Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 14
Selvangivelsen
Selvangivelsen vil blive udsendt i marts/april 2003 påført de oplysninger skattemyndighederne har modtaget fra arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl. Indsendelsesfristen er 1. maj 2003.
Hvis man ingen ændringer har til disse oplysninger, skal selvangivelsen ikke indsendes. Ønsker man at foretage ændringer eller tilføjelser, skal de felter udfyldes, som ønskes rettet, og derefter skal man indsende selvangivelsen eller indtaste ændringerne via en trykknaptelefon (tast-selv). Der er også mulighed for at foretage rettelserne via internettet. Alle former for korrektioner skal være foretaget inden 1. maj 2003.
Den senere modtagne årsopgørelse bør gennemgås nøje og kontrolleres om alle indkomst- og fradragsbeløb er korrekte. Uanset om skatteyder har indsendt selvangivelsen med ændringer eller ikke har gjort det, hæfter skatteyder for eventuelle fejl i de angivne oplysninger på årsopgørelsen.
Af: Torben Friis Larsen
Personlig indkomst
Under personlig indkomst indgår bl.a. årets virksomhedsoverskud, honorarer og lønindkomst sammen med værdi af fri bil, telefon og kost/logi. Der indgår desuden underholdsbidrag, der modtages fra en tidligere ægtefælle i forbindelse med separation og skilsmisse.
I den personlige indkomst er der fradrag for følgende forsikringspræmier og pensioner m.m.:

1. Indekskontrakter.
2. Livsforsikringer med løbende udbetalinger.
3. Pensionsordninger med løbende udbetalinger. Hvis det årlige beløb overstiger kr. 37.600, og aftalen løber i mindre end 10 år, kan der højst fratrækkes 1/10 pr. år. Der er dog mulighed for opfyldning til kr. 37.600 pr. år.
4. Kapitalpensionsordninger, dog max. kr. 37.600 pr. år, og ikke højere end den personlige indkomst.
5. Erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger.
Livsforsikringer eller andre pensionsordninger, hvor præmierne indbetales af arbejdsgiver, skal ikke medregnes på selvangivelsen, hverken som indkomst eller fradrag.

Kapitalindkomst
Under kapitalindkomst indgår renteindtægter og renteudgifter samt andre kapitalindkomster, såsom fortjeneste ved salg af aktier ejet mindre end 3 år. Har aktierne været ejet mere end 3 år, er fortjenesten aktieindkomst, se omtalen nedenfor.
Ligningsmæssige fradrag
Der gives fradrag for følgende udgifter:
1. Befordringsudgifter
2. Faglige kontingenter og a-kasse.
3. Øvrige lønmodtagerudgifter udover kr. 4.600 pr. år.
4. Underholdsbidrag m.m.

1. Befordringsudgifter
Befordringsudgifter kan opdeles i 2 kategorier, privat befordring og erhvervsmæssig befordring.
1.1 Privat befordring
Uanset hvorledes transporten foretages, gives fradrag efter bestemte standardsatser pr. km. normal transportvej svarende til afstanden ved bilkørsel.
Der skal her tages hensyn til følgende:
1. De givne geografiske forhold,
2. Tidsmæssigt forbrug, og
3. Økonomisk rimelighed.
Under henvisning hertil er der fradrag for den faktiske udgift til færgetransport eller lignende, når den skattepligtige på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må anvende færgetransport eller lignende.
Såfremt der er tale om hele strækningen, skal der dog modregnes (24 x 1,58) kr. 37,92 i udgiften til færgetransport.
Transport over Storebælt giver følgende fradrag hver vej:
For bilkørsel pr. bil kr. 90,00
For togkørsel kr. 15,00
Befordringsfradrag for strækningen over broen (uanset bil eller tog) km 15.
Transportvejen opgøres mellem hjemmet og arbejdet. Hvis man i en periode har været på efteruddannelseskursus, kan transportvejen i denne periode opgøres mellem hjemmet og kursusstedet, i det omfang denne transport har været foretaget. Det er en forudsætning, at kursisten samtidig har lønnet beskæftigelse.
For studerende er der kun mulighed for fradrag for den periode, hvor de er i lønnet praktik, idet det er en forudsætning for fradraget, at der skal være tale om et indtægtsgivende arbejdssted.
Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen pr. dag, der overstiger 24 kilometer.
Fradragssatserne er følgende:
Daglig befordring under 24 km = 0
Daglig befordring 25-100 km = 1,58
Daglig befordring over 100 km = 0,79
På et år har en lønmodtager typisk omkring 220 arbejdsdage. Fridage, ferier og sygedage tæller ikke med som arbejdsdage.
Skatteydere der har fri befordring til rådighed fra arbejdsgiveren herunder fri bil, firmabus el. lign., kan ikke opnå fradrag for kørsel hjem/arbejde.

1.2 Erhvervsmæssig befordring
Lønmodtagere kan ikke længere foretage fradrag for erhvervsmæssig befordring. Bortset fra de tilfælde hvor lønmodtager har kundeopsøgende arbejde, kan der kun blive tale om, at arbejdsgiveren udbetaler skattefri kørselsgodtgørelse - og kun til Ligningsrådets takster, som for 2002 er følgende:
Kørsel i egen bil eller motorcykel:
Kørsel op til 20.000 km i et år 2,84
Kørsel udover 20.000 km i et år 1,58
Der er krav om, at der foretages opgørelse af det faktisk antal kørte km, samt at arbejdsgiver kontrollerer denne.
Der er 3 typer erhvervsmæssig befordring:
1. Befordring mellem arbejdspladser.
2. Inden for samme arbejdsplads (f.eks. et skovområde).
3. Mellem hjem og arbejde i op til 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder (personer med skiftende arbejdssteder for samme arbejdsgiver).
Hvis godtgørelsen er mindre end ovennævnte satser, er der ikke længere fradrag for differencebeløbet.
Der er dog altid mulighed for at anvende fradragsreglerne som nævnt under "privat befordring" på den måde, at kørselsgodtgørelsen indtægtsføres, og fradraget vedr. befordringen mellem hjemmet og arbejdspladsen foretages med de der nævnte lavere satser.

2. Faglige kontingenter og a-kasse:
Fradraget for kontingent til faglige sammenslutninger og arbejdsløshedskasser svarer til de fra fagforeningen og arbejdsløshedskassen indsendte oplysninger om de i 2002 betalte kontingenter.
Studerende kan ligeledes foretage dette fradrag i det omfang, den faglige forening har indberettet de betalte kontingenter til Told og Skat.

3. Øvrige lønmodtagerudgifter som sammenlagt overstiger kr. 4.600:
3.1 Telefon
Ydes der fri telefon, er dette oplyst som B-indkomst fra arbejdsgivers side med kr. 3.000 pr. år (dog højst den faktiske udgift). Beløbet skal opføres på selvangivelsen, bortset fra i de tilfælde hvor skatteyder har indbetalt et beløb til arbejdsgiver til dækning af den private andel eller har afholdt egne udgifter til en anden privat telefon (f.eks. i sommerhuset). Sådanne indbetalinger/udgifter vil kunne modregnes i det af arbejdsgiver oplyste beløb.
Såfremt der er ydet telefongodtgørelse (delvis fri telefon,) er der i modsætning til fri telefon mulighed for fradrag for de erhvervsmæssige samtaler, som medarbejderen har haft. Tilskuddet beskattes som a-indkomst og er medregnet i det af arbejdsgiveren oplyste beløb, og som anses at dække abonnementsudgifter.
3.2 Dobbelt husførelse:
Hvis man af arbejdsmæssige årsager må opretholde dobbelt husførelse af midlertidig karakter, gives der normalt fradrag med kr. 400 pr. uge. Beløbet skal dække de yderligere udgifter, som det forventes, der vil være til kost og bolig for familien, der således bor to steder.
Adskillelsen skal være midlertidig, hvilket normalt vil sige op til to år.
Normalt gives fradraget til gifte personer, men også ugifte kan komme i betragtning, hvis samlivet har varet i et år eller mere.
Enlige er også omfattet heraf, hvis de er enlige forsørgere til børn under 18 år.
3.3 Faglitteratur:
Hvis det er nødvendigt at anskaffe bøger for at bestride stillingen, og den ansatte er nødt til at udføre arbejde i hjemmet, kan udgifterne fratrækkes. Erfaringerne siger dog, at skattemyndighederne er ret mistroiske i deres skøn over, hvad der kan regnes som nødvendig faglitteratur.
Der kan kun blive tale om litteratur, der anses for nødvendig for at holde sig a jour med sin viden eller uddannelse, og som har relevans for jobbet. Kvitteringerne skal kunne forevises på forlangende.
3.4 Kursusudgifter:
Nødvendige udgifter til deltagelse i faglige kurser godkendes normalt som fradragsberettigede, hvis disse har til formål at vedligeholde den uddannelse man tidligere har taget, og som ligger til grund for det indtægtsgivende arbejde.
Der kan kun blive tale om de udgifter, man selv har afholdt. Kvitteringer og kursusprogram skal kunne forevises på forlangende. Nødvendigheden af deltagelsen i kurset samt relevansen for jobbet må kunne sandsynliggøres.
Med hensyn til studierejser er der ligeledes fradrag, såfremt rejsens formål er efteruddannelse.
3.5 Overarbejde:
Såfremt man i forbindelse med overarbejde har haft egne udgifter til fortæring, kan der foretages fradrag for dokumenterede udgifter. Det forudsættes, at arbejdet har varet mindst tre timer ud over normal planlagt arbejdsdag. Det vil sige, at fradraget kun kan opnås på dage, hvor man på mødetidspunktet ikke havde kendskab til overarbejdet, og at arbejdsgiver ikke betaler for måltiderne under overarbejdet.
3.6 Flytteudgifter:
Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i forbindelse med flytningen.
Eventuel modtaget flyttegodtgørelse skal indtægtsføres i den personlige indkomst.
Følgende udgifter kan fratrækkes:
1. Flytning af bohave.
2. Rejseudgifter for husstanden.
3. Udgifter til nødvendige installationer.
4. Huslejetab.
Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages.
Hvis arbejdsgiveren godtgør de under 1-4 nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen.
Den ansatte kan dog herudover foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på kr. 3.000 - 6.000 afhængig af bohavet og husstandens størrelse.
3.7 Rejseudgifter:
Rejsegodtgørelser er skattefri og kan som følge deraf ikke fratrækkes på selvangivelsen.
Rejsegodtgørelse kan kun udbetales for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi denne på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Der kan således ikke udbetales godtgørelse for rejser, der varer under 24 timer, og for rejse uden overnatning.
Skattefri godtgørelse kan kun udbetales, hvis det er midlertidigt, hvilket vil sige højst 12 måneder.
Såfremt godtgørelsen udbetales med højere beløb, end hvad der kan godkendes efter neden anførte satser, anses hele beløbet som personlig indkomst, og fradrag efter satserne for godtgørelse foretages i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis der foretages skattetræk i det overskydende beløb, og dette beløb anføres som løn på lønangivelsen.
Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til dækning af fortæring, hvis arbejdsgiveren har dækket lønmodtagerens udgifter hertil som udlæg efter regning.
Såfremt der ikke modtages godtgørelse i tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt, eller der udbetales et lavere beløb, kan der foretages fradrag med differencen op til følgende beløb.
Fradraget kan dog kun foretages i det omfang, det sammen med andre lønmodtagerudgifter overstiger kr. 4.600.
Natophold:
Dokumenterede udgifter eller
pr. døgn 160,00
Fortæring:
Pr. døgn (24 timer) 374,00
Efterfølgende time 5,58
Reduktion ved delvis fri kost:
Morgenmad 56,10
Frokost 112,20
Middag 112,20
Reduktion ved fri kost 280,50
Rejse - udland herunder Færøerne og Grønland
Her gælder de samme satser, som i Danmark.
Småfornødenheder:
Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens rejseudgifter efter regning eller som fri kost, kan der foretages fradrag for udgifter til småfornødenheder med 25% af standardsatsen for fortæringsudgifter.
3.8 Andre lønmodtagerudgifter:
For flere lønmodtagerudgifter fastsættes der ikke længere standardsatser, hvilket medvirker, at der kun gives fradrag, når berettigelsen og udgiftens størrelse kan dokumenteres. Der er her tale om udgifter i forbindelse med aften- og natarbejde samt arbejdstøj.
Ovennævnte udgifter under punkt 3 kan give fradrag for det beløb, der sammenlagt overstiger kr. 4.600.
For skatteydere, der har ret til fradrag af ovennævnte art, og som ikke er lønmodtagere, skal der ikke ske reduktion med kr. 4.600. Dette gælder bl.a. for tillidsmænd, som kan opnå fradrag for rejseudgifter efter reglerne for fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd.

4. Fradrag for betalte underholdsydelser m.m.:
Herunder blandt andet hustru- og børnebidrag.
Betingelsen for fradrag er, at hustru- eller børnebidraget enten er fastsat af det offentlige eller ved aftale mellem parterne, forudsat at aftalen mellem parterne er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid.
Der kan i tilfælde, hvor børnebidraget er aftalt til et større beløb, end statsamtet ville have fastsat, og hvor hustrubidraget er aftalt til et lavere beløb, ske begrænsning af fradragsretten.
Det kan oplyses, at normalbidraget til børn i alt udgør kr. 11.280 for 2002.
Gaver til almenvelgørende foreninger m.v. er fradragsberettiget, når gaven til den enkelte institution er større end kr. 500. Summen af de fradragsberettigede gaver reduceres med kr. 500. Det højeste fradrag i alt udgør pr. år kr. 5.000.
Ejendomsværdiskat
Hovedregel:
Af boligværdien af egen ejendom betales en særskilt skat på 10 promille af værdien op til kr. 3.040.000 og 30 promille af det overskydende beløb.
Ejendomme der er anskaffet senest 1/7 1998:
Satserne nedsættes til henholdsvis 8 og 28 promille. Derudover gives et fradrag på 4 promille, dog højst 1.200, hvis ejendommen har været omfattet af reglerne om standardfradrag efter de hidtidige regler.
For pensionister er reglerne afhængige af indkomstens størrelse, idet der såfremt disse indkomstgrænser ikke er overskredet, gives et nedslag på 4 promille af beregningsgrundlaget. Dog maksimalt kr. 6.000 pr. helårsbolig og kr. 2.000 for en sommerbolig.
Der er fastsat visse grænser for stigningen i ejendomsværdiskatten, idet denne maksimalt kan stige med kr. 2.400 fra et år til det næste, dog skal en stigning på 20% altid accepteres.
For Pensionister og efterlønsmodtagere er den maksimale stigning fastsat til kr. 500, men også her skal en stigning på 20% minus kr. 900 accepteres. Fradraget på kr. 900 bortfalder ved ejerskifte.
Aktieindkomst
Aktieudbytte samt visse aktieavancer beskattes som aktieindkomst.
Aktieindkomst under kr. 39.700 (for ægtefæller kr. 79.400) beskattes med 28%. Overskydende aktieindkomst beskattes med 43 procent.
Avance på aktier ejet i mindre end 3 år - se under kapitalindkomst.
De aktieavancer, der skal medtages som aktieindkomst, vedrører alene salg efter mere end 3 års ejertid.
1. Gevinst ved salg af ikke-børsnoterede aktier er skattepligtig aktieindkomst.
Tab kan fratrækkes i anden aktieindkomst. Er skatteværdien af aktieindkomsten herefter negativ, kan den modregnes i skatten af anden indkomst.
2. Gevinst ved salg af børsnoterede aktier er skattefri, hvis beholdningen af børsnoterede aktier over en 3-årig periode ikke har oversteget kr. 125.100 (kursværdi).
Tab er ikke fradragsberettiget.
Gevinst ved salg af børsnoterede aktier er skattepligtig aktieindkomst, hvis beholdningen over en 3-årig periode har oversteget kr. 125.100 (kursværdi). Tab kan modregnes i gevinst på børsnoterede aktier, der har været ejet i mindst 3 år i de pågældende og de efterfølgende 5 indkomstår.

Skattesatser
Skatteprocenten for selskaber udgør 30 procent.
Skatteprocenten for personlige virksomheder, der benytter virksomhedsskatteordningen, udgør 30 procent.
Bundskat 2002: 5,5 procent.
Mellemskat 2002: 6 procent af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der tilsammen overstiger 191.200.
Topskat 2002: 15 procent af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der tilsammen overstiger 285.200.

Tidsfrister
Selvangivelse:
Lønmodtagere, pensionister m.fl. med fortrykt selvangivelse: 1. maj i året efter indkomståret.
Øvrige skattepligtige personer og samlevende ægtefæller, hvis den ene har frist til 1. juli samt førnævnte lønmodtagere og pensionister m.fl., der fravælger den fortrykte selvangivelse: 1. juli i året efter indkomståret.
Selskaber: 6 måneder efter indkomstårets udløb. Dog senest 1. juli i samme år, hvis indkomståret udløber i perioden 1. januar til 31. marts.

Restskat
Hvis der skal betales restskat for 2002 kan beløbet indbetales til skattevæsenet inden den 1. juli 2003. På den måde undgår man at betale et tillæg på 7 procent. Tillægget er ikke fradragsberettiget. Der kan dog ikke undgås tillæg for beløb, som overstiger kr. 40.000.
Den del af restskatten, der ikke er indbetalt efter ovennævnte regler, forfalder i øvrigt til betaling på følgende måde:
Restskat på indtil kr. 15.100 opkræves med tillæg af 7 procent sammen med skatten for 2004.
Restskat på mere end kr. 15.100 opkræves med kr. 15.100 plus 7 procent sammen med skatten for 2004 og resten med tillæg af 7 procent i 3 rater i månederne september, oktober og november 2003.

Overskydende skat
Overskydende skat tilbagebetales med et skattefrit tillæg på 2 procent i løbet af sommeren 2003. Hvis der ønskes hurtigere tilbagebetaling, skal anmodning herom være fremsat inden udgangen af indkomståret.
Såfremt der efter 1. oktober 2003 foretages ændring til 1. årsopgørelse, opkræves eller tilbagebetales et ekstratillæg på 0,6 procent pr. påbegyndt måned.

Gaveafgift
Ægtefæller kan hver for sig yde gaver efter nedenstående skema til:
Bundgrænse Afgift
Ægtefælle Ubegrænset 0,00%
Forældre og børn og disses børn osv., samt afdøde børns ægtefælle 48.200 15,00%
Svigerbørn 16.900 15,00%
Stedforældre og bedsteforældre 48.200 36,25%
Plejebørn 48.200 15,00%
Samlevende i min. 2 år 48.200 15,00%
Andre (herunder søskende) Almindelig skattepligt