Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 31
Klubliv: Job stjæler tiden fra ballade
Pædagoger i fritids- og ungdomsklubberne på Amager og Christianshavn spiller en aktiv rolle i et nyt kriminalitetsforebyggende projekt, der har sikret 200 sårbare unge et fritidsjob. Nu tjener de deres egne penge i stedet for at rende rundt og lave ballade.
Af: Else Marie Andersen
200 sårbare og dårligt integrerede unge fra Amager og Christianshavn har fået fritidsjob i supermarkeder og på tankstationer i stedet for at rende rundt og stjæle fra de selv samme forretninger. Nu tjener de unge deres egne penge på almindelige vilkår. Kun støttet af en jobkoordinator og en back-up-person, der typisk er klubpædagog eller lærer på den unges skole.
"Mange års erfaring viser, at de højst sandsynligt ville bevæge sig ind i en småkriminel løbebane. Og enkelte også i mere alvorlig kriminalitet. Så vi har helt sikkert været med til at forebygge kriminalitet ved at skaffe de unge et fritidsjob, så de kan tjene deres egne penge og få en positiv fritid som alternativ til at rende rundt på gaden," siger konsulent Annette Bülow, Københavns Kommunes SSP-sekretariat.

Kriminalpræventiv pris. Projekt "Ung i Job" har fået Justitsministeriets Kriminalpræventive Pris på 25.000 kroner for at bygge bro mellem en gruppe kriminalitetstruede unge og det lokale erhvervsliv.
Ideen til projektet kommer fra unge-medarbejdere, pædagoger i fritids- og ungdomsklubber samt amagerkanske SSP-medarbejdere. De mødte konstant unge, der løb panden mod en mur, når de søgte fritidsjob. Enten på grund af deres udenlandsk klingende navn og mørke øjenfarve, eller fordi de havde en plet på straffeattesten og ikke turde banke på arbejdsgiverens dør for at spørge om job.
For to år siden etablerede Københavns Kommunes SSP-lokaludvalg på Amager et samarbejde med en række private virksomheder for at skaffe fritidsjob til kriminalitetstruede eller dårligt integrerede unge mellem 13 og 18 år.
Projektet på Amager har været en stor succes. Knap 200 unge har fået fritidsjob, fordelt på 40 forskellige hovedsagelig private virksomheder. 70 unge er ude af projektet, fordi de nu passer et job uden projektets støtte. I øjeblikket er omkring 40 unge i job og tilknyttet projektet.
"Det specielle ved projektet er, at de unge ansættes ligesom alle andre. Det betyder meget for de unge, at de bliver ansat på almindelige vilkår - uden støtte og virksomhedstilskud," siger konsulent Jimmie Gade Nielsen, Børn- og Ungeenheden i Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.
Selve projektets ide er enkel: De kriminalitetstruede unge visiteres til en introduktionsdag, hvor de får en snak om deres jobønsker. De lærer at skrive en ansøgning, undervises i deres rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet og kommer på besøg i en virksomhed. Jobkoordinatoren, som er uddannet politibetjent, knytter kontakten til virksomheden.
Når den unge har fået job, følger jobkoordinatoren i starten den unge, der samtidig får tilknyttet en back-up-person, som den unge kender og har tillid til. Det er typisk en klubmedarbejder eller en lærer, som den unge kan drøfte arbejdspladsproblemer eller hjemlige hurdler med.

En jobbank for unge. Sofieklubben på Christianshavn har foreløbig sendt flere end ti unge videre til projekt Ung i Job. Og selv om nogle af de unge droppede ud, er projektet en gevinst.
"Det er en styrke, fordi flere af de unge har haft vanskeligheder med at finde job. Og jobkoordinatoren fungerer også som en slags jobbank. Han har mange kontakter og åbner døre til nogle attraktive job, som hverken vi eller de unge ellers havde været i stand til at skaffe," siger leder af Sofieklubben, Ulf Thorstensen.
Han fortæller, at nogle af de unge, der droppede ud af projektet, siden hen har brugt den viden, de fik på introkurset til selv at søge og skaffe job. En af dem er en pige, der kommer fra en socialt belastet familie. Hun har en plet på straffeattesten og har skiftet job flere gange undervejs i projektet. Men nu har hun selv fundet et job hos McDonalds, som hun er glad for. Sofieklubbens souschef Sussy Larsen er hendes back-up-person.

En reservevoksen. "Når noget volder hende vanskeligheder, ringer hun eller sender mig en sms på mobilen. Vi har indberettet familien til de sociale myndigheder, så der bliver taget hånd om problemerne. For hende fungerer jeg som en slags reservevoksen. Hendes familie magter ikke at bakke hende op," fortæller Sussy Larsen.
Flere af klubbens tidligere medarbejdere og bydelsmedarbejdere har været back-up-personer for klubbens unge.
"Vi er virksomhedens garant for, at de unge passer deres job. Gør de ikke det, ringer lederen til os, og så tager vi over. Virksomheden skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvorfor de ikke dukker op. Det tager vi os af," siger Ulf Thorstensen.
Nogle klubber har derfor opfattet opgaven som en belastning, men det gør Sofieklubben ikke.
"Vi opfatter ikke dét at være back-up-person som en byrde. Tværtimod mener vi, det er en opgave, vi skal løse i klubben. Vi skaffer rammer, der kan være med til at give de vanskeligt stillede unge mere selvværd og større selvtillid. Job kan være én mulighed. Og den relation, der kan opstå mellem back-up-personen og den unge, kan bruges i andre sammenhænge i klubbens arbejde," påpeger Ulf Thorstensen.

Nye normer og input. En stor sidegevinst for de unge er, at de med jobbet får input og adgang til andre unge end de rødder, de mødtes med på gaden.
"At have et fritidsjob på helt almindelige arbejdsvilkår har givet de sårbare unge selvtillid, men også status blandt familie og venner. Og så har de fået noget fornuftigt at give sig til i stedet for at lave ballade eller kriminalitet af ren kedsomhed," siger Jimmie Gade Nielsen.
Virksomhederne har indvilget i at ansætte så mange sårbare unge, fordi projektet fungerer som en slags kvalitetsstempel af de unge.
"Virksomhedslederne ser projektet som en garant for, at de unge passer deres job. Har de den sikkerhed, har det vist sig, at nogle af dem også er klar til for eksempel at se bort fra en plet på den unges straffeattest," siger Jimmie Gade Nielsen.