Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 19
Leder: Barselsfond - ja, hvorfor dog ikke?
Arbejdsmarkedet er stadig kønsopdelt, og hverken den store prestige eller de store penge er at finde der, hvor der er flest kvinder
Af: Henning Pedersen hovedkasserer
Det burde være en selvfølge, at når en medarbejder går på barsel, så ansættes der en vikar i hendes sted. Men det er langt fra tilfældet ude i det virkelige liv på daginstitutionerne. Her oplever vi tit, at de tilbageværende pædagoger i stedet for får endnu mere at se til.
Nu er der indgået aftale om en tværgående barselsfond på det private arbejdsmarked, og næste naturlige skridt vil være at lave en lignende ordninger for det offentlige arbejdsmarked.

Sådan som BUPL ser det, bør barselsfond gennemføres ved aftale mellem parterne. Lovgivning vil til gengæld kunne hruges til at få fordelt de samfundsmæssige udgifter til barselsorlov mere solidarisk.
Vi ser det som absolut rimeligt, at privat ansatte mænd også medvirker til at betale barselsorloven for de kommunalt ansatte kvinder.

Formålet med barselsfond er flersidigt. Dels mindskes arbejdsgivernes omkostninger til barsel på de kvindedominerede arbejdspladser, fordi der sker en omfordeling. Dels kan en sådan fond modvirke, ar kvinder diskrimineres ved ansættelser på grund af den naturlige udsigt til kommende lønudgifter under barsel.
Man skal naturligvis ved oprettelse af fond tilgodese de forskellige overenskomstbestemmelser, for der må ikke ske forringelse af vilkår inden for de enkelte aftaleområder, og der skal også være mulighed for at udgifter og behov for forbedringer prioriteres forskelligt inden for de forskellige aftaleområder.

Der er mange forhold, der skal afklares omkring barselsfond. Men jeg tror, at vi slæber rundt på nogle grundlæggende holdninger, som spiller umærkeligt, men alligevel tydeligt ind i politiske, fagpolitiske og rent tekniske sammenhænge.
Arbejdsmarkedet er stadig kønsopdelt, og hverken den store prestige eller de store penge er at finde der, hvor der er flest kvinder. Vi ser det på vores eget fagområde. Man bliver ikke pædagog for pengenes skyld!
Og i de senere år har f.eks. læger og præster mistet noget af samfundsmæssige prestige, de tidligere har haft. Er det - også - fordi flere og flere kvinder vælger den hvide kittel eller den sorte præstekjole?

Det moderne samfund er komplekst, og der er hverken lette forklaringer eller lette løsninger. Heller ikke på problematikker, vi har "vænnet os til". Men det er på tide, at vi vænner os fra nogle af vore vanetankegange.
Vi er ikke i tvivl om, at gode børneinstitutioner er og fortsat bør være et offentligt ansvar. Vi mener principielt, at de burde være gratis for brugerne, og at man fra samfundets side bør se udgifterne som en investering i fremtiden. Hvorfor skal der så ikke være et fælles ansvar for de økonomiske forhold omkring børnenes fødsel?
Vi er nogle stykker, der ikke kan føde børn. Men det forhindrer os forhåbentlig ikke i at tænke andet end vanetænkning.