Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 16 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING. Sådan påvirker relationer til kolleger dit job
Forsker Maja Plums vil udvikle et professionelt sprog for relationernes betydning i pædagogisk praksis. Her er tre af hendes centrale begreber, der beskriver, hvordan det at kende sine kolleger godt påvirker det pædagogiske arbejde.
Af: Marie Bille
At dække hinandens linjer
Pædagoger taler om at ’dække hinandens linjer’. Begrebet beskriver en situation, når man som pædagog og kollega får en relation, hvor man bliver i stand til at stabilisere, gribe, koordinere og skabe sammenhæng på måder, der aflaster den anden pædagog. Maja Plums forsøg, hvor pædagoger byttede plads med pædagoger i en anden institution, viste blandt andet, at når pædagogerne ikke kender hinanden, børnene og institutionen, giver det en oplevelse af inkompetence, netop fordi pædagogerne føler sig ude af stand til at ’dække hinandens linjer’.
Som ny pædagog i en institution har man ikke baggrundshistorierne om børnene, familierne og institutionens rutiner at trække på. Derfor kan det være svært – hvis ikke umuligt – at være opmærksom på særlige forhold og understøtte særlige pædagogiske fokuspunkter for de enkelte børn. Det kan fx være en skærpet opmærksomhed på et barns konfliktniveau eller at huske at finde ujævne flader, der styrker de mindstes motorik, når stuen er på tur.
Når der sker forandringer med personalet i en institution, fx vikarer, ressourcemangel eller nye medarbejdere, medfører det en overbelastning hos de ansatte, der er tilbage. For den pædagog eller medhjælper, der er på arbejde med en ny kollega, betyder det, at han eller hun ’står med alle linjerne’.

Faglige fortællinger
Maja Plum har observeret to forskellige måder, som de ansatte i institutionerne taler med hinanden på. Hun skelner mellem fakta-sprog og faglige fortællinger. Fakta-sprog dækker over informationer, såsom ’hvor meget mælk der skal hældes op, hvor hagesmækkerne ligger, hvordan selerne skal sidde, så børn ikke bliver kvalt mv. Fakta-sprog bruges overfor vikarer og nye praktikanter eller studerende, der skal sættes ind i tingene.
Den faglige fortælling bruger pædagogerne, der har en relation til hinanden, og den bærer mere præg af en skønlitterær genre. Det er fortællinger om situationer fra hverdagen, der er bygget op som små historier, og som bliver genfortalt med replikker, udtryk og bevægelser, der udtrykker børns og voksnes intentioner. Pædagogen, der fortæller, kobler episoden til baggrundshistorier og teori, der så danner fortolkningsrammer for historiens forskellige personer. Pædagogen udtrykker selv sine egne faglige overvejelser og til tider tvivl om, hvordan man bør handle i sådan en situation. Undervejs byder andre pædagoger ind med spørgsmål, undren, fortolkninger og sammenligninger med andre situationer. Den faglige fortælleform kan danne en indgang til at lære hinandens tegn at kende og dermed blive bedre i stand til at dække hinandens linjer.

Pædagogisk fleksibilitet
Maja Plum introducerer begrebet pædagogisk fleksibilitet. Begrebet beskriver, hvordan regler og rutiner kan ’bøjes’, hvis det giver pædagogisk mening i situationen. Den fleksibilitet kan vige til fordel for regler og faste rutiner, når hverdagen bliver ustabil, og de kendte relationer ikke er til stede.
’Omstillingsparathed’ og ’fleksibilitet’ er udråbt til centrale dyder for det moderne arbejdsmenneske, skriver Maja Plum i sin forskningsrapport med henvisning til blandt andre psykologiprofessor Svend Brinkmann. Det oplevede hun også selv, da hun startede sit feltarbejde:
’Jeg får eksempelvis at vide, at de (pædagogerne red.) glæder sig til at have en forsker på besøg, fordi de ’elsker forstyrrelser’, der kan gøre dem klogere, at de er meget ’forandringsorienterede’, og at det bliver sundt for dem at bytte plads og komme ud af deres comfortzone’, skriver hun.
Men Maja Plums forskning peger på, at forandringer (fx når nye pædagoger kommer til) ikke nødvendigvis skaber dynamik i hverdagen. Den pædagogiske fleksibilitet bliver nemlig mindre. Maja Plum efterlyser
større bevidsthed om, hvad forandringer egentlig betyder for pædagogisk praksis.
’For mange og for store forandringer kan således skabe præcis det modsatte af målet, nemlig en form for træghed, hvor der holdes fast i rutiner og regler’, skriver hun i rapporten.

5 spørgsmål til refleksion

● Hvad betyder relationerne mellem kollegerne for kvaliteten i det pædagogiske arbejde i jeres institution?
● I hvilke situationer oplever I, at det er henholdsvis svært eller nemt at ’dække hinandens linjer’?
● I hvilke situationer oplever I, at den ’pædagogiske fleksibilitet’ er udfordret?
● Hvordan kan I arbejde med ’faglige fortællinger’ som en måde at lære hinanden bedre at kende fagligt?
● Hvordan kan I (i højere grad) inddrage overvejelser om relationernes betydning i forbindelse med forandringer og omstruktureringer af personalet i institutionen?