Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 09
Topmøde; Kanariefuglen lever endnu
Psykisk arbejdsmiljø, professionen og arbejdsvilkår under pres er temaer for debatten i TR-topmødets eftermiddagstimer. Politikerne i BUPL indleder hver deres tema, og ind imellem bryder tilhørerne ind med deres ikke ukritiske kommentarer
Af: Trine Vinther Larsen og Anni Lyngskær
Slider på sjælen. Masser af undersøgelser viser, at næsten ni ud af ti pædagoger er tilfredse med deres arbejde, og alligevel kan det dokumenteres, at 34 procent af pædagogerne føler sig alvorligt stressede, at en tredjedel af sygefraværet skyldes arbejdsmiljøet, og at 40 procent af sygdomssagerne er betinget i arbejdsmiljøet. Derfor tøver næstformand i BUPL Lis Pedersen i sit debatoplæg ikke med at konkludere, at det slider på sjælen at være pædagog. Hun fortæller også, hvordan man i gamle dage i kulminerne havde en kanariefugl med sig i minen. Døde fuglen, vidste man, det var tid til at komme ud.
"I daginstitutionerne er det på ens kollegaer, man kan se, hvornår det er nok. Falder de fra, mangler det gode humør, og ser de negativt på alt, ja, så har vi et fælles problem, vi må tage hånd om," siger Lis Pedersen og henleder opmærksomheden på leder-APV'erne.
"De skal ikke stå på en hylde og samle støv, og de skal ikke kun tages frem, når Arbejdstilsynet kommer på besøg," siger hun og opfordrer forsamlingen til at bruge dem.

Lever endnu. Også forretningsudvalgsmedlem Henning Pedersen sætter tillidsrepræsentanterne i arbejde.
"Det er ikke nok at stå heroppe og sige, at nu er det nok," siger han.
Han påpeger, at kanariefuglen altså lever endnu.
"Vi har fået nok, fordi vi ikke bliver respekteret for vores pædagogiske faglighed, og derfor siger vi fra. Men vi skal også sige til. For vi kan meget mere, end det vi får lov til at vise, og vi har en plan om at udvikle den pædagogiske profession," siger han og opfordrer medlemmerne til at blive bedre til at vise ude i kommunerne, hvad pædagogen kan og derved opnå politikernes respekt og anseelse.

Salen vågner. Men her vågner tilhørerne, der dagen igennem har lyttet til, hvad de kan gøre hjemme på rød stue, i samarbejde med forældrene og ude i kommunerne. Nu synes de, at politikerne også selv skal smøge ærmerne op.
"Det er fra jer, vi nu snart har brug for, at der bliver banket noget igennem. Vi er ikke tydelige nok i BUPL, og det har vi ikke været i mange år, og det trænger vi til. Og det er jer som topledelse, der bliver betalt for det. I skal støtte os nu, det har vi brug for," siger Winnie, tillidsrepræsentant fra Kolding, der høster et af dagens største bifald for sit indlæg.
Også fra en pædagogstuderende lyder der kritiske røster.
"I PLS havde vi allerede i 1998 en kampagne, som hed "Nu er det nok", og det er, fordi vi allerede dengang havde fået nok. Vores råd til BUPL er ikke, at det er gennem forhandling, vi skal opnå noget, men gennem forvandling, og det sker gennem handling," siger den studerende ved navn Lars.
Den opfordring til handling greb Susy fra Brøndby.
"Sloganet "Nu er det nok", det var godt nok for 20 år siden, men hvor er jeres kampånd," siger hun og kalder pædagogerne ambivalente.
"Vi er lidt Florence Nightingale, men alligevel tør vi ikke tage affære, for det er jo synd for lille Trine og Søren og forældrene. Og vi dækker over kommunerne og fortæller ikke, at rød stue er lukket, fordi vi er to pædagoger til 40 børn. Nej, vi glatter ud, fordi vi tror, at forældrene bliver sure på os personligt. Vi skal lægge mere kraft i det. Personligt synes jeg, det er så meget nok, at jeg godt kunne nedlægge arbejdet i en måned," siger hun til bragende klapsalver.

Vores værste våben. Forretningsudvalgsmedlemmerne Birgitte Conradsen og Kitte Adler-Nissen vil ikke stå og opfordre til arbejdsnedlæggelse, men de erkender, at det ikke nytter at få ondt af sig selv.
"Vi skal blive meget skarpere i forhold til at vise konsekvenserne af nedskæringerne og ikke lappe på det og sige, det er også synd for børnene. Jeg ved ikke, om det omsorgsstof sprøjtes ind i os på seminariet, og det er også godt, men her er det i virkeligheden vores værste våben," siger Birgitte Conradsen.
Kitte Adler-Nissen stemmer i med en glædelig meddelelse.
"Forældreorganisationen FOLA er netop kommet med en pressemeddelse, hvor de bakker op om vores kampagne. De er helt enige, så I skal vide, at vi er ikke alene," siger hun.


Speakers Corner

I ægte Hyde Park, London stil opfordrede formand for BUPL Århus Kommune, Henning Truelsegaard, diskussionslystne TR'ere til at samle sig i frokostpausen i hjørnet af forelæsningssalen og diskutere regeringens nedskæringspolitik. Han havde forestillet sig en rundkredsdiskussion med 25 deltagere, men mindst 70 TR'ere mødte op og skiftedes til at tage ordet. Temaet blev hurtigt, hvordan man får forældrene med i kampen mod politikerne.
"De må forstå, hvad det er for en udvikling, der er sat i gang med regeringens politik, for i sidste ende er det deres børn, det går ud over," sagde Truelsegaard.
En anden greb i egen barm. Han mente, at pædagoger ligesom lærerne skulle blive bedre til at definere den pædagogiske kerneydelse.
"Hvis ikke vi bliver bedre til at beskrive, hvad kerneydelsen er, så ender vi i ingenmandsland. Der, hvor der hele tiden kan inddrages en time til et eller andet. Hvis vi omvendt kan sige, hvad vi skal bruge vores tid på, så er tiden jo brugt, og vi kan ikke blive pålagt nye opgaver," sagde han.
Andre var mindre forhandlingsvillige og parate til at nedlægge arbejdet.
"Så bliver vi i hvert fald synlige over for forældrene," sagde en, mens en anden sukkede.
"Det har vi prøvet i Viborg, men det varede kun en dag. Vi er for dårlige til at stå sammen," sagde hun.
"Det er, fordi vi pædagoger lige skal have en kop kaffe først, før vi gør noget," indvendte en tredje, men den fjerde var kreativ.
"Så må man sørge for kaffe til alle strejkende"


Jeanette Dusi Hansen, Sønderborg

Hvorfor er du kommet?
"Jeg er nyvalgt TR og selvfølgelig interesseret i, at der ikke kommer flere besparelser. Det er vigtigt at stå frem og vise sig på institutionens vegne."

Hvornår er det nok for dig?
"Det er nok, når der er så store besparelser, at vi kan mærke det i den måde, institutionen fungerer på. Vi mangler for eksempel plads, men der er ikke råd til at bygge om. Det giver et højt støjniveau, og vi voksne skal jo også kunne holde ud at være der."

Hvad håber du at tage med hjem?
"Jeg håber, det bliver et godt topmøde, hvor vi bliver klogere på, hvad der sker i fremtiden. Jeg håber, vi kan være med til at bakke op om, at der ikke kommer flere besparelser."


Keld Sørensen, Århus

Hvorfor er du kommet?
"Jeg er kommet for at få input til at bekæmpe besparelserne."

Hvornår er det nok for dig?
"Det er mange år siden, det blev for meget. Vi er nødt til at gøre, hvad vi kan for at sikre en fremtid uden flere nedskæringer. Der er for lidt personale, så de voksne bliver slidt ned og stressede over alt det, de ikke når. Børnene får for lidt omsorg og udfoldelsesmuligheder."

Hvad håber du at tage med hjem?
"Jeg håber, jeg får nogle argumenter og tanker noget energi ved at se, vi er nogle stykker, der gerne vil gøre noget ved kommunernes budgetter."