Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 05
Legepladssikkerhed; Usikkerheden breder sig
Pædagoger og kommuner over hele landet melder nu om endnu flere eksempler på, at sikkerheden ikke har været i orden på nyindkøbte legeredskaber
Af: Ingelise Skrydstrup
Over hele landet er der sikkerhedsproblemer på nyindkøbte legeredskaber. Det startede med en enkelt sag i Søllerød, men i øjeblikket kommer der hver dag eksempler fra nye kommuner i Børn&Unges postbunke. De er sendt fra både Jylland, Fyn, Sjælland og øerne. Fra Augustenborg, Birkerød, Brørup, Brønderslev ... og senest fra Sæby, Skævinge og Århus. Det kunne minde om en munter popsang med Kjeld og Hilda, men de barske realiteter er, at pædagoger over hele landet fortsat i 2005 er udsat for, at de får købt nye legeredskaber med sikkerhedsproblemer - store som små. Også selvom de køber certificerede legeredskaber.

Historien ligner min. På Sydals har SFO-leder Peder Feldsted med stor interesse fulgt sagen fra Søllerød, hvor Skovlyskolens SFO købte nye legeredskaber med sikkerhedsproblemer. Disse redskaber var købt hos det store firma Rabo, og sikkerheds-certifikaterne fra TÜV var tilsyneladende i orden. Historien minder meget om Peder Feldsteds egen.
"Jeg kontaktede selv Rabo, efter at en legepladsinspektør fra Teknologisk Institut havde været ude for at gennemgå vores legeplads i 2003. Han gjorde mig opmærksom på, at der var konstruktionsfejl på de redskaber, vi havde købt hos Rabo inden for de sidste par år, i form af en rapport. Jeg fik en venlig forklaring fra Rabo, hvor de forklarede, at de ikke så nogen grund til at foretage konstruktive ændringer i legeredskaberne. Her i efteråret fik jeg sågar et brev fra selve direktøren i Rabo, hvor han garanterer for, at de vil ændre legeredskaberne uden omkostninger, hvis de ikke lever op til gældende regler. For jeg er nødt til at have min ryg fri. Jeg sidder lidt som en lus mellem to negle, mens Teknologisk Institut og Rabo diskuterer. Og jeg kan ikke leve med, at det er påstand mod påstand. Jeg er ligeglad med al den polemik, tingene skal bare være i orden. Jeg vil nu overveje at bede Sikkerhedsstyrelsen om også at kigge på vores sag for at få en afklaring. Problemet er jo, at hvis jeg selv begynder at udbedre de ting, der er påpeget, så dækker garantien ikke," siger Peder Feldsted.
Rabos direktør, Kim Knudsen, ønsker ikke at kommentere sagen.

Bestyrelsen som selvbyggere. I Brørup lige nord for Kongeåen besluttede Byagerskolen at bygge en klatreborg ved bestyrelsens håndværksmæssige hjælp. De bestilte en certificeret formstøbt rutschebane fra firmaet Lek & Trivsel i Norge og brugte mange frivillige arbejdstimer i løbet af 2003 på at bygge en klatreborg på legepladsen efter arbejdstid og i weekender.
Da legepladsen stod færdig kort før jul, kontaktede skoleleder Lars Offersen en legepladsinspektør fra nabokommunen Vejen og bad ham inspicere klatreborgen, inden de tog den i brug. Han sagde god for den, og så blev der holdt indvielsesfest med æbleskiver, sodavand, glade børn og stolte forældre.
I Brørup Kommune er der ingen kommunalt ansat legepladsinspektør. I stedet har kommunen indgået aftale med Sydjysk Miljøfællesskab I/S om at varetage tilsynsopgaven. Derfor fik Byagerskolen besøg af en legepladsinspektør derfra knap et år efter indvielsesfesten, og hun kommenterede, at flere forhold på klatreborgen ikke levede op til standarden. Blandt andet at der ikke var mindst 50 cm udløb på rutchebanen.
"Jeg må indrømme, at jeg undrede mig over, at to legepladsinspektører kunne vurdere sagen så forskelligt. Det var ikke farlige ting, det drejede sig om, men når først fejlene er påpeget og nedfældet på skrift, skal det naturligvis laves. Vi skal naturligvis efterleve standarden til punkt og prikke. Det eneste, vi endnu ikke har fået udbedret, er udløbet på rutchebanen. Det kan vi af gode grunde ikke, da den er formstøbt," fortæller Lars Offersen. Han fortæller, at skolen ikke har tænkt sig at kaste sig ud i så omfattende en opgave en anden gang.

Århus hårdt ramt. Længere mod nord i Århus Kommune har bygningskonsulent Per Frandsen kørt en længere disput med firmaet Brio om udbedring af mangler på en certificeret legeplads på Rundhøjskolen. Da legepladsen blev leveret i maj 2003, blev der konstateret flere mangler. Blandt andet med en ustabil fugleredegynge med fingerklemfælder ved ophænget, hovedklemfælder i klatrenet og svævebane. Ved et eftersyn i november 2003 var alle fejl stadig ikke udbedret, og SFO' en forsøgte flere gange at få Brio til at bringe forholdene i orden. Uden resultat. Per Frandsen har også selv skrevet flere gange til Brio. Blandt andet i forlængelse af den tragiske dødsulykke på en af kommunens skoler i sommer og senest 1. december 2004, hvor tonen blev yderligere skærpet. Først her i januar 2005 er det lykkedes at få tingene bragt i orden.
"Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er stærkt utilfredse med den måde, Brio har taklet denne sag på. Det har været svært at få dem på banen for at udbedre mangler, og når det er sket, har udbedringerne været behæftet med fejl. Det virker ikke særlig professionelt. Vore andre leverandører plejer at være på pletten med det samme, når der er problemer. Vi har derfor via ERFA-gruppen vedrørende legepladser informeret alle afdelinger i Århus Kommune, der har legepladser, om Brios behandling af sagen. Det har samtidig betydet, at vi ikke kan anbefale nogen af vore institutioner at handle med Brio," fastslår Per Frandsen.
Han fortæller, at det er hans opfattelse, at problemerne skyldtes en af Brios underleverandører og i særdeleshed manglende opfølgning fra Brios side, som burde have grebet ind meget tidligere i forløbet. Det har været mere end træls, at kommunen på den måde skulle bruge oceaner af møder for at nå en løsning.
Salgschef Frank Henriksen fra Brio bekræfter Per Frandsens opfattelse.
"Jeg kan kun sige, at jeg dybt beklager den situation, der opstod på Rundhøjskolen. Det skyldes ene og alene, at vi var uheldige med en underleverandør. Tidsmæssigt kom vi helt på bagkant, fordi det var svært at finde en anden, der kunne tage over. Min oplevelse er dog, at vi har haft en god dialog med Per Frandsen. Og vi har efterfølgende stået på pinde for at udbedre problemerne - også langt ud over, hvad reklamationsretten foreskriver. Jeg er utrolig ked af situationen, men nu kan vi kun arbejde på at få rettet op på vort renommé i Århus," siger Frank Henriksen, Brio.
Århus Kommunes skoleforvaltning har pr. 1. november 2004 fastlagt fremtidige krav til legepladsleverandører. Disse indebærer blandt andet, at en certificeret uvildig legepladsinspektør skal godkende nyopsatte legeredskaber, inden de må tages i brug. Samtidig vil der blive tilbageholdt et beløb efter endt opsætning til afhjælpning af eventuelle mangler konstateret af legepladsinspektøren.

Hurtig udrykning ses. I Brønderslev i Nordjylland konstaterede man så sent som i sidste uge fingerklemfælder på et nyindkøbt certificeret legeredskab. I det ene tilfælde var det en ophængskæde, og det andet var i forbindelse med samling af et reb til øjer. Fejlene blev dog konstateret ved et kontrolbesøg lige efter opstillingen, og firmaet erkendte straks fejlene og har allerede lovet at komme ud og rette dem, oplyser sikkerhedsleder Knud Erik Sørensen i Brønderslev Kommune.
I Møldrup Kommune ved Viborg fik Bjerregrav Skole i efteråret købt et certificeret net til en keglestub på legepladsen. De oplevede hurtigt, at der var forskellige problemer, fortæller skoleleder Britta Buus. Blandt andet var der flere forældre, der klagede over, at børnenes tøj blev ødelagt. De pillede nettet ned og kontaktede leverandøren Netop. Britta Buus fortæller, at de har fået en positiv behandling af firmaet og forventer at få en løsning, som er tilfredsstillende for begge parter.
Skævinge Kommune ved Hillerød konstaterede flere problemer ved opsætningen af et certificeret legepladsmodul fra Krea i foråret. Men ifølge Hanne Leutholtz i Børne- og Kulturafdelingen blev fejlene straks påpeget overfor leverandøren og umiddelbart efter udbedret.

Institutioner bliver gidsler. I Birkerød Kommune i Nordsjælland har man i lighed med kollegaerne i blandt andet Søllerød, Århus og Augustenborg oplevet, hvordan man som institution og kommune bliver handlingslammet, mens Teknologisk Institut og leverandører diskuterer, hvem der har mest ret i fortolkning af standarden.
I Kajerød Børnehave orker leder Mie Møller Jensen næsten ikke at snakke mere om deres sag. Børnehaven fik i august opstillet en certificeret naturlegeplads fra Hampus, og derefter bestilte de en legepladsinspektør fra Teknologisk Institut til at godkende den inden ibrugtagning. Han påpegede en række ting, som han ikke mente levede om til kravene i standarden. Det blev starten til flere måneders diskussioner mellem legepladsinspektøren og Hampus, hvor børnehaven ikke kunne tage den nye legeplads i brug. Det betød, at indvielsesfesten først blev holdt i januar.
"Hele den sag har været frygtelig anstrengende for os. Vi har følt os som gidsler i sagen og kan ikke vurdere, hvem der har ret. Jeg synes bare, at det er rigtig synd for de naturlegepladsfolk, for det er nogle rigtig gode ting, de har. Og det er også synd for børnene, at de skal have en legeplads, hvor de kun må kigge på legehuset og rutchebanen. Jeg er glad for, at kommunen nu har uddannet en legepladskonsulent, som vi kan bruge til rådgivning og vejledning. For det er umuligt for os at gennemskue tingene," siger leder Mie Møller Jensen.
I Teknisk Forvaltning har ingeniør Poul Erik Svendsen hjulpet børnehaven med at få løst situationen.
"Jeg valgte til sidst at skære igennem diskussionen og bede Hampus om at køre ud og udbedre de ting, det drejede sig om. Der var tale om en halv dags arbejde og en udgift på 7-800 kroner. Vi delte udgiften, og så blev arbejdet lavet, så legepladsen kunne godkendes. Ellers kunne vi have trampet rundt i den diskussion i månedsvis," forklarer Poul Erik Svendsen.
Hampus beklager, at en af deres kunder er kommet i klemme i denne sag. Men de mener, at det er vigtigt, at der bliver taget en åben debat om sikkerhedsstandarderne, og hvordan de fortolkes.
"Vi har haft vores fejl - det erkender vi. Men efter at vi for et år siden evaluerede og tilpassede vores produktionsmetoder, har vi kun haft én sikkerhedsrapport med anmærkninger. Men anmærkningerne står i skarp modsætning til de ting, der står i standarderne. Derfor ville vi ikke acceptere dem," udtaler Svend Erik Støvlbæk fra Hampus. Han er også selv uddannet legepladsinspektør.

Certifikat ikke nok. Fakta er altså, at man over det ganske land har været udsat for, at der bliver konstateret sikkerhedsproblemer på nyindkøbte legeredskaber. At et certifikat ikke i sig selv er nogen garanti for, at der ikke er sikkerhedsproblemer. At problemerne er konstateret hos flere forskellige leverandører. At standarden for legepladssikkerhed tolkes forskelligt. Og at der er stor forskel på, hvordan konstaterede problemer løses.
Formanden for Brancheforeningen for producenter og leverandører af legeredskaber, Hans Volkert, har tidligere sagt til Børn&Unge, at han appellerer til, at alle parter sætter dialogen højest og samarbejder om at få løst uenighederne, så det ikke bliver kunderne, der kommer til at stå med "håret i postkassen".
Men uanset om det er fingrene, hovedet eller håret, man risikerer at få i klemme, vil Børn&Unge fortsætte med at sætte fokus på aktuelle problemstillinger med legepladssikkerhed de kommende uger. Imens hober sagerne sig op i Børn&Unges postbunke.


Børn&Unge har i nr. 31, 32, 33, 35/2004, 1/05 og 3/05 beskrevet, hvordan det halter med sikkerheden på mange danske legepladser - især i institutionerne. Vi har ikke mindst koncentreret os om de godkendelser, legepladserne er forsynet med. Disse godkendelser er sket efter den europæiske norm 1176, og selve certificeringen bliver ofte udført af det tyske testhus TÜV, som har selskaber i en lang række lande. Problemet er bare, at der kan være vanskeligheder med at få legeredskaberne endeligt godkendt af en dansk (kommunal) legepladsinspektør. Det viste en konkret sag fra en institution i Søllerød, hvor to nye legeredskaber, der er godkendt af TÜV, siden maj har stået ubrugt hen.
Sikkerhedsstyrelsen har siden skåret igennem og forbudt salg af de to legeredskaber, der er leveret af RABO.