Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 20 Børn&Unge som e-paper
TEMA: INTEGRATION OG RELIGION. Den store udfordring.
Religion er institutionernes nye slagmark
I Danmark har der de seneste år været hed debat om, hvorvidt danske institutioner skal tage religiøse hensyn til andre religioner. Det er en diskussion, vi kommer til at høre meget mere til i fremtiden, spår eksperter og BUPL.
Af: Maja Hansen
Religion er blevet institutio­nernes nye slagmark, og det bliver ikke mindre i fremtiden, spår forskere og BUPL. Danmark befinder s sig midt i en flygtningekrise, og grænsen krydses dagligt af familier med andre religiøse baggrunde end den kristne. Mange af børnene kommer til at gå i danske skoler og institutioner, og her vil de – ikke mindst i den søde juletid – støde på kirkegang, salmesang og flæskesteg med rødkål.
Derfor er det højsæson for diskussioner om, hvorvidt institutionerne skal tage religiøse særhensyn eller ej. Religionssociolog og lektor ved Københavns universitet Brian Arly Jacobsen vurderer, at vi kommer til at høre meget mere til spørgsmål om religiøse hensyn i daginstitutionerne, end vi allerede har gjort.
»Debatten om religiøse hensyn er kommet til at betyde mere inden for de senere år. Debatter, som vi for eksempel så under ’frikadellekrigen’ i 2013, er et relativt nyt fænomen. Man er begyndt at diskutere religionsbaserede regler for spisning i både daginstitutioner, skoler, ældrepleje og på hospitaler. Det handler ikke kun om mad, men også om, hvilke symboler og ritualer der er tilladt i institutionerne. Jeg tror, at de spørgsmål vil blive diskuteret endnu mere fremover, end de gør nu,« siger han.
Det er næstformand i BUPL Birgitte Conradsen enig i.
»Debatten om religiøse hensyn er ikke ny, og mange institutioner diskuterer det allerede, men det kommer til at fylde mere, fordi der er større fokus på området nu, og fordi Danmark modtager flere flygtningebørn og unge, som skal integreres i institutioner og skoler,« siger hun.
Jens Peter Frølund Thomsen er lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i forholdet mellem danskere og indvandrere. Han ­mener, at vi skal vænne os til at tage religiøse hensyn.
»Mit bud er, at der for fremtiden vil være større hensynstagen til folk med andre traditioner, værdier og religiøse opfattelser i vuggestuer, børnehaver og skoler, hvor der er mange børn med anden religiøs baggrund. Jeg tror allerede, at der er en tilpasning i gang i samfundets vigtige institutioner, selvom den politiske retorik giver udtryk for noget andet. Hensyntagen til etniske minoriteter er kommet for at blive,« fastslår han.
Birgitte Conradsen mener, at mange flere pædagoger vil blive påvirket af debatten.
»Pædagogerne bliver nødt til at forholde sig til den her diskussion og snakke om det med forældrene og de børn og unge, som de arbejder med. Jeg forestiller mig, at forældrebestyrelserne må tage en dialog om, hvilke hensyn der skal tages i den enkelte institution, sådan at der er plads til alle,« siger hun.

Et splittet Danmark. Der kan være flere grunde til, at mange danskere er kritiske og ikke ønsker, at der tages religiøse hensyn, mener Jens Peter Frølund Thomsen.
»En af grundene er, at nogle er bange for, hvad hensyn gør ved det danske samfund og dets værdier, normer og stabilitet. De frygter, at det vil forandre landet meget, hvis der opstår religiøse subkulturer, og at vores samfund bliver mindre sammenhængende og mere konfliktfyldt,« siger han.
Det er Brian Arly Jacobsen enig i. Han har flere bud på, hvorfor en del af danskerne mener, det er problematisk at tage hensyn.
»Det kan også være, at de principielt er imod de værdier, som andre religioner og især islam indeholder. Desuden kan der være danskere, som er udpræget kristne og mener, at kristendommen er sandheden og derfor skal have en særlig position i det danske samfund,« siger han.
Når danskerne er blevet mere kritiske i disse år, kan forklaringen være, at det afspejler den politiske debat om emnet, siger Brian Arly Jacobsen.
»I den politiske debat mener nogle, at vi slet ikke skal vise religiøse hensyn. Så glemmer befolkningen hurtigt, at vores samfund netop er indrettet med, at vi viser religiøse hensyn, og at der står i Grundloven, at vi skal vise hensyn til andre trossamfund,« siger han og påpeger, at vi allerede viser religiøse hensyn til folkekirken, når vi får fri på de kristne helligdage, for eksempel til jul.
»Samfundet har inkluderet folkekirken i mange sammenhænge, så vi er vant til, at religion fylder. Vi betragter bare folkekirken som den naturlige religion og alle andre religioner som fremmedartede og måske derfor problematiske. Men det er et snævert syn på, hvad religion er,« siger Brian Arly Jacobsen.

Islamfrygt. Jens Peter Frølund Thomsen mener ikke, at debatten udelukkende handler om religion. Der er også er andre forklaringer på, at mange danskere ikke ønsker at tage særlige hensyn.
»Det handler om en mere diffus fordom over for etniske minoriteter og mennesker, som man aldrig har været i kontakt med. Det handler også om, at mange ikke bryder sig om religiøse mennesker. Vi lever i et meget sekulært samfund og har gjort det i mange år,« siger han.
Han tror også, at folk er særligt bange for islam, som er den største af de religiøse minoriteter i Danmark.
»Mange synes, at islam ligger meget ­længere væk fra dansk levevis end andre religioner, og de opfatter derfor islam som en trussel mod samfundet. Hvis en muslim har en stærk religiøs overbevisning, frygter folk, at han eller hun måske ikke støtter op om demokratiet. Mange opfatter islam som en antidemokratisk og streng religion, hvor det handler om at underkaste sig. Det falder en del danskere for brystet,« siger Jens Peter Frølund Thomsen.
Brian Arly Jacobsen er enig i, at debatten også handler om andet end selve religionen.
»Der kan være politiske motiverer, når nogle afviser at tage religiøse hensyn – at de synes, at islam indeholder religiøse værdier, som samfundet skal tage afstand fra. Det kan for eksempel være opfattelsen af køn, familie og seksualitet. Der kan også være økonomiske motiver, når man mener, at det vil koste penge at tage særhensyn, og man mener, at det skal vi ikke bruge ressourcer på,« siger han og påpeger, at det er komplekst at forklare, hvorfor folk er modstandere af religiøse hensyn.
»Der kan være forskellige grunde til, at man ikke ønsker at tage hensyn. Det kan være, at man i virkeligheden godt kan se det for­nuftige i at integrere og inkludere indvandrere med forskellige religiøse baggrunde, samtidig med at man mener, at vi bliver nødt til at bevare noget af det gamle Danmark,« siger Brian Arly Jacobsen.

Om forsker Brian Arly Jacobsen
Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Han er uddannet religionssociolog og ph.d. Han er medredaktør af Tidsskrift for Islamforskning og forsker blandt andet i forholdet mellem politik og religion, stat og religion samt muslimer i Danmark.

Om forsker Jens Peter Frølund Thomsen
Lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han har blandt andet forsket i etnisk konflikt, majoritetsmedlemmers negative stereotyper og etnisk tolerance. Han er ekspert i forholdet mellem danskere og indvandrere.