Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 33
Klima bliver ved snakken
Pædagogerne vil gerne lære børnene om klima og miljø, men det kniber med tiden til det.
De fleste snakker dog med børnene om at spare på ressourcerne. Det viser en rundspørge, som Børn&Unge har foretaget til 25 institutioner.
Af: Vibeke Bye Jensen; Jesper Nørby
Langt fra alle daginstitutioner er så aktive i forhold til at lære børn om klima og miljø som Børnehaven Gemmet og Utterslev Kirkes Børnegård i København. Og forklaringen er ikke, at pædagogerne ikke vil. Forklaringen er, at der er mange andre ting, som de kan og skal prioritere i hverdagen.
Ud af 25 daginstitutioner over hele landet, som Børn&Unge har ringet til, har seks slet ikke prioriteret emnet. Fem institutioner gør det ikke endnu, men vil gerne. 10 snakker en del med børnene om at spare på ressourcerne, og næsten alle sorterer affald. Kun fire institutioner laver egentlige projekter eller særlige aktiviteter om klima og miljø.
Oftest er det umiddelbare svar, at aktiviteter om klima og miljø ikke prioriteres særlig højt. Men alligevel siger de fleste, at de snakker en del med børnene om brug af ressourcerne i dagligdagen.
En af dem er leder Titte Randvig fra klubben Rosenvang i Århus.
"Vi er ikke så målrettede. Det er mere i dagligdagen, vi snakker med børnene om det, og vi snakker mest om brug af ressourcerne. Når vi laver mad, snakker vi om, at man ikke skal lade vandet løbe, mens man skræller kartofler. Men langt hen ad vejen oplever jeg, at vores børn er meget oplyste om emnet, og mange har gode vaner med sig hjemmefra," siger hun.

Viljen er der. Nogle institutioner svarer, at de slet ikke snakker med børnene om klima og miljø. Et par stykker får nærmest dårlig samvittighed og siger, at det skal de da vist også snart i gang med. Langt de fleste lander et sted midt imellem og siger, at de gør noget, selvom de er pressede i hverdagen.
"Emnet har ikke stået øverst på vores liste, for der har været meget andet. Vi er blevet skåret så hårdt ned, at det har fyldt meget i vores dagligdag på det sidste. Men vi snakker da lidt om klima og miljø i dagligdagen, mest om ikke at bruge for meget vand," forklarer Marion Andersson, leder i Børnehuset Spiren, Frederikshavn.
Det er altså ikke så meget den gode vilje, det skorter på. Kun fem institutioner siger, at de ikke vil beskæftige sig med emnet, fordi de har travlt med noget andet eller ikke har tænkt i de baner. En af dem er Troldehøj SFO i Silkeborg. Leder Anny Iversen forklarer:
"Vi har travlt med at blive omlagt til idræts-SFO, så det bruger vi alt krudtet på for øjeblikket. Men det er ikke et bevidst fravalg, at vi ikke gør så meget ud af klimaet."
6 ud af de 25 institutioner svarer, at de både vil og gør meget ud af emnet og 14, at de gør en del og faktisk gerne vil sætte mere fokus på emnet, men bare ikke er kommet i gang. En af dem er Abildgård i Odense, som består af seks børnehuse.
"Vi er i gang og prioriterer det højt. Vi vil gerne have det mere i fokus og er bestemt ikke ligeglade," siger områdeleder Aase Jensen.
Man skal passe lidt på. Pædagoger synes ikke, det er svært at snakke med børn om klima og miljø. Men de overvejer, hvad de snakker med især de små børn om.
"Man skal passe på ikke at tale om ting, som er alt for abstrakte for så små børn," siger Sussie Grosset, leder af Børnehaven Bumle i Ishøj, hvor de især gør meget ud af økologisk mad.
Mange siger, at de ofte venter med at snakke om det, indtil børnene selv kommer ind på emnet og viser, at de er interesserede. En del svarer, at de lægger det ind som en del af andre aktiviteter eller som en del af den daglige snak ved måltidet, eller når børnene vasker hænder. Som for eksempel i Løgtengården i Århus.
"Vi snakker om klima i dagligdagen. Vi sorterer affald og tænker på at spare på el og vand, men vi laver ikke temaer om det. Vi skal på et tidspunkt være en såkaldt passivinstitution, så vores gamle, utætte bygning skal rives ned og erstattes med en, der ikke bruger så meget energi. På det tidspunkt vil vi komme til at snakke meget mere om klima og miljø," siger Marianne Als Nielsen.
I Børnehuset Ellesletten i Vedbæk kommer ? ? klima og miljø ind som en sidegevinst, når børnene laver emner om andre ting.
"Vi intellektualiserer ikke noget for så små børn. Men når vi arbejder med emner om jægerstenalderen og bronzealderen, som vi gør meget i, så snakker vi om klima og miljø. For børnene oplever, at folk på den tid brugte meget færre ressourcer, end i vi gør i vore dage, og de synes, at det er spændende at se, at man kan overleve alligevel. Men vi moraliserer ikke, og klima og miljø er altid bundet op på noget konkret i hverdagen," siger leder Mette Thomsen.
Fire institutioner laver særlige aktiviteter eller temauger om emnet. Blandt andre Pindsvinet i Hvidovre.
"Vi laver tema om miljø cirka en gang om året, og vi snakker dagligt om affald og det dårlige i at bruge sølvpapir og den slags. Vi laver også en del ting af genbrugsmaterialer," siger leder Annette Bonnibay.

Kommunal hjælp. Nogle kommuner har gjort meget ud af at sende materiale om klima og miljø ud til institutionerne. Men kun 2 ud af de 25 institutioner, som Børn&Unge kontaktede, brugte det kommunale materiale. 6 institutioner brugte ikke det tilsendte materiale, 6 havde ikke fået noget, og 11 var ikke klar over, om deres kommune havde lavet materiale.
Kolding er en af de kommuner, som har lavet en del materialer om klima og miljø til daginstitutioner og skoler. Det er leder Hanne Holm fra Vester Nebel SFO i Kolding helt klar over, og hun bruger det også.
"Vi har fået meget, så vi taler en del om genbrug og om at spare på ressourcerne. Vi har planer om at gøre mere efter jul, og så regner vi med at bruge noget af det materiale, som kommunen har produceret," siger hun.
En af de institutioner, der klarer sig uden materiale fra kommunen, er børnehaven Nordenvinden i Svendborg.
"Emnet har altid været en del af vores pædagogiske praksis. Vi har ikke fået noget materiale fra kommunen. Når vi laver noget, så har vi 'digtet' det selv," siger leder Søs Phillip.
Nogle bruger ikke materialet fra kommunen, fordi det drukner i bunken af fine foldere, eller fordi de vælger at gøre noget andet, end hvad kommunen anbefaler. Det gælder udflytterbørnehaven Kong Oscar fra Østerbro i København.
"Hele vores pædagogik hviler på en økologisk tankegang med vores køkkenhave, dyr, mad og kompostering. Derfor fylder det en del at snakke om brug og misbrug af ressourcerne. Vi bliver bombarderet med materiale fra kommunen, men det kan vi ikke nå at forholde os til. Vi koncentrerer os om at give børnene gode vaner," siger leder Helle Høpfner.

Svar på rundspørge
Sådan prioriterer de 25 institutioner at lave aktiviteter om klima og miljø
• slet ikke: 6
• gør ikke, vil gerne: 5
• gør lidt i dagligdagen:10
• laver projekter eller særlige aktiviteter: 4

Hvordan er viljen til at lave noget (mere) om klima og miljø med børnene:
• vil meget gerne: 6
• vil måske: 14
• vil slet ikke: 5

Hvad gør man allerede:
• snakker med børnene om emnet: 9

laver tiltag for at spare og inddrager
børnene: 6
• laver særlige aktiviteter: 3
• laver temaer: 1

Hvor mange har fået
materiale fra kommunen:
• slet ikke: 6
• noget, som de bruger: 2
• noget, som de ikke bruger: 6
• er ikke klar over det: 11

Kilde: Børn&Unge

Kommuner uden klimapolitik

Under halvdelen af de store kommuner har en klima­politik for dagtilbud, viser Børn&Unges rundspørge.

Mens nogle kommuner har været med på klimavognen siden sidste århundrede, er mange slet ikke kommet med på den endnu, viser en rundspørge foretaget af Børn&Unge blandt 11 af landets 20 største kommuner.
Kun 5 af de 11 kommuner svarede ja til, at de har en klimapolitik, som omfatter kommunens daginstitutioner og kommunale fritidstilbud. Resten har ingen eller er på vej med en klimapolitik.
Esbjerg Kommune begyndte allerede i slutningen af 1990'erne at registrere daginstitutionernes elmålere for at sænke energiforbruget. Desuden indførte kommunen affaldssortering og økologisk kost i daginstitutionerne.
Siden 2001 har kommunen afholdt en årlig miljødag for kommunens daginstitutioner, hvor man blandt andet overrækker et grønt miljøflag til de daginstitutioner, som har været gode til at spare på el, vand og varme.
Til gengæld har flere af de andre adspurgte kommuner ingen klimapolitik, som omfatter daginstitutionerne.
Thomas Budde Christensen, forsker i klimapolitik og adjunkt ved Roskilde Universitet, påpeger, at en investering i energibesparelser i kommunale daginstitutioner i det lange løb kan medføre en økonomisk gevinst for kommunen.
"Der er mange kommunale bygninger, som er slidt ned og har et energispild uden lige," siger han.
En sænkelse af de kommunale institutioners energiforbrug vil på lang sigt medføre en økonomisk gevinst for kommunen, om end den er til at overse på det samlede kommunale budget.
"I forhold til for eksempel det kommunale lønbudget udgør energibesparelserne kun en lille del. Men det er klart, at de kommuner, som investerer, kommer til at tjene penge på den lange bane," siger Thomas Budde Christensen.
Problemet er, at den lange bane ofte viser sig at være for lang for beslutningstagerne. En klimapolitik kræver ofte økonomiske investeringer her og nu, og tiden, hvor C02-besparelsen medfører en reel økonomisk besparelse, ligger adskillige kommunalvalg ude i fremtiden, påpeger Thomas Budde Christensen.
"Den type investeringer har en afskrivningsperiode, som hedder 7-12 år. Og det ligger jo langt uden for den kommunale valgperiode på fire år," siger han.

Rundspørge kommuner
"Har kommunen en specifik dagsorden/klimapolitik med hensyn til for eksempel energibesparelse, som omfatter daginstitutioner og kommunale fritidstilbud?"


Kommune Ja Nej På vej

Esbjerg X
Frederiksberg X
Gentofte X
Holbæk X
Kolding X
Randers X
Roskilde X
Sønderborg X
Vejle X
Viborg X
Århus X