Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 11
Vold er hverdagskost
Pædagoger bliver truet på livet og slået af forældre og børn. I hver 15. institution, som Arbejdstilsynet besøgte sidste år, var vold en del af hverdagen. Det gør pædagogerne bange og syge.
Af: Kåre Kildall Rygaard
En pædagog fik sin postkasse sprunget i luften, og en anden piftet sit bildæk. I en klub i Roskilde truede unge med vold og hævn, hvis pædagogerne vovede at kontakte deres forældre.
En far fra Vordingborg bankede lederen af børnecentret i hovedet, da han skulle hente sine børn. Hun stod i vejen, mente han og truede med tæsk, hvis hun anmeldte slaget.
I en SFO i Køge eksploderede en dreng med ADHD, så pædagogerne måtte holde ham fast i en time for at undgå vold. Andre steder skiller pædagoger børn ad, som er oppe at toppes med økser og knive.
Sidste år besøgte Arbejdstilsynet 637 institutioner, og i én ud af femten var der problemer med vold og trusler. Kim Morten Jørgensen, hovedkasserer i BUPL, mener, at samfundet er blevet mere råt.
"Respekten for pædagoger er ikke særlig høj. Hvis man er uenig, så tyr man til at slå. Det er dybt bekymrende og skaber utryghed for pædagogerne," siger han.
Døgninstitutioner, klubber og SFO'er er hårdest ramt, når det gælder vold. Men også børnehaver og vuggestuer har problemer med forældre, der overfuser pædagoger og kan true med 'at nakke de andre børn', hvis de skændes med deres pode. Små børn går også løs på pædagoger og slår og bider, når de er rasende. Store børn er mere voldsomme.
"Når vanskelige børn er større, er de sværere at håndtere. De slår hårdere og har en hurtigere reaktion," fortæller Keld Mann Nielsen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Arbejdet skal overleves. Børn&Unge har søgt om aktindsigt i 10 af Arbejdstilsynets rapporter om vold og trusler i institutionerne. I rapporterne fortæller pædagoger, at det 'gælder om at overleve' arbejdsdagen. Nogle ligger søvnløse om natten. Andre er plaget af træthed og irritation og har ifølge Arbejdstilsynet risiko for at udvikle posttraumatisk stress. I en enkelt institution betød presset, at en pædagog blev indlagt på psykiatrisk hospital. Flere steder er pædagoger blevet langtidssygemeldt på grund af vold eller trusler, og nogle stopper på arbejdspladsen efterfølgende.
Arbejdstilsynet opfordrer til at tage hensyn til de pæda­goger, som arbejder med vanskelige børn.
"Hvis en medarbejder har ansvar for et barn, som kræver mange ressourcer, så skal man erkende, at pædagogen har fået en særlig opgave. Det betyder, at man skal aflaste vedkommende, så hun ser efter færre børn eller har andre muligheder for et pusterum," siger Kjeld Mann Nielsen.
Han anbefaler at finde en fælles pædagogisk linje for at få et godt arbejdsmiljø.
"Hvis hver pædagog skal lægge sin egen kurs, kan børnene blive forvirrede og spille pædagogerne ud mod hinanden. Den enkelte pædagog skal vide, hvad der er i orden og ikke i orden," understreger tilsynschefen.

Info
Arbejdstilsynet besøgte sidste år 637 institutioner. 44 steder var der problemer med arbejdsmiljøet på grund af vold og trusler. Det svarer til syv procent af alle institutionerne.
• Værst var problemerne på døgninstitutioner, i klubber og SFO'er, men også vuggestuer og børnehaver havde aggressive børn og truende og voldelige forældre.
• Flere klubber, SFO'er og fritidshjem havde børn med diagnoser, men det betød ikke nødvendigvis ekstra ressourcer, selvom pædagogerne skulle være brandslukkere.

En undersøgelse fra FTF (2009) viser, at 19 procent af de ansatte i stat, regioner eller kommuner har været udsat for vold eller trusler om vold på deres arbejdsplads. Heraf har godt halvdelen været udsat for vold. 20 procent af pædagogerne har været udsat for vold eller trusler.

Forebyg vold på arbejdspladsen

Vold i arbejdet er ikke bare et vilkår, man skal finde sig i. Vold kan forebygges.

• Forebyggelse af vold virker. En evaluering af voldsforebyggende projekter gennemført på 79 virksomheder viser, at voldsforebyggelse lykkes bedst, hvis man tager udgangspunkt i sin arbejdsplads' virkelighed.

• Medarbejderinddragelse i alle faser af forløbet med voldsforebyggelse har stor betydning. Ligesom ledelsens engagement er en forudsætning for succes.

• Forebyggelse af vold skal ses i et helhedsperspektiv - som en integreret del af arbejdspladsens kerneydelse. Den skal være en indarbejdet del af den tværfaglige professionalisme på arbejdspladsen.

• Forebyggelse er også vigtigt på arbejdspladser uden vold. Det er selvfølgelig mere nærliggende at lave retningslinjer på arbejdspladser, hvor man har hyppige erfaringer med vold. Men også på arbejdspladser, hvor vold er et sjældent fænomen, er det vigtigt at have et velfungerende beredskab, fordi medarbejderne lettere bliver overrasket.

• Hvis forebyggelse fungerer godt, vil det vise sig som fravær af episoder eller som neddæmpning af noget, der ellers kunne være blevet voldsommere. Det betyder ikke, at noget at den kan spares væk. For så får man volds episoderne.
Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk


Initiativer, der kan mindske volden

Kortlægning af vold
Mål omfanget og karakteren af vold og trusler om vold. Målingerne kan indgå i kortlægningerne i forbindelse med arbejdspladsvurderingen (APV).
Vurder arbejdspladsens voldsrisiko.
Registrer voldsepisoder systematisk.

Tilrettelæggelsen af arbejdet
Gennemgå, om der er procedurer og arbejdsgange, som øger risikoen for vold og trusler. For eksempel ventetid, uhensigtsmæssige kommunikationsformer, eller hvis medarbejdere opbevarer kontanter eller medicin.
Kig på arbejdspladsens fysiske indretning. Kan en anden indretning nedsætte voldsrisikoen?

Oplæring af nye
Oplæring og instruktion er vigtig, særligt til nye medarbejdere. Ansatte skal instrueres i at udføre arbejdet på en risikofri måde. Det kan være nødvendigt med ekstern bistand til konflikthåndtering.

Viden og uddannelse
Særligt nøglepersoner som ledere og sikkerheds-/tillidsrepræsentanter skal uddannes i for eksempel konfliktløsning og psykisk krisehjælp. Der bør være en generel information og dialog mellem medarbejdere og ledelse om vold og trusler.

Det psykiske arbejdsmiljø
Generelle forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø kan reducere vold og trusler. Se blandt andet på, om der kan ske forbederinger på arbejdstid, arbejdstempo, høje beslutningskrav, høje krav til læring, rolle- og opgavebeskrivelser, forudsigelighed og tryghed i arbejdet for eksempel ved omorganiseringer.
Ledelsen skal fremme en kultur, hvor ansatte kan sige til og fra og give udtryk for følelser.

Klare retningslinjer
Ved alle, ledere som medarbejdere, hvordan de skal


Efter angrebet

Umiddelbart efter en episode med trusler og vold er det vigtigste, at de involverede medarbejdere får psykisk førstehjælp og bliver bragt på skadestuen, hvis de er komme til skade. Dernæst er det vigtig at informere og følge op på episoden for at forhindre gentagelser.

Kollegial psykisk førstehjælp
• Tilskadekomne og andre involverede skal have psykisk førstehjælp. Husk, at vidner til episoden også kan være dybt berørt. På arbejdspladsen kan der laves en liste over, hvem hver især ønsker at få hjælp og støtte fra, hvis krisen indtræffer.
• Skadelidte skal ledsages til skadestue, hvis det er påkrævet.
• Tilskadekomne skal ledsages hjem efter behov.
• Orientering til pårørende efter behov. Der udarbejdes en liste over, hvem der eventuelt skal kontaktes i tilfælde af vold (familie/pårørende).
• Skadelidte må ikke lades alene på arbejdspladsen eller i hjemmet.

Orientering til arbejdsmiljørepræsentant og leder
• Nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentant skal orienteres hurtigst muligt, efter at episoden har fundet sted.
• Lederen sørger for at indkalde afløser for den skadelidte, hvis det er nødvendigt.
• Lederen/ledelsen tager i samråd med for eksempel arbejdsmiljørepræsentant/tillidsrepræsentant stilling til, om lægelig eller professionel krisehjælp skal tilbydes.

Orientering på arbejdspladsen
• Lederen orienterer medarbejderne om hændelsen og om, hvad der er iværksat for at undgå usikkerhed og rygtedannelse. Hvis den skadelidte er indforstået med det, orienteres der om pågældendes tilstand.

Arbejdsmiljøgruppens opgaver
• Arbejdsmiljøgruppen gennemgår hændelsen for at undgå gentagelse og for at forebygge.
• Gruppen afklarer sammen med den skadelidte, om han/hun skal henvises til arbejdsmedicinsk afdeling eller en anden hospitalsafdeling til nærmere udredning.
• Gruppen sikrer anmeldelse til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, forvaltning, politiet osv.

Opfølgning
• Hold jævnlig kontakt med skadelidte i perioden efter det hændte. Hvis den skadelidte sygemeldes, er kontakten ekstra vigtig.
• Støt skadelidtes tilbagevenden til arbejdet. Afklar behovet for gradvis tilbagevenden i arbejdet, aflastning eller overgang til anden type arbejde.
• Giv mulighed for møde mellem skadelidte og eventuelle andre implicerede i episoden.
• Hold møde med skadelidte cirka tre måneder efter hændelsen for at afklare, om der er problemer og/eller behov for yderligere hjælp.
Kilde: Branchearbejdsmilhørådet (BAR) Social og Sundhed, daginstitution, som findes på www.bar-web.dk