Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 11
Etik - Vi har et stort ansvar
I klubberne Rosenvang og Rosenhøj under Viby Fritidscenter har pædagogerne diskuteret etiske dilemmaer i det daglige arbejde. De anbefaler andre at gøre det samme, for det er en god måde at få en dialog om, hvad ansvarlig professionel adfærd er.
Af: Vibeke Bye Jensen
Regn og sne hagler ned over Rosenhøjkvarteret i Århus og gør det socialt tunge boligområde mere trist at se på, end det er i forvejen.
Sådan en dag kan det være svært at få øje på det positive. Men i klubben Rosenhøj og klubben Rosenvang har diskussioner om de etiske dilemmaer, som pædagogerne møder i deres arbejde med børnene og de unge.
Det har fået dem til at se deres profession på en lavpraktisk, men meningsfuld måde. Samtidig har det betydet, at medarbejderne fra de to klubber og to andre institutioner, der for nylig er bragt sammen i Viby Fritidscenter, har lært hinanden og hinandens værdier bedre at kende.
Titte Randvig, leder af klubben Rosenvang, var med til at arrangere en fælles formiddag for alle medarbejderne i Viby Fritidscenter. Sarah Nicolajsen, pædagog i klubben Rosenhøj, har senere arrangeret en faglig dag med nye dilemmaer for sine kolleger. De har begge fået mange tilbagemeldinger fra kollegerne om, at det var noget af det mest spændende, de længe havde været med til.
"Pointen er, at det er rimeligt banalt. Et dilemma, som vi har diskuteret, er, at torsdag aften er du på arbejde, og så dukker der nogle gamle klubmedlemmer op, selvom der kun må være gæster om mandagen. Og så er spørgsmålet, hvilke dilemmaer man ser, og hvilke overvejelser man gør sig. Der er ikke noget hokuspokus over debatten. Men ved at snakke om det får man forskellige synspunkter frem, og derved lærer man hinanden bedre at kende," siger Titte Randvig.
Sarah Nicolajsen mener, at laver man cases eller opstiller dilemmaer, som relaterer til arbejdet, men som ikke involverer navngivne medarbejdere eller medlemmer, så er det nemmere at snakke om de svære ting.
"Hiver man snakken ud af en personlig kontekst, er det muligt at snakke om svære ting på en mere distanceret måde, uden at det bliver uvedkommende. Det er den personlige involvering, der ofte gør det besværligt at snakke om ting, der er foregået, eller som man kan forestille sig kan blive et problem," siger hun.

Den populære kollega. Klubpædagogerne har ikke sat etiske dilemmaer på dagsordenen, fordi BUPL nu vil lave et fælles etisk grundlag for pædagoger og ønsker, at alle pædagoger diskuterer etik. I Viby udsprang debatten af et kursus om respekt for grænser, som nogle havde været på i forbindelse med de meget omtalte pædofilisager, der har været i Århus.
"Vi blev opmærksomme på, at det kunne være relevant at diskutere etik, for vi kender alle situationer, hvor vi synes, at det, der foregår, er lige på grænsen til, hvad man kan gøre som pædagog. Det spændende er, hvad det giver anledning til af overvejelser," siger Titte Randvig.
Det var nemt for pædagogerne at finde dilemmaer, som de kunne diskutere ud fra. De lavede eksempler, hvor situationen udviklede sig, og hvor der efterhånden kom flere og flere elementer til historien.
Et af eksemplerne lyder sådan her:

1. En ny ung kollega er blevet meget populær blandt de unge og får især hurtigt kontakt med pigerne. Det er tydeligt for dig, at nogle af pigerne er fascineret af ham og søger hans selskab. Han virker glad for sit arbejde og er i fuld gang hele tiden.
Spørgsmålet er nu, hvilke overvejelser man som kollega gør sig i den situation, og hvilke dilemmaer man ser. Og om man ser nogen anledning til at gøre eller sige noget.
2. Din nye kollega er stadig meget populær og er blevet pigernes foretrukne voksen. Ja, de nærmest slås om hans gunst, hvilket har givet en anden og mere 'pjattet' stemning i klubben. Du føler dig til tider lidt udenfor.
Hvordan ser dine overvejelser nu ud, og hvilke dilemmaer ser du nu?
3. Et par piger er meget styrende i gruppen, og de synes, at din kollega er den bedste voksne at tale med om alting og 'inviterer' ham ofte ind i hyggerummet for at snakke og hygge i timevis. Du kan mærke, at din kollega er kommet tættere på de unge, end du nogensinde har været, men du er i tvivl, om han har styr på situationen.
Hvilke dilemmaer ser du nu? Betyder dine overvejelser, at du involverer kolleger eller lederen? Hvad kan der ske, hvis du ikke gør noget?
"Efterhånden som situationen udvikler sig, stod det rimeligt klart for alle, at her kunne man som kollega have gjort et eller andet, som havde betydet, at medarbejderen ikke havde bragt sig selv i den situation. Det er ikke nødvendigvis den unge medarbejder, der gør noget forkert, men hver især må spørge sig selv, hvad de kunne have gjort som kollega, så situationen ikke udviklede sig," siger Titte Randvig.

To garderober. Eksemplet handler om, hvorvidt popularitet er et personligt anliggende. Et andet eksempel på et etisk dilemma handler om påklædning. Når man arbejder med unge, kan man som kvindelig medarbejder så have nedringet tøj på? Både Titte Randvig og Sarah Nicolajsen mener nej.
"Vi har et særligt ansvar som pædagoger. Jeg har nærmest to klædeskabe, et med tøj til arbejde og et med tøj til privat, og jeg har oplevet, hvor svært det kan være at møde de unge uden for arbejdet i mit private tøj, hvor jeg så kan sende nogle helt andre signaler. Vi skal være bevidste om, at vi kan have en betydning i børnenes og de unges liv, og derfor skal vi tænke os om," siger Sarah Nicolajsen.
"Vi er en magtfaktor i forhold til de unge. Vi skal være bevidste om, at vi bliver betragtet som rollemodeller, også når det gælder vores tøjvalg. Jeg havde for eksempel en lang periode, hvor jeg ikke tog mærketøj på for at bryde det der med, at for at være sej skal man bare have mærketøj på. Det kan godt være en overset del af arbejdet med unge, at man har en forpligtelse ikke bare i forhold til, at alle er lige meget værd, men også i forhold til hvilke virkemidler man bruger," siger Titte Randvig.

Hvad er okay. Til forskel fra pædagogik, som er noget, man som pædagog gør med børnene eller de unge, er etik en måde, man er på som fagprofessionel, mener de to pædagoger.
"Det interessante ved etik er, at man ikke skal sætte en masse regler op. Vi kan diskutere etik og have et etisk grundlag, som gør, at vi ved, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay. Det er også interessant, at der kan være gråzoner, som vi kan bevæge os indenfor, fordi det er en helt særlig situation, eller fordi en ung kan have brug for noget særligt, som vi kan overskue, forklare og begrunde pædagogisk," siger Titte Randvig.
Alligevel kan etiske diskussioner udmærket føre til regler. Klubberne har for eksempel bestemt, at det ikke er okay for ansatte at være ven med børnene på facebook.
Titte Randvig synes, det er spændende, at pædagoger som profession nu skal have et etisk grundlag, for så kan man holde sin etik op mod det at være en fagprofession. Det betyder, at det også bliver klart for andre, hvilke forventninger de kan have til, hvordan pædagoger opfører sig og behandler børn, unge og forældre.
"Vi skal forholde os til, når noget er uprofessionelt, eller til at kolleger kan være det. Vi skal have et etisk grundlag, som vi kan spille vores faglighed op ad, men det handler ikke om, hvad der er mest rigtigt eller mest forkert," siger hun.
Sarah Nicolajsen er oprindeligt uddannet socialrådgiver, hvor man har en etisk vejledning. Det har undret hende, at pædagogerne ikke har haft sådan en.
"Der betyder meget, hvad man kalder det, for en vejledning er mere overordnet og det synes jeg, at BUPL's også skal være. Den skal ikke gå for specifikt ind i, hvad man må og ikke må, og hvad man skal og ikke skal," siger hun.

Etik med børnene. I begge klubber har pædagogerne også arbejdet med etik sammen med børnene. I klubben Rosenhøj har man lavet dilemmaspil med en pigeklub, hvor man blandt andet har snakket om sex og om at være en god veninde.
"Ligesom det er lettere for os at tale om etik, når det løftes væk fra reelle konflikter, er det også lettere for børnene at snakke om det, når vi ikke snakker ud fra en konflikt, de selv er blandet ind i," siger Sarah Nicolajsen.
Titte Randvig har kørt et forløb med en gruppe piger i klubben Rosenvang. De var meget styrende og dominerende, og de havde en elendig adfærdsform over for hinanden.
"Ved at fjerne problemstillingerne fra dem selv fik vi lavet plancher om, hvad der var 'not og hot'-adfærd over for de andre i gruppen og de andre i klubben. På den måde kan man snakke mere fremadrettet med dem og få dem til at udvikle en ordentlig omgangsform. Det er en anden måde end at sige, at de er dårlige og forkerte, at give dem et ansvar for at være med til at ændre adfærden," fortæller hun.

klubbernes dilemmaer
Klubberne Rosenhøj og Rosenvang har
arbejdet med følgende dilemmaer:
• Popularitet - er det et personligt anliggende?
• Snak om sex med medlemmerne
• Tøjstil og mærketøj
• Hvor meget fortæller man til medlemmerne om, hvad man laver privat, for eksempel i weekenderne?
• Sprog: Hvor groft kan man tillade sit sprog at være?
• Opbakning/indblanding ved konflikter med medlemmer
• Hvis regler bliver brudt
• Enighed om straffe/sanktioner
• Om hvordan man forholder sig til medlemmer og cyperspace