Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 02
Skivesagen er vundet; God start på det nye år

Faglig voldgift kender aftale mellem lærerforeningen og Skive Kommune om at henføre skolepædagoger til lærernes overenskomst ugyldig. Skolepædagoger udøver først og fremmest fritidspædagogik, og derfor hører de til hos BUPL, fastslår den længe og med spænding ventede afgørelse i den såkaldte Skivesag
Af: Ivan Enoksen
Stemningen var lige fra morgenstunden tirsdag den 2. januar nærmest løssluppen i BUPL-hovedkvarteret på Blegdamsvej. Hvordan den var i Danmarks Lærerforenings forbundshus på Vandkunsten andetsteds i København, foreligger der ingen sikre oplysninger om, men hvis den har været en kende trykket, så er der ikke noget at sige til det. Med morgenposten på denne den første arbejdsdag i det nye år indløb der nemlig besked om, at BUPL havde vundet, og Danmarks Lærerforening (DLF) havde tabt en faglig voldgift om retten til at organisere pædagoger, som indgår i skolestarten i form af Leg og Lærings projekter.
Virkningen af den kendelse, voldgiftens tre opmænd - højesteretsdommerne Poul Sørensen, Per Sørensen og Børge Dahl - er nået frem til, rækker vidt. Umiddelbart betyder den, at en aftale mellem Skive Kommune og DLF om at henføre pædagogerne til lærernes overenskomst - just den aftale, som startede hele sagen, og som også har givet den dens navn, "Skivesagen" - er blevet erklæret ugyldig. Dermed er lærerforeningens forsøg på at fastholde sin monopolstilling ved simpelthen at overtage pædagogerne, efterhånden som de rykkede ind i folkeskolen, slået fejl. BUPL har med kendelsen vundet hævd på sin plads omkring bordet.
Det er BUPL selvsagt meget tilfreds med. Af især tre grunde.
For det første betyder kendelsen, at fritidspædagogikken anerkendes som selvstændig disciplin, også når den udfoldes i og omkring et klasseværelse.
For det andet betyder kendelsen, at man ikke kan omgå BUPLs overenskomst ved bare at omdøbe en pædagog til børnehaveklasseleder. Et arbejdsmarked, som i dag tæller omkring 8.000 stillinger, men som formentlig bliver større de kommende år, når de store børneårgange starter i skole, er dermed, vurderer BUPL, bedre beskyttet, end det var, før der faldt afgørelse i Skivesagen.
Og for det tredje: Det er nu blevet meget sværere at fremkalde billedet af BUPL som løntrykker-organisation, fordi man insisterer på, at det fritidspædagogiske arbejde, som pædagoger udfører i skolestarten, er omfattet af pædagogoverenskomsten. Voldgiftskendelsen siger nemlig, at i det omfang, pædagogerne udfører egentligt undervisningsarbejde, skal de for den del have mindst ligeså gode vilkår som lærerne. Ingen kommer altså til at udføre lærerarbejde til pædagogløn.

Klar som krystal. De tre højesteretsdommeres kendelse, som ikke kan appelleres til en højere retsinstans, og som bliver retningsgivende alle steder, hvor pædagoger inddrages i skolestart-modeller med Leg og Læring, er krystalklar.
Skive Kommune og Kommunernes Landsforening skal, hedder det, anerkende,
- at Yrsa Østerballe Olesens (det medlem på hvis vegne, BUPL havde anlagt voldgiftssagen, red.) ansættelsesforhold skal reguleres efter overenskomsten mellem BUPL og Kommunernes Landsforening, dog således at hun for så vidt angår aktivitetstimerne ikke kan stilles ringere end, hvad der følger af overenskomsten mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening,
- at BUPL er forhandlingsberettiget organisation for medlemmet Yrsa Østerballe Olesen for så vidt angår hendes ansættelse hos Skive Kommune, og
- at BUPL-overenskomstens faglige dækningsområde er til hinder for en generel aftale om henføring af alt arbejde under projekt Leg og Læring til læreroverenskomsten, når arbejdet udføres af uddannede pædagoger, der er omfattet af BUPLs overenskomst.
Til grund for afgørelsen lægger de tre højesteretsdommere, at Yrsa Østerballe Olesen i den største del af sin arbejdstid er beskæftiget med fritidspædagogisk arbejde og kun i en mindre del med undervisning i folkeskolelovens forstand. Da hovedbeskæftigelsen altså er omfattet af BUPLs overenskomst, er det ifølge den fagretlige tradition også BUPL, som er den forhandlingsberettigede organisation for hele ansættelsesforholdet.
Som undervisningsarbejde i folkeskolelovens forstand - altså arbejde, der skal betales lærerløn for - definerer dommerne de såkaldte aktivitetstimer, fordi der her er tale om obligatoriske timer med et fagrelateret indhold, som Yrsa Østerballe Olesen har eneansvar for. Af den slags timer har hun ni om ugen.

Leg og Læring - et undervisningsprojekt. Lærerforeningens hovedpåstand, fremført i en sideløbende voldgiftssag og foranlediget af, at Kommunernes Landsforening i form af et "bekræftende genmæle" tidligere har anlagt stort set samme syn på sagen som BUPL, var, at Yrsa Østerballe Olesen hørte til på læreroverenskomsten, fordi hun, som det blev sagt, "i klart det meste af tiden er beskæftiget med undervisning".
Til støtte for den udlægning blev det fremført, at Leg og Læring i bund og grund er et undervisningsprojekt, eftersom det just er undervisningen, som er blevet udvidet, ikke skolefritidsordningen, og at Yrsa Østerballe Olesen enten har et eneansvar for undervisningen eller et ansvar, som er ligeværdigt med det, lærerne har.
Lærerforeningen mislykkedes dog med sit forsøg på at fastholde Skive Kommune på aftalen om, at Yrsa Østerballe Olesen er ansat som børnehaveklasseleder og som sådan omfattet af læreroverenskomsten. Det forhold, at hun ikke er knyttet til en børnehaveklase, men har alle sine "skoletimer" i en 2. klasse, mente lærerforeningen i øvrigt ikke skulle tillægges nogen betydning.

Mest fritidspædagogik. Både BUPL og DLF forfægtede under sagen altså det synspunkt, at medarbejderens hovedbeskæftigelse må være bestemmende for, efter hvilken overenskomst hele ansættelsen skal reguleres. Det springende punkt - og det, de tre højesteretsdommere har taget stilling til - er, hvad Yrsa Østerballe Olesen er beskæftiget mest med: Fritidspædagogik eller undervisning i folkeskolens forstand.
Om dette forhold hedder det i kendelsen: »Projekt Leg og Læring i Skive Kommune og Yrsa Østerballe Olesens arbejdsopgaver i dette projekt bygger på og viderefører velkendte elementer i den hidtidige organisering både af undervisningen i skolen og aktiviteterne i skolefritidsordningerne(...) Det væsentlige nye er, at nogle af de "frie" aktivitetstimer i SFO nu skal søges integreret i læringen i skolelektionerne, og at der tilstræbes en planlægning for en klasse for vedkommende skoleår, som indebærer, at pædagogerne i et ligeværdigt samarbejde med lærerne skal sætte deres præg på undervisningen. Voldgiftsretten finder, at en sådan ændret og bredere målsætning for pædagogernes arbejde ikke i sig selv fører til, at det ikke længere er omfattet af BUPLs overenskomst.«
På ét punkt er der dog sket noget, som har overenskomstmæssig betydning. Det handler om de såkaldte aktivitetstimer. Disse timer har karakter af egentlig undervisning og falder derfor uden for BUPL-overenskomstens dækningsområde. Resten gør ikke, siger dommeren, som derefter gør boet op således.
»Efter det, der er oplyst om Yrsa Østerballe Olesens beskæftigelse, er hendes ansættelsesforhold herefter forankret i BUPLs overenskomst, og det er således BUPL, som er hendes forhandlingsberettigede organisation. For det arbejde, der som udgangspunkt henhører under læreroverenskomsten - hendes aktivitetstimer - kan hun imidlertid ikke stilles ringere end, hvad der følger af lærernes overenskomst.«
Med andre ord: Pædagogers arbejde med Leg og Læring består af både fritidspædagogik og undervisning, men mest af det første og mindre af det sidste. Derfor er det pædagogoverenskomstens ejer - BUPL - som er den, der skal forhandles med.
BUPL vil i øvrigt straks gå i gang med at udøve sin forhandlingsret i de kommuner, der har lavet ugyldige eksklusivaftaler med Danmarks Lærerforening mage til den i Skive. Det drejer sig om kommunerne Rønne, Hørsholm, Ebeltoft og Jernløse. Måske er der flere. Det vil en nærmere undersøgelse skulle afsløre.

Sejrherren rækker hånden frem. BUPL-formand Bente Sorgenfrey havde hånden fremme til forsoning straks efter at voldgiftsrettens kendelse. Henvendt til Danmarks Lærerforening sagde hun: »Nu kan vi droppe organisationsslagsmålene og koncentrere os om at skabe mere sammenhæng i børns hverdag og udvikle et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det afgørende er, at vi har fokus på kvalitet og indhold, og at vi sammen arbejder for at skabe en god, sjov og lærerig hverdag for børnene.«
Lærerforeningens formand Anni Herfort Andersen er i sin reaktion på afgørelsen, som hun i øvrigt tager til efterretning, inde på noget af det samme.
»Vi er tilfredse med, at afgørelsen fastslår, at alle aktiviteter, der finder sted i elevernes undervisningstid - uanset hvad de kaldes - er undervisning i folkeskolelovens forstand. De uenigheder, der opstår som følge af afgørelsen, må vi nu sammen sættes os ned og få løst, forhåbentlig til alles tilfredshed.«
Tilfreds med afgørelsen i sin helhed er lærerformanden dog ikke.
»Den løser et overenskomstmæssigt spørgsmål nu og her. Men den skaber for mig at se nye problemer rundt om i kommunerne - både overenskomstmæssige og pædagogiske,« siger Anni Herfort Andersen.
Børn&Unge har søgt at få opklaret, hvad det konkret er for problemer, hun sigter til, men det lykkedes ikke inden dead line at få forbindelse med Anni Herfort Andersen.

SÅDAN ARBEJDER YRSA
Voldgiftskendelsens hovedperson, skolepædagog Yrsa Østerballe Olesen, blev september 1998 ansat ved Skive Kommunes skolevæsen som børnehaveklasseleder på fuld tid. Ansættelsen skete på læreroverenskomsten, idet hun dog ikke blev omfattet af denne overenskomsts arbejdstidsregler.
Arbejdsstedet er Resen Skole, hvor hun en del af arbejdstiden er i skolefritidsordningen og i en anden følger en skoleklasse. Der er til den enkelte klasse knyttet et team bestående af to-tre lærere og en pædagog. Lærer og pædagog har et fælles ansvar for formidlingen og børnenes tilegnelse i de forskellige fag, men det er lærernes ansvar, at de faglige mål bliver nået. Det "fagfaglige" ansvar påhviler således læreren, mens det "pædagogisk-faglige" er et fælles ansvar. For så vidt angår de såkaldte aktivitetstimer er det pædagogerne, som står med ansvaret.
Arbejdstiden falder i disse fire "klumper":
SFO-timer: Traditionel fritidspædagogisk arbejde uden for almindelig skoletid, som i Skive går fra kl. 8.00 til 14.00. SFO-arbejdet er ubestridt BUPL-område.
Pauserumsfunktioner: Arbejdet svarer til, hvad skoleassistenter udfører. Henhører under BUPLs overenskomst.
Krydstimer: Yrsa Østerballe Olesen deltager i undervisningen i en 2. klasse sammen med en eller flere lærere. BUPLs overenskomst dækker.
Aktivitetstimer: Udgør omtrent 1/3 af Yrsa Østerballe Olesens arbejdstid. Opgaven kan være at etablere sammenhæng med indholdet i de øvrige timer, for eksempel ved at en fortælling i en dansktime følges op af dramatisering i form af spil eller sang i aktivitetstimerne. Pædagogen kan også vælge at dekretere fri leg, hvis hun synes, der er mere brug for det. Voldgiftskendelsen definerer det, der foregår i aktivitetstimerne, som undervisning i lovens forstand, hvorfor det også skal honoreres som såden.
Regnestykket ser herefter således ud: I 2/3 af sin arbejdstid udfører Yrsa Østerballe Olesen fritidspædagogisk arbejde, i 1/3 udfører hun lærerarbejde. Det fritidspædagogisk arbejde udgør altså hovedbeskæftigelsen.