Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING. Sladder om forældre skaber stereotyper
Ane Refshauge Høyrup sætter spot på de idealer for relationen mellem forældre og pædagoger, der hersker i danske vuggestuer. Hvornår er man en god eller problematisk vuggestueforælder i pædagogernes øjne?
Af: Marie Bille
Der kommer meget sjældent forældre i institutionen i middagsstunden. Derfor forvandles vuggestuen til et ’backstage’ i dette tidsrum, hvor pædagoger og medhjælpere evaluerer dagen, planlægger næste dag, og udveksler informationer, historier og vurderinger af børn og forældre relativt frit.

Det har forsker Ane Refshauge Høyrup observeret under sit feltarbejde i vuggestuer.

»Så opstår der nogle kategorier omkring de her problematiske forældre i en interaktionsform, som man kan kalde for sladder,« siger Ane Refshauge Høyrup.

Sladder foregår alle steder, hvor mennesker er sammen, også blandt pædagoger i vuggestuen. Det udgør et grundvilkår i sociale sammenhænge, at mennesker forholder sig moralsk vurderende til hinanden, og at de deler disse vurderinger, forklarer hun. Men sladder har ry for at være en form for ondsindet og ulødig snak eller halve sandheder. At tale om pædagogernes udvekslinger om forældrene som sladder kan derfor fremstå provokerende fra både et videnskabeligt og et pædagogprofessionelt perspektiv. Men det mørke, det hemmelige og det lidt forbudte kan bringe helt centrale informationer om et fællesskab frem, mener Ane Refshauge Høyrup.

»Sladder har en negativ klang, men jeg taler også om god sladder, for bag de her moralsk vurderende udvekslinger om forældrene ligger der også en stor sympati for dem. ’De har så travlt med deres karriere og kommer altid for sent, men jeg forstår dem godt’ – så der er altid et men,« siger Ane Refshauge Høyrup.

Gennem sladder viser pædagogerne over for hinanden, hvilke former for adfærd de tager afstand fra, og hvilke de gerne selv vil forbindes med. Det munder ud i forskellige stereotyper af forældrene, som Ane Refshauge Høyrup beskriver.

De gode forældre i vuggestuen ...

Her er en række kendetegn fra Ane ­Refshauge Høyrups analyser på de ’gode’ eller ’civiliserede’ forældre i vuggestuen. Dem, der handler sådan, at de opnår anerkendelse og en tillidsfuld relation til pædagogerne.

● Viser respekt for pædagogernes arbejde ved ikke at blande sig hverken for lidt eller for meget og ved ikke at sladre eller sprede dårlige rygter om institutionen.

● Understøtter vuggestuens dagsrytme, effektivitet og ordens­logikker ved ikke at bruge institutionen for meget, for lidt eller på de forkerte tidspunkter.

● Viser sig som åbne og tilgængelige for pædagogernes opmærksomhed og interesse omkring familiens privatliv.

● Joker med pædagogerne, så autoritetsforskellene ikke bliver for tydelige, og giver samtidig noget af sig selv, viser interesse og anerkender pædagogernes arbejde.

● Sluger kameler for ikke at afsløre eventuel tvivl om pædagogernes dygtighed, vilje og dybtfølte interesse i at tage ansvar for barnets trivsel og udvikling.

● En pointe er, at det at være en ’god forælder’ i pædagogernes øjne ikke er entydigt knyttet til klassetilhørsforhold.

Og de problematiske

Ane Refshauge Høyrup har udledt tre stereotype forældretyper, som pædagoger oplever som problematiske. Alle stereotyperne er udtryk for forældre, der på forskellig måde udviser grænseløshed over for børnene, vuggestuen eller pædagogernes professionelle autoritet:

De uansvarlige, ressourcesvage forældre
Det er forældre, der ifølge pædagogernes moralske vurderinger ikke har de rette prioriteringer i forhold til deres børn på grund af manglende ressourcer i familien. Pædagogernes vurderinger bygger videre på en fortælling, som de har bygget op siden deres første møde med familien. Her spørger de til strukturelle faktorer som beskæftigelse, hvordan de bor og familiens sammensætning. Disse facts bliver grundsten i institutionernes fortælling om hver familie, og den bekræftes løbende gennem sladderen, særligt i relation til de historier der bekræfter potentielt problematiske forhold.

De fortravlede karriereforældre
I den fortravlede karrierefamilie kommer barnet måske sent i seng og står sent op for at have tid med forældrene, der kommer sent hjem fra arbejde. Forældrenes adfærd udfordrer på den måde institutionens normer og pædagogernes overbevisninger om, hvordan familien bør organisere sig omkring barnets behov eksempelvis med en fast døgnrytme. Adfærden, som går imod pædagogernes råd, virker derfor truende på deres status som autoriteter. Familiens livsform associeres med kaos og manglende grænsesætning, som ikke er velset hos pædagogerne.

De alternative forældre
Nogle forældre er kendt for at opsøge inspiration, viden og opdragelsesråd hos andre kilder end de etablerede – det kan være i internetgrupper, blogs og på diverse hjemmesider fra selvudnævnte eksperter. De forældre bliver genstand for jokes og sladder blandt personalet, som forstærker både personalets distance til disse forældre og deres egen opfattelse af at være dem, der ved bedst, og som er de retmæssige eksperter.

5 spørgsmål til refleksion

● Hvordan opbygger I tillid til forældrene?
● Hvad betyder idealet om konsensus og enighed for jeres relation til forældrene?
● Hvordan håndterer I det, når forældre udtrykker kritik af pædagogernes arbejde eller af institutionen?
● Hvordan taler I indbydes om forældrene, og hvilke udtalte eller uudtalte krav stiller I til dem?