Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 13 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Pædagoger for og imod legegrupper
Af: Anne Anthon Andersen & Marie Bille
AINO JUSTESEN: Legegrupper styrker sammenholdet
Skolepædagog Aino Justesen fra Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg har rigtig gode erfaringer med at introducere legegrupper, når børnene starter i 0. klasse.
»Vi prøver at skabe fællesskab og trivsel i klassen allerede fra starten, så vi ikke først i 2. eller 3. klasse begynder at lappe på en klassekultur, der er ødelagt,« fortæller hun.
Børnene bliver inddelt i grupper med seks til otte børn i hver i starten af skoleåret, og forældrene planlægger, hvad der skal ske.
Aino Justesen oplever, at grupperne er en stor hjælp til forældre, der er pressede på tid.
»Børnene får seks til otte legeaftaler, men som forælder skal man bare lægge et par ­timer hver. Så det er givet godt ud, fordi man løfter sammen,« siger hun.
Hun lægger meget vægt på ikke at skrue kravene til aktiviteter i vejret:
»Det behøver ikke at være Zoologisk Have, det behøver ikke at koste penge. Det vigtige er, at børnene lærer hinanden at kende og leger på kryds af de legeaftaler, de ellers ville lave.«
Selvom legegrupperne bliver organiseret og introduceret fra skolens side, så mener Aino Justesen ikke, at det er at bestemme for meget over forældres og børns fritid.
»Jeg synes ikke, det er at bestemme. Jeg synes, det bygger et klassefællesskab op.
Børnene glæder sig vildt meget til legegrupperne, også selvom de bare skal i Frederiksberg Have. De glæder sig over, at der skal forældre med, som har taget sig tid til, at de skal på legepladsen sammen,« siger hun.

Fælles ansvar. Aino Justesen har kun mødt god feedback fra forældrene.
»Det bliver meget mere tydeligt, at vi har et fælles ansvar for børnenes trivsel i klassen,« siger hun.
Skolepædagogen har oplevet flere eksempler på, at legegrupperne har gjort en positiv forskel for børn, der ellers kunne blive lidt udsatte i klassen. Det gjaldt for eksempel en dreng, hvis mor havde meget om ørerne med arbejde og uddannelse, så det var en udfordring for hende at tage initiativ til legeaftaler.
»Hun kunne få lov til at få lidt fri, mens drengen stadig fik lov til at lege. Det gik ikke ud over legetiden til ham. Han kunne komme lidt væk fra den belastede situation og få noget andet i den tid, hvor moderen havde travlt.«

Bakker forældre op. En anden fordel ved legegrupperne er, at klassesammenholdet styrkes både blandt børnene og deres forældre. Ordningen med legegrupper er også en fordel for pædagoger og lærere, fordi en del af arbejdet med klassens trivsel er uddelegeret til forældrene.
»Det tager noget af ansvaret fra os pædagoger og lærere. I forvejen er der meget opdragelse, vi er inde over, fordi vi har mange timer af børnenes liv,« siger Aino Justesen.
Forældrene skal have noget af ansvaret tilbage, som er blevet frataget dem, i og med at tiden er blevet længere i skolen for børnene, mener Aino Justesen. Hun møder en præstationsangst hos mange forældre, der spørger sig selv, om det er godt nok, det de gør.
»Når vi som pædagoger og lærere bliver ved med at sige, ’I er gode forældre, lad os arbejde sammen om det, så I ikke altid skal stå alene’, så tror jeg, det er med til at styrke et sammenhold hele vejen rundt,« siger hun.


SIGNE BROSTRØM: Legegrupper kan presse familier
Som pædagog i indskolingen på Baltorpskolen i Ballerup har Signe Borgstrøm ofte oplevet, at legegrupperne har tynget i forvejen pressede forældres skuldre. Hun har overværet flere forældremøder, hvor det har været svært for forældre at sige fra og er blevet kontaktet af forældre, der følte sig rådvilde over at skulle have en hel legegruppe af børn med hjem.
»Det kan være svært at sige fra i et klasserum til et forældremøde, og det kan være svært at tage emnet op, fordi legegrupperne er blevet en slags mantra, man ikke diskuterer,« forklarer Signe Borgstrøm.
Men det bør man gøre, mener hun. Ikke mindst for at give mulighed for at pæda­gogerne, som arbejder i indskolingen, i højere grad kommer til at præge den måde, legegrupperne fungerer på.
»Vi er jo som pædagoger uddannede i at spotte relationerne og se de gode match. Vi arbejder med det hver dag, og vi har en klar opgave i at formidle det videre til forældrene.«

Pædagoger kan hjælpe. Man kan ikke forvente, at forældre har de samme pædagogiske kompetencer, bare fordi de har fået børn. Derfor bør legegrupperne i højere grad understøttes af pædagogisk vejledning og dialog med forældrene end tilfældet ofte er, mener Signe Borgstrøm:
»Hvis man overlader legegrupperne fuldstændig til forældre og private hjem, er der også nogle, der har en naturlig følelsesmæssig involvering. Det skaber ikke altid den mest nuancerede vinkel, når noget går skidt.
Pædagoger har en professionel tilgang til børnegruppen og kender til hvert enkelt barns styrker og udfordringer, som kan komme i spil, nå der skal mægles mellem børnene. Vi kan hjælpe dem med at finde hinanden i legen.«

Droppede legegrupper. Det er helt umuligt at sælge argumentet om obligatoriske legeaftaler i grupper til forældre, der ikke kan se pointen i dem eller synes, de er overvældende, oplever Signe Borgstrøm.
Men det kunne hun heller ikke drømme om. For forældrene er generelt interesserede i at indgå legeaftaler med de andre børn i klassen og tage hinandens børn med hjem.
Blandt andet derfor har de i den 1. klasse, Signe Borgstrøm er pædagog i, helt bevidst besluttet ikke at danne legegrupper. I stedet har de taget initiativ til ’trivselsgrupper’, hvor seks forældre ad gangen på skift står for et arrangement for hele klassen.
»De fleste forældre vil rigtigt gerne gøre alting så godt som muligt for deres børn. Det gør, at barren for, hvad der skal ske i legegrupperne ryger i vejret, og det sætter nogle enormt høje krav til den enkelte, som det er svært for mange forældre at leve op til.
Pointen med trivselsgrupperne er, at forældrene løfter opgaven i fællesskab,« siger hun.
På den måde inddrager pædagoger og lærere forældrene i styrkelsen af klassens fællesskab og børnenes relationer uden at bestemme, hvem der skal lege sammen hvornår.
Og når det foregår på neutral grund, bliver det mindre grænseoverskridende for dem, som synes, at det er overvældende at have en hel flok børn med hjem på én gang.