Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 18
Skolereform rammer skævt. Lange skoledage skader specialbørn
kolereformen giver børn med vidtgående handicap en skoleuge på op til 35 timer og færre timer i klub, ­hvor de lærer at begå sig socialt. Kommuner har søgt om at nedsætte skoletiden, men ministeriet siger nej.
Af: Mikkel Kamp
Opbygge og vedligeholde venskaber, udvikle sociale kompetencer og lære at stå i kø i Netto.
Sådan lyder et udpluk af, hvad børn og unge med vidtgående handicap kan have brug for at øve sig på. Øvelserne foregår ofte i klubber, hvor pædagoger er specialister i at hjælpe dem til at begå sig.
Men skolereformen tvinger nu alle børn til at gå længere tid i skole, ­uanset hvor handicappede de er og går på specialskole eller i special­afsnit på folkeskolerne. Konsekvensen er, at børnene og de unge får helt ned til én time om dagen sammen med deres klubpædagoger.
Det fik i foråret kommuner til at søge Undervisningsministeriet om dispensation til at give elever i specialklasser en kortere skoledag. Én af dem var Esbjerg.
»For nogle elever i specialcenterklasserne giver det ikke mening med mere dansk, tysk og biologi. De har brug for noget andet,« siger Henrik Josva Schou, der er skolechef i ­Esbjerg.
Alle ansøgninger er blevet afvist af Undervisningsministeriet, da loven ikke giver mulighed for en generel dispensation. Esbjerg Kommune valgte derfor at gå i dialog med ministeriet om at planlægge den bedste skoledag for alle elever og benytte sig af, at lektiehjælp er frivillig til at forkorte skoledagen for nogle elever.

Et stort problem. Det er et stort problem, at folkeskoleloven gælder alle børn, når man ved, at nogle børn skal behandles anderledes, mener faglig sekretær i BUPL Allan Baumann.
»Det er fair nok, at ministeriet skal håndhæve loven, men loven passer bare ikke til alle,« siger han.
Der er ingen udsigt til, at ministeriet lemper reglerne. I slutningen af september slog Undervisningsminister Christine Antorini (S) i et brev til landets kommuner fast, at der ikke kan gives generelle dispensationer til at nedsætte undervisningstiden.
’Folkeskoleloven indeholder imidlertid ingen hjemmel til, at der generelt kan dispenseres herfra. Undervisningen skal tilpasses de elever, som skal modtage undervisning. Sådan har det også været hidtil. Men reformen rummer endnu flere muligheder for at variere skoledagen for alle elever‘, skriver hun blandt andet i brevet.

En åbning. Der findes en mulighed for at give specialklasser en kortere skoledag. En kommunalbestyrelse kan godkende, at tid til understøttende undervisning i en konkret klasse kan veksles til flere voksne i klassens undervisning. Dermed kan skoledagen blive kortere.
Kommunernes Landsforening har ingen opgørelser over, hvor mange kommuner der har benyttet sig af den mulighed.
Børn&Unge har kendskab til en skole i Fredericia og tre i Vejle ­Kommune, som har søgt og fået dispensation. Det har indtil videre vist sig at være et rigtigt valg, ­fortæller Peter Nødskov, afdelingsleder for centerklasserne på Mølholm Skole i Vejle, hvor 57 børn har kortere skoledag, end loven kræver.
»Vi er blevet bekræftet i, at det giver mening for vores børn. Vi ­afprøver nu, hvad børnene kan holde til, for vores intention er at leve op til loven, også hvad angår timetal, men vi skal have børnene med i det,« siger han.
Men en kommunalbestyrelse må kun give dispensation for et år ad gangen, så derfor ved pædagoger og lærere ikke, hvad de kan regne med efter sommerferien.
»Vi vil arbejde politisk for, at loven kan blive ændret, så institutioner og skoler kan give de enkelte børn og unge tilbud, der passer til dem og samtidig følge loven,« siger Allan Baumann.