Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 02
Hvilken type er du?
Nogle mennesker sover roligt om natten, selvom der er stort minus på kontoen, og kreditorerne har slået lejr i forstuen. Andre lukker ikke et øje, medmindre kiste­bunden er højt belagt. Dit personlige forhold til økonomi har højst sandsynligt betydning for, om du vælger at blive i efterlønsordningen eller ej.
Af: Signe Strandby Nielsen
Forvirrede Fie
’Åh, det er så indviklet med alle de tal. Jeg kan slet ikke overskue det’.
Fie ender med at blive i ordningen, fordi hun ikke kan tage en beslutning, og det nemmeste er jo at lade stå til.
»Fie skal finde en ven, kollega, tillidsmand, rådgiver eller et familiemedlem, som hun stoler på, og som kan hjælpe hende til at tage beslutningen. Denne persontype bruger ofte væsentligt mere tid på at tænke over sagen, end det rent faktisk tager at sætte sig ind i tingene og træffe en beslutning.«

Forsigtige Frederik
’Det sikreste er at lade pengene stå. Man ved jo aldrig, hvad der sker’.
Frederik bekymrer sig for at blive syg, nedslidt, eller at han dør og efterlader sin kone i en økonomisk usikker situation. Han bliver i efterlønsordningen, fordi han ser den som en sikkerhed.
»Der er ingen økonomisk sikkerhed i efterlønsordningen, hvis man bliver syg, medmindre det sker i pensionsalderen. Hvis han dør, giver efterlønnen ingen særlig forsikringsdækning til ægtefællen, men det allerede indbetalte beløb minus afgifter indgår i boet på linje med andre værdier. Frederik kunne tage pengene ud og sætte dem ind på en pension, som han får udbetalt, hvis han bliver alvorligt syg eller invalid. Eller han kunne købe en livsforsikring eller en invaliditetsforsikring.«

Fattige Freja
’Mit ekspreslån æder mig op. Jeg har brug for pengene her og nu’.
Freja får udbetalt pengene, fordi de kan redde hendes aktuelle økonomiske krise.
»Hvis Freja har et forbrugslån på 50.000 kroner til 20 procent i rente, og hun ikke kan få dagligdagen til at hænge sammen, fordi hun bruger 2000 kroner om måneden på at betale af på lånet, så skal hun hæve sit efterlønsbidrag og indfri sin gæld. Det er en redningsplanke, og så skal hun sørge for aldrig at komme i sådan en situation igen. Desuden bør hun begynde at tænke fremad, så hun kan sikre sin alderdom.«

Forbruger Finn
’For 60.000 kan jeg få en ny havetraktor, en tur til Harzen og et haglgevær’.
Finn hæver pengene, fordi han elsker at shoppe og konstant tænker på sit næste køb.
»Finn har jo abstinenser efter finanskrisen, for han har mistet sin friværdi. Han kan nemt risikere at stå uden penge en dag, og hvis han er vant til at bruge mange penge, vil kriser ramme ham ekstra hårdt. Han skal fremtidsplanlægge og få et overblik over, hvordan hans liv som pensionist vil komme til at se ud, hvis han bruger pengene nu. Hvis han har råd til det, kan han godt bruge pengene nu. Ellers skal han blive i efterlønsordningen eller sætte pengene i en pensionsordning.«

Faktuelle Fillip
’Jeg undersøger sagen’.
Fillip bruger lang tid på at indhente viden fra forskellige eksperter. Han opstiller lange pro et contra-lister og tager til sidst en beslutning, som bygger på fakta og ikke på følelser.
»Fillip lyder fornuftig, og han skal da også undersøge sagen. Men han må acceptere, at han skal være ualmindeligt dygtig, hvis han skal kunne tage højde for alting selv. Det er et komplekst område, og man kan ikke være ekspert på alt. Så det er en god idé at få råd flere steder fra.«

Finans Frida
’De penge skal jeg hurtigt få til at avle’.
Frida hæver pengene, som hun investerer. Med sin fantastiske fornemmelse for finansmarkedernes op- og nedture kan hun få et langt større afkast, end hvis hun lader dem stå.
»Frida kan fint få et afkast, som giver bedre end efterlønnen. Men hun skal vide, at det ikke er noget, der bare lige kommer. Men hvis hun virkelig er meget dygtig til det, så er det en god idé.«

Fritænkende Flemming
’Man kan ikke stole på systemet. Pengene ligger sikrest under madrassen’.
Flemming hæver pengene og lægger dem i en kagedåse. Finanskrisen har gjort ham mistroisk over for banker, finansfolk, myndigheder og politikere.
»Flemming vil nok også være mistroisk over for min rådgivning. Men under madrassen får han i hvert fald ingen rente. Han er sikker på at tabe penge, hvis de bare ligger derhjemme, fordi de mister deres købekraft. Så han skal blive i efterlønsordningen eller sætte dem ind på en pensionsopsparing.«

Et godt råd
»Det allerbedste er at kende konsekvenserne af sine valg. Du skal vide, om det koster dig 200.000 eller 200 kroner at hæve efterlønsbidraget. Man er nødt til at sætte sig ind i, hvad de forskellige valgmuligheder betyder for én. Bagefter kan man godt mærke efter: Hvad betyder det for dig, at du har sikkerheden i efterlønsordningen? Hvor meget vil du ærgre dig, hvis du om et par år finder ud at, at du har snydt dig selv for muligheden af at få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit?«
Hans Peter Christiansen, økonomisk rådgiver og partner i Uvildige.dk