Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 04
TEMA. FOLKESKOLEREFORM: 3 bud på klubbernes rolle efter skolereformen
Af: Steffen Hagemann
Vi kan udvikle kreativiteten
Klubpædagogerne skal lære at arbejde på helt nye måder, når de skal indgå i den understøttende undervisning, mener Nina W. Pedersen, fællesleder for Frederikssund Klubberne.
»Det bliver nyt for os at skulle arbejde med at sætte mål, evaluere og dokumentere. Der er 0-6-årsområdet jo foran os,« siger hun.
»Børn og unge skal også lære at træffe valg selv og navigere i livet. Der har de brug for pædagoger, der udfordrer dem og går i dialog med dem.«
Pædagoger i Frederikssund Klubberne har tilbudt skolerne nogle samarbejdsprojekter, og der fik pædagogerne en øjenåbner.
»Det har overrasket vores pædagoger, at der går så lang tid med at få ro i klassen. Det bliver en stor opgave for os at skabe et klima med ro. Roen er ikke målet at gå efter, men vi kan organisere læringen på en anden måde, så der bliver ro,« siger Nina W. Pedersen, som er sikker på, at klubberne vil have en berettigelse i fritiden, når skoledagen bliver længere.
»Klubbernes opgave bliver ikke mindre. Der er nogle samfundsmæssige udfordringer, skolen ikke kan løse alene. Hvis børnene skal lære mere, skal de også være i trivsels- og læringsmiljøer efter skoletid. De større børn og unge går ikke hjem kl. 15. Nej, det er der, det sjove begynder,« siger hun og forudser, at klubberne skal være mere fleksible med åbningstiden og deres tilbud.
Klubben skal være et sted, hvor man kan udvikle de praktiske, musiske, kreative fag. Det vigtigste er, at værkstederne kører forløb med progression, så børnene bliver dygtigere og dygtigere.
»Hvis vi bare gør, som vi plejer, vil man lukke klubben. Hvis vi er proaktive og arbejder med projekter, så tror jeg på det,« siger Nina W. Pedersen.

Vi kan give en ekstra chance
Hvis der er brug for en forebyggende, socialpædagogisk indsats i fritiden, er det svært at komme uden om klubberne, lyder det fra Henrik Seidenfaden, koordinerende klubleder i Solrød. Især de unge, der er kommet på kant med skolen, kan have brug for et andet sted, hvor de kan få en ny chance, mener han.
»Når man først har dummet sig i skolen, er det svært at forestille sig, at man får en ekstra chance af den samme leder, fordi man nu er gået over i skolens klub.«
Samtidig er unge over en vis alder mobile og holder sig nødvendigvis ikke til deres eget skoledistrikt, påpeger Henrik Seidenfaden.
»Hvis der er en lækker tøs eller en spændende aktivitet i et andet skoledistrikt, kører de derhen. Jeg kommer rundt i alle klubberne. Hvis en dreng, vi kender for noget godt eller skidt, bevæger sig over i en anden klub, opdager vi det lige med det samme,« siger han.
Hvordan fremtiden for klubberne bliver i Solrød, er i skrivende stund ikke afklaret.
»Men jeg har personligt gjort en massiv indsats for at oplyse kommunalpolitikerne om vigtigheden af at bevare den socialpædagogiske indsats. Der er nok arbejde til klubberne,« fastslår Henrik Seidenfaden.

Vi sikrer en meningsfuld fritid
I Odense har de allerede taget hul på noget, der også efter skolereformen vil være en vigtig opgave for klubberne. Her er det klubpædagogernes ansvar at hjælpe børn og unge til en meningsfuld fritid. I rollen som 'fritidsspilfordeler' skal klubpædagogerne sammen med skoler og det frivillige foreningsliv guide de unge. Den rolle har klubberne haft siden 2011, fortæller Lene Vahl-Møller, klubleder i Rising Ungdomsskole, Klub Øst i Odense.
»I stedet for at vi skulle tiltrække så mange børn som muligt i klubberne og blive målt på, hvor mange børn vi har, bliver vi i højere grad målt på vores evne til at koordinere lokalområdet og de indsatser, der er,« siger Lene Vahl-Møller og peger på, at indsatsen især retter sig mod børn, som har svært ved at komme ud i fritidsaktiviteter.
»Det er vores opgave at lave aftaler med foreningerne og følge børn ud i foreningerne,« siger hun og understreger, at det ikke har været let at glide ind i rollen som fritidsspilfordeler.
»Det kræver noget af en almindelig klubmedarbejder at blive omstillet til det. Men det giver rigtig god mening.«
For der er perspektiver i et godt fritidsliv.
»Når børn har været foreningsaktive, har de bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse – og de får et bedre liv. Derfor er det godt, de kommer ud i foreningerne,« siger Lene Vahl-Møller.