvorfor han skifter den ud, og hvorfor den er ødelagt, ved hverken han eller jeg. Han skifter den bare.«
Dette er kun et af mange eksempler på, hvordan vi i et videns- og ekspertsamfund er overladt til specialister, som er de eneste, der kan udføre et bestemt stykke arbejde.

System i kaos. Både pædagoger og lærere kender fornemmelsen af, at den aktuelle indlæring og undervisning på en eller anden mystisk måde bliver overhalet af virkeligheden, at udviklingen går hurtigt, og at normerne forandrer sig så hastigt, at det kan være svært overhovedet at få svar på spørgsmålet: Hvor er jeg, hvem er jeg?
Dannelseskaravanen kan måske sætte kaos lidt i system ved at stille nogle spørgsmål, som kan aftvinge nogle eksistentielle og nødvendige diskussioner rundt om på skoler og institutioner.
Nogle af de emner, som Dannelseskaravanen synes, det kunne være interessant at få en dialog om, er f.eks. den internationale dimension, det multikulturelle samfund, kulturmøder mellem gammel og ung, land-by, fremmed og kendt, frihedens grænser og grænserne for lighed. For bare at nævne nogle få diskussionsemner.

To spor
Dannelseskaravanen består af to dele: "Den digitale Dannelseskaravane" og den fysiske kaldet "Dannelseskaravanen".

Den digitale karavane
Den digitale Dannelseskaravane er et digitalt forum, hvor daginstitutioner og skoler i hele landet kan debattere med hinanden og fortælle om deres projekter, som handler om dannelse og demokrati.
Det kan de gøre på to "planer" - et lukket og et åbent plan.
På det lukkede plan kan en børnehave i f.eks. Skagen lægge tegninger, foto, videoer, fortællinger og skitser ind og diskutere dem med en børnehave i Nexø eller Sønderborg, uden at andre kan blande sig.
Når børnehaven i Skagen synes, at dens projekt er klar til, at andre også kan have fornøjelse af den, "løfter" den projektet op i den åbne del, så hele verden kan se med.
I den åbne del kan lærere, pædagoger, forskere, filosoffer, forældre og andre, der har noget særligt på hjertet, også ytre sig om emnet, og Den digitale Dannelseskaravane sammensætter et panel af pædagoger, lærere og filosoffer, der kommenterer og provokerer til yderligere inspiration om dannelse og demokrati i det 21. århundrede.
Den digitale Dannelseskaravane er netop gået i luften og indeholder en anvisning på, hvordan man kommer med i karavanen.
Lige fra starten er otte kommuner: Skagen, Hirtshals, Brønderslev, Nibe, Hinnerup, Hillerød, Birkerød og Herlev med i projektet, men det forventes, at rigtigt mange skoler og daginstitutioner slutter sig til i løbet af foråret.

Den fysiske karavane
Den fysiske del af karavanen, altså Landkaravanen, begynder til august, og målet er, at institutioner og kommuner vil tilbyde en oase, hvor pædagogik, demokrati, værdier og dannelse drøftes og formuleres.
Det er hensigten, at pædagoger, lærere og børn gennem levende fortælling skal gøre begreberne konkrete og komme med nogle bud på, hvad "værdi" betyder i dag. Til projektet er der knyttet en række konsulenter, som kan besøge de enkelte institutioner og fungere som igangsættere og idémagere.
Efterhånden som institutioner og skoler slutter sig til bevægelsen, opstår billedet af en Dannelseskaravane, som drager gennem landet.