Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 01 Børn&Unge som e-paper
Guide. Sådn fungerer overenskomstforhandlingerne
Det private arbejdsmarked styrer også din løn som offentligt ansat. Alligevel er der god grund til at forhandle overenskomst. Læs hvorfor, og bliv klogere på, hvad vinterens forhandlinger om overenskomsten går ud på.
Af: Steffen Hagemann
Forhandlingerne om overenskomsten er i fuld gang. Det er nu, det bliver afgjort, hvor meget du stiger i løn – hvis du altså overhovedet gør det. 744.000 offentligt ansatte skal have ny overenskomst, heraf 564.000 i kommuner og regioner, inden 1.april.
På det offentlige område er rammerne for overenskomsten i princippet dikteret af det private arbejdsmarked, der forhandlede overenskomster i foråret 2017. Som Michael Ziegler, hovedforhandler for arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL), siger det i en reklamevideo for arbejdsgivernes krav:
»Det skal være sådan, at det er attraktivt at blive kommunalt ansat, men samtidig er det uholdbart, hvis de kommunale lønninger løber foran det private område, eller løber foran de andre offentlige områder.«
Oversat betyder det: Rammerne fra de private overenskomster bliver igen lagt ned over det offentlige. Derfor kan du se frem til en treårig overenskomst med en samlet ramme, som bliver på omkring syv procent.
Men selvom det er det sandsynlige resultat, er der stadig noget at forhandle om, fastslår Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet:
»Hvis alt er lagt fast på forhånd, så kunne man sige, at de private og offentlige overenskomster er ens. Men nej, det er de ikke, fordi der er forskellige prioriteringer. Den økonomiske ramme er ikke alt. Forhandlingerne handler også om, hvordan man prioriterer den,« siger han og peger på, at forhandlingerne for eksempel handler om at få aftalerne tilpasset de forskellige arbejdsmarkeder.

Vidste du at
● Overenskomster er tidsbegrænsede.
● Den seneste overenskomst, der blev indgået i 2015, var treårig og gælder til 31. marts 2018. Derfor skal der forhandles en ny overenskomst på plads, helst inden den gamle er udløbet, så den nye overenskomst kan træde i kraft fra 1. april 2018.

3 vigtige datoer
14. februar 2018: Seneste dato for afslutning af forhandlingerne mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. Her fastlægges, hvordan din løn udvikler sig de næste (sandsynligvis) tre år.
28. februar: Seneste dato for afslutning af forhandlingerne mellem KL og BUPL.
1. april 2018: Den nye overenskomst træder i kraft. Det forudsætter, at forhandlingsresultatet er blevet godkendt af medlemmerne ved urafstemning.
N.B. Dette er det planlagte scenarie. Hvis forhandlingerne kører fast, og der måske bliver konflikt, ændrer tidsplanen sig.

3 STORE KNASTER
Frokost: Har statsansatte ret til frokost som en del af arbejdstiden? Arbejdsgiverne mener, at det ikke er et overenskomstspørgsmål, men at det alene er op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads at give medarbejderne betalt frokost. Men lønmodtagerne vil have spørgsmålet afklaret – og sikret den betalte frokost.

Reguleringsordningen: Har lønmodtagerne fået for meget i løn siden 2008? Se også ’Kampen om reguleringsordningen’ modsatte side.

Lærernes arbejdstid: Forbundene i Forhandlingsfællesskabet har givet hinanden håndslag på, at underviserne skal have fair og frie forhandlinger om arbejdstid denne gang, ellers kommer der slet ikke fremdrift i overenskomstforhandlingerne.

Det vil vi have

ARBEJDSGIVERNE
De fleste pædagoger er ansat af en kommune. Kommunerne samler forhandlingskræfterne i Kommunernes Landsforening (KL), hvor formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg er hovedforhandler.
Det er den konservative borgmester fra Høje Taastrup, Michael Ziegler, der er formand for udvalget.

Kravene
● De offentligt ansatte må ikke stige mere i løn end privatansatte.
● Ekstra løn til faggrupper, hvor det er svært at rekruttere, for eksempel SOSU-assistenter.
● Løngabet fra reguleringsordningen skal lukkes. Se også ’Kampen om reguleringsordningen’.

LØNMODTAGERNE
BUPL forhandler overenskomst for pædagogerne. De generelle krav vedrørende løn- og arbejdsvilkår bliver forhandlet af Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 564.000 offentligt ansatte i kommuner og regioner. Hovedforhandler for Forhandlingsfællesskabet er Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Kravene
● Generelle procentuelle lønstigninger, der forbedrer reallønnen for alle.
● Midler til et ligeløns- og lavtlønsprojekt. Det skal blandt andet tilgodese pædagoger, der er den faggruppe med en mellemlang videregående uddannelse, som har den laveste løn.
● Lønudviklingen i det offentlige skal følge den private lønudvikling
(via en reguleringsordning).
● Forbedret arbejdsmiljø.
● Arbejdstid: Præcisering af, at pædagogernes arbejde forudsætter tid til planlægning, udvikling og evaluering. Arbejdstidsregler for pædagoger i SFO/skolen skal sikre tid til det pædagogiske arbejde og understøtte samarbejdet med lærere og øvrige kolleger.

5 TING, DU BØR VIDE OM OVERENSKOMSTER

Hvad er en overenskomst?
Det er en kollektiv aftale på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, som fastlægger centrale vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet. En overenskomst fastlægger lønnen, enten som normalløn eller som mindsteløn. Normalløn, som er mest udbredt i den offentlige sektor, indebærer, at den ansattes faktiske løn er fastsat i overenskomsten.
En overenskomst indeholder blandt andet også retten til at vælge tillidsrepræsentant, retten til efteruddannelse, udvidede opsigelsesregler, arbejdsmarkedspension og løn under barsel.

Hvilke pligter medfører
en overenskomst?
Ifølge Hovedaftalen har tillidsrepræsentanter pligt til at fremme et godt og roligt samarbejde mellem parterne på arbejdspladsen. Både arbejdsgivere og lønmodtagere har pligt til ikke at iværksætte eller deltage i kollektive arbejdskonflikter som strejke eller lockout, så længe overenskomsterne løber: Det kaldes fredspligt.

Hvorfor er overenskomster vigtige?
I Danmark spiller overenskomsterne en stor rolle, fordi lovgivningen kun i begrænset omfang regulerer de dele af ansættelsesforholdet, som overenskomsterne dækker. I modsætning til i de fleste andre europæiske lande eksisterer
der ikke i Danmark love om mindsteløn, om den ugentlige arbejdstids længde eller om betaling for overarbejde.

Hvad er en urafstemning?
Når BUPL og KL ved forhandlingsbordet er blevet enige om en ny overenskomst, bliver den sendt til urafstemning blandt BUPL’s medlemmer. Bliver den nye overenskomst forkastet af medlemmerne, som det skete i 2008, kan pædagogerne risikere at skulle ud i en strejke.

Hvornår kan det ende med en strejke?
Når overenskomsten udløber, ophører fredspligten. Forhandlingerne foregår derfor altid på baggrund af trusler om strejke eller lockout, som på det tidspunkt lovligt kan varsles af parterne.
Hvis en ny overenskomst ikke vedtages på begge sider af forhandlingsbordet, kan der udbryde konflikt på arbejdsmarkedet, som det skete i 2008, hvor pædagogerne stemte nej til resultatet og strejkede for at få et bedre resultat.