Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 02
TEMA. DIGITALE INSTITUTIONER: IT-boom rammer skævt
Flere og flere børn kan lege med tablet og computer i deres daginstitution. Men ikke alle mærker det digitale boom. Den forskel skal udlignes, mener BUPL, der efterlyser nationale eller kommunale handlingsplaner.
Af: Mikkel Kamp
Næsten samtlige daginstitutioner i Danmark har et digitalt kamera og en computer. Halvdelen har også mindst én tabletcomputer. Det viser undersøgelsen ’Den digitale daginstitution’, som IT-leverandøren KMD netop har offentliggjort.
»Jeg er overrasket over, hvor udbredte tablets er. Kun et par år efter, at iPad’en kom på gaden, har omkring halvdelen af institutionerne tablets, som de bruger i et eller andet omfang,« siger Mathias Bruun, område­direktør i KMD.
Men selvom mange institutioner har forskelligt elektronisk udstyr, er der meget langt til en virkelighed, hvor alle daginstitutionsbørn har adgang til iPads og computere.
Udviklingen drives frem af ildsjæle blandt pædagoger og institutionsledere, og derfor har nogle institutioner masser af moderne medier, mens andre stort set intet har. Samtidig er digitalkameraer, tablets og computere de fleste steder styret af de voksne.
Der burde rettes op på børns skæve mulighed for at lege med elektroniske medier, mener BUPL’s formand, Henning Pedersen.
»Alle burde have de samme muligheder, men det er en udvikling, der er i gang. Der er stadig barrierer som manglende viden og økonomi, der gør, at det ikke er udbredt i hele landet. Derfor ville det være godt, hvis kommunerne opstillede målsætninger for brug af IT i daginstitutionerne,« siger han.

Politisk fokus ønskes. Også Mathias Bruun efterlyser større fokus fra politisk hold.
»Det vil skabe fremdrift. Så længe der ikke er en national eller kommunal strategi, driver ildsjæle værket. Vi har set det samme på skoleområdet,« siger han.
I kommunerne er man opmærksom på problematikken, fortæller Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.
»Det er ikke et valg, om børn skal bruge digitale medier. Det er et vilkår, og derfor skal kommunerne støtte institutionernes brug af IT,« siger byrådsmedlemmet fra Fredericia og fortæller, at KL sidste år dannede et netværk af 14 kommuner, der har samarbejdet om at udvikle IT-støttet læring i daginstitutioner. Deres erfaringer skal senere formidles videre til resten af landet.
Allerede nu er Jane Findahls holdning til leg og læring med digitale medier dog klar.
»Det bør være et mål for dagtilbud, at alle børn får kendskab til digitale medier og benytter dem i forbindelse med leg og læring,« siger hun.
I Ministeriet for Børn og Undervisning er der fokus på, at der er store muligheder i at bruge it i et pædagogisk perspektiv. Der er dog ikke en national strategi på vej for it i dagtilbud, oplyser Jakob Harder, vicedirektør i Uni-C – Styrelsen for it og læring.
Til gengæld indgår it som et delelement i ministeriets udviklingsprogram ’Fremtidens Dagtilbud’. Inden ministeriet sætter noget større i gang, vil man have mere viden om, hvad der virker. Derfor er første trin at følge en gruppe institutioners arbejde med it og forske i effekten af arbejdet. Projektets indledende arbejde går i gang i år.

Vores ansvar. Anskaffelsen af elektronisk isenkram vil sandsynligvis tage til i de kommende år. Både ledere og menige pædagoger ser et potentiale i de elektroniske medier. For eksempel mener 7 ud af 10 pædagoger, at de sammen med forældrene bør være med til at tage ansvar for, at børn har en forståelse for digitale medier, inden de begynder i skolen. Samtidig brugte institutionerne i 2012 flere penge på elektronik end året forinden.
Det er en positiv udvikling, mener BUPL’s formand, Henning Pedersen.
»Teknologien giver nye muligheder, og så vinder den frem alle steder. Derfor skal børn gøres fortrolige med nye medier. Det gælder især børn fra hjem uden computere og tablets. Der har institutionerne er stor rolle at spille,« siger han.

Det siger undersøgelsen
Om forskellen på pædagogers ønsker – og virkeligheden:

Dokumentation:
Det mener de:
• 9 ud af 10 pædagoger og ledere mener, at det bliver lettere at dokumentere arbejdet, hvis de i højere grad tager digitale medier i brug.
Sådan er virkeligheden:
Institutionerne dokumenterer primært via analoge kanaler, så som mundtlige fortællinger og opslagstavlen. Ellers er digitalkameraet det mest udbredte redskab.

Kommunikation:
Det mener de:
• 8 af 10 institutionsledere efterspørger i høj grad digitale løsninger til kommunikation med forældrene. Digitale kommunikationskanaler skal dog kun bruges, hvor det er hensigtsmæssigt, mener lederne.
• Forældrene ønsker, at det i højere grad bliver muligt at bruge digitale kanaler i kommunikationen om praktiske ting. De vil bevare kommunikation ansigt til ansigt med pædagogerne.
Sådan er virkeligheden:
Mundtlig kommunikation og papir dominerer, når et barn meldes syg eller der gives praktiske informationer. Hovedparten af kommunikationen sker via telefon, mundtlig overlevering, papirblanketter og opslag på tavle. Kun 23 procent af institutionerne bruger IT-systemer som Børneintra til praktiske oplysninger.

Leg og læring:
Det mener de:
• Leg og læring med digitale medier kan i høj grad ruste børnene bedre til skolestart. Det mener 2 ud af 3 ledere og pædagoger. Omkring halvdelen af begge grupper mener, at de digitale medier kan gavne inklusion af børn med særlige behov.
Sådan er virkeligheden:
Børns brug af digitale medier i leg og læring i daginstitutionerne er begrænset. De mest brugte digitale medier er tablet, stationær computer og digitalkamera. De bruges alle sammen med børnene i ca. hver fjerde daginstitution.

Kilde: Institutionsleder-survey af KMD Analyse.