Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 17 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Pædagoger kæmper mod børnefattigdom. Vi udligner sociale skel med gratis tøj og fælles fødselsdage
En byttecentral med børnetøj var kun starten. Barrit Børnehus er gået hele institutionen igennem for at finde områder, hvor de kan gøre en forskel for særligt udsatte børn.
Af: Signe Skelbæk
Mindst 43.500 børn i hele landet mærker, at deres forældre rammes af det nye kontanthjælpsloft. I børnehaven i Barrit i Hedensted kommune har pædagogerne stor erfaring med børn, der kommer fra økonomisk udfordrede familier. Det har fået dem til at tænke kreativt for at udligne sociale skel og samtidig give de udsatte børn en opfattelse af at være lige så meget værd som alle andre.
Et af de steder, hvor pædagogerne i Barrit kunne mærke, at børnene følte sig udsatte, var, når de skulle låne tøj af børnehaven. Det fik institutionen til at oprette en tøj-bytte-central, hvor børn og forældre kan tage tøj eller aflevere det, de ikke skal bruge mere.
Lederen af Børnehuset Barrit, Helle Eglin, forklarer, at der kan være mange grunde til, at man har glemt regnjakken eller et par ekstra sokker, men det kunne være ydmygende for børnene at skulle låne børnehavens tøj, hvor der med store bogstaver stod ’Lånetøj’.
»Så vi sagde, at vi ikke ville have lånetøj længere, men at man kan tage noget tøj ude i byttecentralen. På den måde er det helt naturligt at tage tøj derfra, og der er ikke nogen, der skal holde øje med, at vi skal have tøjet tilbage igen,« fortæller hun.
Byttecentralen består af et par store tøjskabe, hvor forældre i ro og mag kan kigge tøjet i gennem og vurdere, om der er noget, som de mangler derhjemme. I skabet kan man foruden overtøj, sokker og bluser også finde et alfekostume og lidt voksentøj.
»Vi var ret nervøse for, hvordan det ville blive modtaget, men der er ingen tvivl om, at vi udligner forskelle her. Der er ikke nogen, der skal føle sig udstillet eller forkert, fordi man lige mangler en jakke,« fortæller Helle Eglin.
Byttecentralen har været så stor en succes, at pædagogerne oplever, at børnene selv kigger i skabene for at se, om der er noget tøj, de godt kunne tænke sig.

Social inkludering. Byttecentralen var kun starten på en række af initiativer, som Barrit Børnehus har taget for at komme mindre bemidlede familier til hjælp. En af de helt store omlægninger var, da institutionen besluttede at tage styring på børnenes fødselsdage.
Pædagog Helle Kraglund Kristiansen fortæller, at fødselsdage i børnehaven var en af de begivenheder, hvor mange børn kunne føle sig oversete eller mindre værd.
»Nogle fik den helt store pakke med kæmpe kager, frugtspyd og forældre, der deltog hele dagen. Andre gange oplevede vi, at forældrene slet ikke fortalte os, at barnet havde fødselsdag, simpelthen fordi de ikke havde overskud til at gøre noget ud af det,« siger hun.
Derfor besluttede personalegruppen, at det fremover er børnehaven, der står for fejringen af fødselsdage, og det inkluderer, at forældrene skal blive væk.
»Nu bager vi fødselsdagsboller med barnet, som må vælge en kammerat, der er med til at bage. Alle får en fødselsdagsfejring i børnehaven, og det er en særlig dag for dem, selvom indholdet ligner hinanden. Det vigtigste er, at børnene elsker det,« siger Helle Kraglund Kristiansen.
Børnehaven har desuden besluttet at fjerne al betaling, både når det kommer til værkstedsaktiviteter og forældrearrangementer i børnehaven. De oplevede, at selv et lille beløb kunne være årsag til, at nogle valgte sociale aktiviteter fra.
»Tidligere kostede det 25 kroner for en voksen og 15 kroner for et barn at spise med til høstfesten, men det har vi fjernet fuldstændig. For en familie, der ikke har meget i forvejen, kan det være det, som gør, at de vælger festen fra, og det er synd for børnene, som kommer i klemme,« fortæller leder Helle Eglin.
Hun understreger, at personalegruppen hele tiden overvejer, hvordan de kan gøre det mindre synligt for de andre familier, at der også er udsatte børn og forældre i børnehaven. Det er de helt små ting som fællesfødselsdage og gratis tøj, der kan gøre en stor forskel for at undgå, at udsatte familier føler sig socialt ekskluderet.

Adfærden afslører. Barrit Børnehus har i øjeblikket 33 børnehavebørn og 6 vuggestuebørn. Helle Eglin fortæller, at der således her som i resten af kommunen er familier med økonomiske udfordringer.
Det ved pædagogerne uden nødvendigvis at have talt med forældrene om økonomien derhjemme, for det er især adfærden hos børn og voksne, der giver pædagogerne et praj om situationen derhjemme.
»Typisk ser vi det på forældrenes adfærd. De glemmer aktiviteter eller har ikke børnenes ting med. På børnene kan vi også se det på adfærden. De er enten for stille eller har en alt for imødekommende adfærd. Nogle gange kan det også ses på børnenes fremtoning, at de har det lidt svært,« siger Helle Eglin.
Helle Kraglund Kristiansen supplerer og fortæller, at de udsatte børn ofte enten har meget fravær fra institutionen eller omvendt har meget lange dage. Begge dele kan være et udtryk for manglende overskud hos forældrene.
»Vi oplever, at nogle af børnene har snot og snavs i ansigtet, er beskidte eller ikke er blevet vasket, når de kommer om morgenen. I sådan en situation tager pædagogen dem med ud på badeværelset og vasker dem eller sætter en hestehale. Det gør barnet mere imødekommende for de andre børn,« forklarer hun.

Dialogen hjælper. I situationer, hvor barnet møder op usoigneret, eller forældrene har glemt madpakken, har pædagogerne i Barrit Børnehus valgt konsekvent ikke at skabe en konflikt ud af det. Helle Eglin forklarer, at fokus altid er på at gøre problemet usynligt for det implicerede barn og de andre børn og for forældre i børnehaven.
»Selvfølgelig er det vigtigt, at vi har dialogen med forældrene på et tidspunkt, men i stedet for at sige noget, når vi har en episode, så handler vi i stedet overfor barnet. Vi kunne godt løbe efter, at det er noget, forældrene skal ordne, men så kunne vi løbe hele livet, og det er ikke nødvendigvis i børnenes interesse. Så vi opgiver ikke dialogen, men vi siger det på et tidspunkt, hvor børnene ikke er til stede – og aldrig som et dunk i hovedet,« siger Helle Eglin.
Pædagogerne arbejder hele tiden med at få deres handlinger til at afspejle den omsorg, som det netop er et udtryk for, når de hjælper de udsatte børn med noget, der normalt klares hjemmefra. I eksemplet med det snavsede barn kan der sagtens komme forældre ind på stuen, imens pædagogen vasker barnets ansigt og reder håret, og her er det vigtigt, at pædagogen har fokus på at gøre hjælpen så naturlig som muligt, forklarer Helle Eglin.
»Vi kan godt sætte det op i neon, så det bliver meget tydeligt, at vi har udsatte børn, men vi kan også udligne, og det, synes jeg, vi gør med de her eksempler. En situation som denne er jo også bare en pædagog og et barn, der står og hyggesnakker, imens håret sættes op,« siger hun.

Sig det højt. I børnehaven ser pædagogerne desværre også ofte, at de udsatte familier isolerer sig. Selvom personalegruppen har besluttet at fjerne betalingen fra arrangementerne, oplever pædagogerne, at det er de samme familier, der ikke får tilmeldt sig høstfesten, som er en årlig tilbagevendende fest, som alle børn ser frem til.
»I de situationer kan vi godt finde på at tage fat i forældrene og minde dem om det, hvis vi tror, at de ikke får tilmeldt sig. Vi siger bare til dem, at det betyder rigtig meget for børnene, og på den måde planter vi måske et lille frø i dem,« siger Helle Kraglund Kristiansen, og Helle Eglin supplerer:
»Vi bruger meget det med at sige højt til forældrene, hvad vi tror, der er på spil. Det er vi ikke så bange for, og det lader til at virke,« siger hun.
»Ved at gå i dialog med forældrene finder vi løsninger, der betyder, at de kommer.«

Børnenes tarv. Trods en presset normering har pædagogerne i Barrit Børnehus sommetider valgt at se bort fra fasttømrede regler og i stedet fulgt deres hjerter, som brænder for børnenes tarv. Flere gange har de oplevet, at børn i nærområdet ikke bliver meldt ind i SFO’en, hvor Helle Eglin også er leder.
I stedet for at holde på reglerne har hun besluttet, at de børn, der den pågældende dag leger med børn fra SFO’en, kan komme ind og deltage i SFO’ens aktiviteter.
»Vi kan jo se, at børnene har brug for det sociale samvær, og derfor lader vi dem komme ind og være med. I stedet for at problematisere og se på, om forældrene betaler, så ser vi os selv som nogle, der har et socialt ansvar, der rækker ud over det formelle,« siger Helle Eglin.

3 gode råd fra Barrit Børnehus
  • Tænk over, om I kan gøre det mindre synligt for børn og forældre, at nogle børn kommer fra socialt udsatte familier. Ofte er det de helt små gerninger, der gør, at andre forældre eller børn ikke opdager, hvem der kommer fra de udsatte familier.
  • Italesæt overfor udsatte familier, hvad I tror, der er på spil derhjemme. Tag dialogen med henblik på at finde løsninger, som gør det lettere for familierne at deltage på deres betingelser.
  • Kig på jeres institutions traditioner: Er der nogen af dem, der kræver egenbetaling eller ekstra ressourcer fra forældrene og som dermed kan være med til at ekskludere frem for at inkludere?