Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 13 Børn&Unge som e-paper
Inspiration. Børnehave som personalegode
Private virksomheder med vind i sejlene begynder at tilbyde ’ad hoc’-børnehaver og vuggestuer som et attraktivt personalegode. Enkelte overvejer tilmed at etablere permanente dagtilbud.
Af: Trine Wiese
Kampen om at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere er ved at være blodrød i dele af det private erhvervsliv. Derfor er HR-afdelinger igen begyndt at tilbyde en bred palet af personalegoder.
Hvad med et sundhedstjek eller et tandlægebesøg? En omgang rygmassage? Et besøg hos frisøren? Eller en pædagog til dine børn? Alt sammen på arbejdspladsen.
Børnehaver og vuggestuer kan blive fremtidens fokusområde, når det gælder medarbejdergoder, lyder det fra HR-chef Michael Stubbe hos elektronikvirksomheden Kamstrup A/S i Stilling:
»Vores og min tilgang er, at medarbejdergoder skal skabe værdi for medarbejderne.
Som den første virksomhed i Danmark har vi for eksempel åbnet vores egen tandlægeklinik. Ligesom vi har en sundhedsklinik, et motionsrum og en frisør, som de ansatte kan benytte. Nu er vi så ved at kigge på, hvordan vi kan skabe mere permanente pasningsordninger for vores ansattes børn.«
Overordnet set handler medarbejdergoder om, at Kamstrup gerne vil holde på attraktive medarbejdere og samtidig tiltrække nye. Og når det gælder om at gøre tilværelsen nemmere for de ansatte, er der især et område, der falder i øjnene, og det er virksomhedsinterne dagtilbud til førskolebørn, slår Michael Stubbe fast.
»Når jeg spørger vores ansatte om, hvordan deres work-life-blance går op, er der rigtig mange – specielt børnefamilier, der siger, at logistikken er en kæmpe udfordring. Så skal man køre sine børn i den anden ende af byen og hente dem igen, og hvad så med syge børn og så videre. Hvis jeg skal gøre noget, der virkelig kan flytte noget for mine kolleger, så er pasning af børn i førskole­alderen et fokusområde,« siger han.
Virksomheden har indtil videre tilbudt ’ad hoc-pasning’ i for eksempel ferier.
»Det batter nu engang mere med sådanne tilbud, der kan gøre tilværelsen nemmere for de ansatte, end lønstigninger, der næsten ædes op af topskatten,« siger Michael Stubbe.
Kamstrup er kommet dertil, hvor de lige nu søger råd om, hvordan en mere permanent daginstitutionsydelse kan gribes praktisk an, lyder det fra HR-chefen.
»Vi er i omegnen af 900 ansatte, så kunne det her være en god idé? Ja, siger de ansatte. Kunne vi løfte sådan noget? Ja, det kan vi. Har vi en efterspørgsel? Det er jeg sikker på. Tænk, hvis du som ansat kunne få dit barn passet på arbejdspladsens matrikel. Du ville slippe for en stor del af de udmarvende logistiske udfordringer, og så kunne du for eksempel prioritere at gå hen og spise frokost med dit barn,« siger han.

Ved spidsbelastning. Telenor i Aalborg har også benyttet sig af en virksomhedsintern pasningsordning.
Virksomheden havde i 2015 og 2016 et stort it-projekt, der skulle i luften, og enkelte medarbejdere måtte arbejde langt mere end bare 37, 50 ja endda 60 timer om ugen. Op til lanceringen var der nødvendigt at inddrage både vinter- og påskeferie.
Situationen fik Telenor til at stille lokaler til rådighed til pasning af de ansattes børn og hyre et vikarbureau til at tage sig af børnene.
It-virksomheden Atea i Aarhus har på tilsvarende vis, senest i december 2016, etableret en slags julebørnehave, hvor medarbejdernes børn kunne blive passet.
»Arbejde og fritid smelter nogle gange sammen, og nogle gange kræver vi også lidt ekstra af vores medarbejdere i forhold til at arbejde over og andre ting, og derfor føler vi, at vi godt kan stille et godt supplement til rådighed her,« lød forklaringen fra virksomhedens salgschef Poul Bærentsen, da han blev interviewet i P4 Østjylland.

Vækstområde. Et af de vikarbureauer, som tilbyder børnepasning internt i private virksomheder, er Pædagogisk Vikarbureau.
»Efter en årrække med kun få sporadiske henvendelser fra virksomheder, der ønsker diverse pasningsordninger for de ansattes børn, oplever vi nu en bemærkelsesværdig stigning. Det her er blevet et vigtigt vækstområde for os,« siger bureauets direktør Morten Berg.
»Lige nu er vi i dialog med flere virksomheder, der ønsker at få indspark til, hvordan retningslinjerne kan se ud for ’ad hoc’ børnepasning i forbindelse med spidsbelastning, ligesom enkelte efterspørger mere permanente pasningstilbud,« tilføjer han.
Når Morten Berg spørger ind til, hvorfor virksomhederne ønsker at kunne tilbyde sådan et personalegode, handler svaret typisk om behovet for mere fleksibilitet.
»De vil gerne profilere sig som familievenlig arbejdsplads, og så efterlyser de et praktisk backup til ansatte, når der er situationer med særlig mange arbejdsopgaver,« siger han og understreger, at en dialog mellem Pædagogisk Vikarbureau og konkrete virksomheder ikke altid fører til en aftale:
»Vi kigger på de fysiske forhold og vender og drejer en række pædagogfaglige og etiske overvejelser. Bunder et ønske for eksempel i, at så kan børnene jo være i institutionen i utallige timer, så hopper vi fra. Vi holder også fast i, at der skal være en normering i den højere ende og et rimeligt antal uddannede pædagoger.«
Morten Berg vurderer, at der i dag generelt stilles større krav til medarbejderne, både fra dem selv og virksomhederne, og at det forventes, at de ansatte kan arbejde det, der kræves i perioder.
»Vi giver forældrene en mulighed for at være mere sammen med deres børn i en tid med et krævende arbejdsliv. Familien kan undgå, at deres børn skal være lang tid i institution eller sammen med au-pairs eller i andre pasningsløsninger, « fortæller Morten Berg, der var med til at stifte bureauet.
»Og så finder mange det attraktivt at kunne mødes med børnene i løbet af dagen. Vi har for eksempel aftalt, at moren og faren har pauser, hvor de kan være sammen med børnene. Det har fungeret for os, selv med helt små børn. Det har faktisk været ret hyggeligt for både børn og forældre at få lov til at være sammen på virksomheden,« tilføjer han.

Indirekte kritik. Om de virksomhedsinterne pasningstilbud er et udtryk for en indirekte kritik af de offentlige dagtilbud, vil Morten Berg ikke gætte på, men han efterlyser en åben debat om fænomenet:
»Vi lægger op til en åben debat om udviklingen, som der jo kan være forskellige politiske holdninger til. Akkurat ligesom når det gælder sundhedsforsikringer, er dagtilbud som medarbejdergode jo noget, der kun er til glæde for de mest attraktive medarbejdere.«

Gode intentioner. BUPL's næstformand, Birgitte Conradsen, er som udgangspunkt positiv overfor et mangfoldigt udbud af daginstitutioner, blot de drives under ordnede forhold for både børn og medarbejdere:
»Løn og vilkår skal være i orden, det er alfa og omega. Børnene skal have ordentlige forhold og miljøer på lige fod med andre børn i Danmark, og der skal indgås overenskomster.«
Birgitte Conradsen slår fast, at vi i Danmark efterhånden har en rodfæstet tradition for private daginstititutioner, og at private virksomheder på lige vilkår med andre har mulighed for at drive dem.
»Der er da en masse gode intentioner i, at ansatte kan få lettet hverdagen ved at kunne aflevere barnet i en daginstitution på arbejdspladsen. Jeg kan sagtens forstå, at en stor virksomhed kan ønske at gribe til sådan et tiltag for derigennem at bakke op om de pressede børnefamilier,« siger næstformanden, der samtidig understreger det vigtige i, at private og offentlige daginstitutioner konkurrerer på lige vilkår:
»Jo flere private børnehaver og vuggestuer man opretter, jo mere tilskud går typisk den vej, og vi skal for alt i verden undgå, at de private i stigende grad dræner det kommunale system. Det vil være en yderst uholdbar situation og endnu en vej til at øge en skæv fordeling af goderne i vores samfund.«

--------------------------------------------------------------------------------

Fryns, der stresser
Når store virksomheder tilbyder alt fra fysioterapi til fitness og børnepasning, kan det tage overhånd og stresse de ansatte, mener lektor i virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet Nikolaj Kure.
»Jeg tror virksomhederne vil gå så langt, de kan med goder. Spørgsmålet er mere, hvor langt medarbejderne vil gå,« siger han. Tidligere var arbejdsliv og privatliv adskilt, men i de seneste år er de to ting smeltet sammen. Derfor vurderer Nikolaj Kure, at de mange tilbud kan tage overhånd og komme til at føles mere som en pligt for medarbejderne. Det kan blive en stressfaktor. Medarbejderen skal hele tiden forholde sig til sin arbejdsplads, og skal hele tiden indgå i en relation med arbejdspladsen og vise, at vedkommende vil den, « siger han.

Skattepligtig fryns
Arbejdsgiverbetalt børnepasning er et skattepligtigt personalegode. Det gælder også, når arbejdsgiveren:
● Betaler for en ansats udgifter til børnepasning.
● Refunderer en ansat for udgifter til børnepasning.
● Afholder udgifter til børnepasning for de ansatte ved drift af en børnehave og/eller vuggestue.

Fra Novo Nordisk til Statens Serum Institut
For 20-30 år siden startede en del danske virksomheder pasningsordninger til glæde for de ansatte og deres børn. I dag findes der cirka 10-15, og de fleste er etableret som selvejende institutioner, oplyser Morten Kyst, sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands Organisation (DLO).
Et eksempel er Novo Nordisk Børnegård i Gladsaxe Kommune, der blev oprettet først i 1970’erne af Novo Industri A/S. Det er nu en selvejende institution, der drives for egen regning med kommunal driftsoverenskomst. Institutionens formål er at modtage børn, fortrinsvis af ansatte i Novo koncernen.
»I de første år havde vores medarbejdere mindre personalegoder, for eksempel blev de inviteret til Novo Nordisks legendariske sommerfester og fik attraktive julegaver. Men det er efterhånden løbet ud i sandet,« fortæller Børnegårdens leder Anita Lerche.
Den selvejende børneinstitution ’Børnehaven ved Statens Serum Institut’ blev på tilsvarende vis etableret i 1971. I 1970’erne var der også lørdagsåbent.
»Mit bedste gæt er, at det var et attraktivt tilbud til de mange kvinder, ufaglærte såvel som faglærte, der dengang var ’nyere’ på arbejdsmarkedet, og som i stort tal arbejdede på Statens Serum Institut (SSI),« lyder det fra Nicolaj Brinkmann, afdelingsleder i instituttets ejendomsadministration.
Ud af de cirka 60 børnehavebørn er der i dag kun otte børn af ansatte fra SSI. Der er dog en del på venteliste, efter at man er blevet mere opmærksomme på at reklamere for institutionen internt.
De ansatte på SSI har fortrinsret til den selvejende institution, der har driftsoverenskomst med kommunen. Det betyder, at den skal leve op til mål- og kvalitetskrav fra Københavns Kommune, og at der bliver fulgt op via det årlige pædagogiske tilsyn og den såkaldte kvalitets- og supportsamtale.