Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 16
Madordninger udhuler økonomien
Udgifter til hygiejnekurser, renovation, el, vand og varme udhuler økonomien i landets daginstitutioner. Disse udgifter stiger som følge af den tvungne madordning og i cirka halvdelen af landets kommuner må børnehaverne selv punge ud, viser en undersøgelse.
Af: Gitte Rebsdorf
Foliebakker og mælkekartoner kommer til at fylde mere i skraldespanden, når den tvungne madordning bliver indført i vuggestuer og børnehaver fra 1. januar 2010.
Men det er ikke kun mængden af affald, som vil stige. Forbruget af el, vand og varme ryger også i vejret. Og i næsten halvdelen af landets kommuner må daginstitutionerne selv dække de stigende forbrugsafgifter. Det viser en repræsentativ undersøgelse, som BUPL har foretaget blandt de 98 kommuner.
I mere end halvdelen af kommunerne må børnehaver og vuggestuer også selv betale for, at personalet hjælper til med opvask og anretning af maden. Og kun 26 procent af kommunerne har afsat midler, så personalet kan komme på lovpligtige hygiejnekurser, viser undersøgelsen.
Madordningen vil på den måde komme til at dræne budgetterne i landets daginstitutioner. Konsekvensen er, at der bliver færre ressourcer til det pædagogiske arbejde. Men det kommer ikke bag på formanden for BUPL, Henning Pedersen.
"Undersøgelsen bekræfter blot, hvad vi har sagt hele tiden, nemlig at ordningen er underfinansieret. Og det er helt urimeligt, at den stjæler tid fra det pædagogiske arbejde," siger han.
Formanden for Forældrenes Landsforening (FOLA), Lars Klingenberg, er enig.
"Det er uacceptabelt, at madordningen udhuler det pædagogiske fundament. Ressourcerne er i forvejen pressede i daginstitutionerne, og det her vil blot forværre den tendens. Vi er ved at nå et absolut bundniveau, og konsekvensen er, at vores børn ikke får den opmærksomhed og de stimuli, som de har brug for," siger han.
At der ikke er tale om småudgifter viser beregninger, som Rudersdal Kommune har foretaget. Her forventer man, at forbrugsafgifterne vil stige med 400 kroner pr. barn årligt som følge af madordningen. En gennemsnitlig institution med 60 børn vil alene på den konto få en ekstraregning på 24.000 kroner om året. For disse penge ville det næsten være muligt at ansætte en pædagog i en måned.
"Det viser, at der er grund til at være bekymret. Og jeg er overrasket over, at udgifterne er så høje. Men madordningen er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når staten styrer kommunernes arbejde uden af sørge for, at finansieringen er på plads, siger Henning Pedersen.

Ordning stjæler tiden. Også håndteringen af maden vil stjæle tid fra pædagogerne, som skal bruge tid på at anrette, modtage og fjerne maden. I Gladsaxe Kommune forventer man, at de ansatte skal bruge fem timer ugentligt i de køkkener, som får maden udefra. I de køkkener, hvor pædagogerne selv skal lave maden, er timeforbruget væsentligt højere. Gladsaxe Kommune regner med, at der i en institution med 80 børn skal bruges 42,2 timer pr. uge til produktion af mad. I Gladsaxe bliver institutionerne kompenseret for den tid de bruger, men det er mere undtagelsen end reglen. I undersøgelsen, BUPL har foretaget, er kommunerne blevet spurgt, om institutionerne bliver kompenseret, når personalet skal hjælpe til med at anrette og servere mad, som kommer udefra. 22 procent af kommunerne svarer, at institutionerne ikke bliver kompenseret, mens 30 procent af kommunerne svarer, at der sker en delvis kompensation. I over halvdelen af kommunerne vil institutionerne altså selv helt eller delvist skulle betale for, at personalet bruger tid på madordningen.
Det kan ikke undgå at gå ud over det pædagogiske arbejde, og Lars Klingenberg mener, at ordningen indeholder en lang række økonomiske og praktiske problemer, der ikke er taget højde for i ordningen.
"Udover at madordningen giver mere affald, så har de små institutioner også problemer med, at der ikke er plads nok til at modtage maden. Det kommer formentlig i store kasser, og mange steder ved man ikke, hvad man skal gøre ved emballage og affald," siger Lars Klingenberg.

Var advaret. Fra regeringens side har man hidtil afvist at give penge til ordningen. Det kan dog næppe komme som nogen overraskelse for regeringen, at der er opstået problemer med finansieringen af ordningen. Allerede før loven blev vedtaget, var der flere advarsler. I et høringssvar fra den 10. august 2008 peger Børne- og Kulturchefforeningen på, at finansieringen af madordningen er mangelfuld, og henviser til, at institutionerne skal bruge tid på at leve op til fødevaremyndighedernes krav. De skal udføre egenkontrol og sikre, at der er den rette temperatur i køleskabet, og at køkkenet er rent.
Lars Klingenberg mener, at regeringen har været lidt for smart, da den indførte ordningen.
"Det er jo et fantastisk projekt, men det er ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Og der er ikke tilstrækkeligt med midler til, at det kan realiseres på en tilfredsstillende måde. Derfor bør staten også tage et økonomisk ansvar," siger Lars Klingenberg.
Hos oppositionen er man enig i, at finansieringen af madordningen er uholdbar. Socialdemokraterne ønsker ordningen ændret.
"Det er en rigtig dårlig madordning, som VKO har indført. Der er tale om en discountløsning, hvor børnene ikke får en ordentlig frokost. Og som BUPL's undersøgelse viser, så kommer ordningen til at tage tid fra det pædagogiske arbejde. Derfor bør den stoppes. Vi har i vores finanslovsudspil peget på, at der bør sættes midler af til indretning af køkkener, og derefter bør der ske en gradvis indfasning af ordningen," siger socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen.

Genforhandles nu. Også hos kommunerne er der utilfredshed med ordningen. De har ganske vist selv været med til at indgå aftalen med regeringen. Men formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), har tidligere udtalt til Børn&Unge, at aftalen om madordningen har været noget nær en fejl.
Så når økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne går i gang i midten af juni, vil kommunerne kræve flere penge til ordningen.
Det har ikke været muligt at få et interview med indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V).

Forkert oplysning
I interviewet med indenrigs- og socialminister Karen Ellemann i Børn&Unge nummer 14 havde der sneget sig en fejl ind. Der står, at et måltid i kostordningerne ikke må koste mere end 25 kroner pr. barn. Det er ikke korrekt. Ifølge aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen må kommunen hæve forældrenes del af betalingen for en daginstitutionsplads med fem procentpoint - fra 25 til 30 procent - for at dække udgifterne til kostordningerne. Men ønsker kommunerne at tilbyde bedre ordninger, end de kan få for de penge, er der intet, der hindrer dem i selv at lægge flere penge til.
Børn&Unge har tidligere skrevet, at der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne har til sund mad til børnene. Det hænger sammen med den store forskel, der er i priserne på en daginstitutionsplads. De kommuner, der bruger mange penge på daginstitutioner, får flere penge ud af en procentvis stigning end de kommuner, der sparer.

Bliver institutionerne kompenseret for den tid, som medarbejderne bruger på fremstilling af mad, opvarmning, anretning, opvask m.v.?
Ja 14 %
Nej 22 %
Ved ikke 34 %
Delvist 30 %
Total 100 %

Hvordan dækker kommunen udgifter til uddannelse af personale (hygiejnekurser)?
Af institutionernes egne budgetter 24 %
Af ekstra bevilling/fra central pulje 26 %
Ved ikke 36 %
Andet 14 %
Total 100 %


Bliver institutionerne kompenseret for øgede forbrugsafgifter (strøm, vand, varme, renovation) i institutionerne som følge af indførelse af frokostmåltidet.
Ja 18 %
Nej 28 %
Ved ikke 34 %
Delvist 20 %
Total 100 %