Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 17
Udsatte børn: Når man ændrer tanken, ændrer man handlingen
Kognitiv, Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik (KRAP) har vist sig særdeles virkningsfuld til at hjælpe børn med særlige behov, både på normalområdet og specialområdet.
Af: Vibeke Bye jensen
Anton på fire opfører hver dag den samme scene, når han skal ud på legepladsen. Han nægter at tage sit overtøj på, råber og skriger. Den normale reaktion fra pædagogerne vil være at sige til Anton, at han skal holde op og komme i gang med at tage tøjet på. Med tilføjelsen om, at alle børn jo skal ud på legepladsen. Det kan godt være, at Anton kommer ud på legepladsen den dag, men næste dag vil hans adfærd være den samme. Og forklaringen er ifølge Lene Metner, psykolog og medopfinder af metoden Kognitiv, Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik (KRAP), at Anton, som måske har en opmærksomhedsforstyrrelse, ikke har lært at klare en for ham ubehagelig situation på en god måde.
Ved hjælp af KRAP's kognitive tilgang kan man undersøge, hvorfor Anton tænker så negativt om at skulle ud på legepladsen. Og ved at anerkende, at det vækker ubehagelige følelser i ham, kan man ændre hans tanker til at være positive.
"Vi er styret af vores tænkning. Den kognitive dimension betyder, at tanker udløser følelser i os, og det er afsættet for handlingen. Når Anton står i garderoben og nægter at tage sin jakke på, skal man i stedet for at tænke, at det skal han bare, tænke: 'Hvad er det, der kører oppe i hovedet på Anton? Hvad tænker han egentlig?' Kan vi ramme tanken, kan vi også lave en intervention, der passer til det," siger Lene Metner.
Udgangspunktet for KRAP er en konstruktivistisk tilgang, der bygger på, at vi selv konstruerer vores tankegang og dermed vores virkelighed. Vil man lave virkeligheden om for et barn, som har fået konstrueret en besværlig og negativ virkelighed, er det nødvendigt at ændre tankerne.

Kognitiv omstrukturering. Lene Metner og hendes kollega, psykolog Peter Storgård, har udviklet KRAP gennem mange års praktisk arbejde, hovedsageligt inden for specialområdet. De har erfaret, at skal man ændre på et barns negative tankegang og mestringsstrategier, skal man sætte ind, inden mestringerne bliver for automatiserede. De underviser derfor rigtig mange pædagoger i daginstitutioner i at bruge KRAP både på de 'normale' børn og på de børn, der betegnes som udsatte eller som børn med særlige behov.
Det anerkendende og det ressourcefokuserede i metoden betyder, at man anerkender, at mennesker gør det bedste, de kan med de forudsætninger, de har. Kombinerer man det kognitive med det ressourcefokuserede og det anerkendende, har man et redskab til at ændre en situation, som ikke fungerer.
Et barn, som tænker, at verden er imod det, hjælper man med at lave en kognitiv omstrukturering. "Man lærer barnet at få nye tanker ved hjælp af virkelighedsundersøgelsen: 'Nå, du tror, at de andre børn ikke vil lege med dig. Hvad er det, du ser, så du tror, de ikke vil lege med dig?'.
Det ændrer derimod ikke Antons tanker, hvis man siger til ham: 'Pjat med dig. Hvis du bare går hen til dem, så vil de sikkert gerne lege'.
Det er vigtigt at huske, at vi tror, vores tanker er vores virkelighed. Så snart Anton har tænkt 'de vil mig ikke', reagerer han, som om det er sådan. Og så får han samtidig sendt nogle signaler, sådan at han ødelægger det, der kunne blive en fin leg," siger Lene Metner.
Det, som pædagoger er bekymrede for, er ofte de børn, der kører deres mestringsstrategier så langt ud, at de slet ikke kan finde ud af noget. De udviser en desperat adfærd, hvor de måske sparker de andres sandslotte ned eller hiver dem af cyklen, fordi de ikke har andre redskaber til at komme i kontakt med de andre børn.
"Fordi pædagoger ikke ved bedre, kommer de ofte til at skælde sådan et barn ud og forvise det til garderoberummet, indtil barnet kan finde ud af at være sød. Men i garderoberummet er der ingen opskrifter på, hvordan man lærer at gøre noget andet for at komme med i en leg. Jo mere Anton bliver sat væk, jo mere bliver han cementeret i tænkningen, at han ikke duer og ikke kan noget, og des mere desperat bliver hans mestring. Det bliver til en selvforstærkende negativ spiral, hvor vi som professionelle bliver en del af den negative spiral, der hedder vedligehold," forklarer Lene Metner.

Opskriften på succes. I stedet for at skælde Anton ud kan man lave et succesrum for ham. En situation, hvor man hjælper ham med at lege, så han oplever, at han kan finde ud af det.
På den måde bygger man langsomt hans tanker op om, hvordan man kan lege på en positiv måde, og på den måde lærer han, at han kan og at den tanke, han er låst i, ikke er rigtig. Og så italesætter man hele tiden:
'Det var en rigtig god leg, du havde med Kristoffer', og 'det er rart at se, at du hygger dig med at lege', for så får man både lagt ros og anerkendelse ind i situationen.
"Jeg har set det fungere mange gange, hvis pædagogerne lærer sig den metode til at hjælpe børn med vanskeligheder. Man skal lægge konsekvenspædagogik og andre vedligeholdspædagogikker på hylden, for selv om man kan styre med ydre styring, så laver man ikke forandringer. Børn lærer af at få at vide, at de kan noget. De lærer ikke af det, som de gør forkert. Vi glemmer ofte, at kunne barnet gøre det rigtige, så havde det allerede gjort det," siger Lene Metner.

Børn på overarbejde. For børn med særlige behov og vanskeligheder er det endnu mere vigtigt at vende både deres og pædagogernes tankegang. For de børn løber oftere ind i negative spiraler på grund af de mange afvisninger, de får. Nogle børn bruger fem minutter med en negativ entre i børnehaven til at få pædagogerne til at tænke: 'Åh, nej nu kommer Benny. Han er så besværlig'. Der hænger massive afvisninger og venter på Benny, før han er kommet ind på stuen.
"Men man skal vide, at Benny faktisk er på overarbejde og hænger i med det yderste af neglene. Uanset hvad han gør, så duer det ikke. Benny er måske en dreng, der har en lettere brist i sin opmærksomhedsstyring. Det er ikke sikkert, at han har en diagnose, men han har behov for hjælp til at få mere styring på tingene, for det kan han ikke selv. Hvis man øver sig i at tænke, hvordan det må være at have det som Benny, kan man bedre hjælpe ham," siger Lene Metner.

Ord i KRAP
Kognitiv • Ordet kognition kan oversættes til tænkning/erkendelse. Ethvert menneske fortolker sine oplevelser og tænker videre ud fra fortolkningerne. Disse tanker kommer i vid udstrækning til at bestemme følelser og adfærd og dermed menneskets trivsel.

Ressourcefokuseret • At tage udgangspunkt i det, der lykkes. Der er fokus på barnets ressourcer og på, hvordan det får brugt dem mest hensigtsmæssigt.
Anerkendende • At blive set, som man er, at blive taget alvorligt som menneske, at blive mødt som værende ligeværdig, at opleve, at man er okay, blot som man er. Anerkendelse er et meget vigtig fundament for det enkelte menneske. Er anerkendelsen ikke i orden, skal mennesket 'stives af' på andre måder.
Mestring • Ordet er oversat fra det engelske coping. Mestring er en automatiseret proces: Når man møder ubehagelige følelser, skal man kunne holde dem ud, og så laver man en måde at klare udfordringen på - en mestring. Man kan lave god mestring, men man kan også lave en negativ mestring, hvis man har mødt mange afvisninger og derfor ikke tror på sig selv og desuden har oplevet, at man ikke får hjælp, hvis man har brug for det.


Lene Metner og Peter Storgård har skrevet bogen KRAP. Den er udgivet på Forlaget Dafolo, er på 206 sider og koster 198 kroner ekskl. moms.