Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 18
Inklusion: kommunen: Vi sparer ikke noget endnu
Det tager tid og kræver en investering i mange år, hvis inklusion på et tidspunkt skal spare kommunen for udgifter til udsatte børn, mener pædagogisk konsulent Maj-Britt Skjøth fra Gentofte Kommune.
Af: Vibeke Bye Jensen
Man kan spare penge på sigt, hvis man indfører inklusion i en kommune, men det tager mange år. Det mener pædagogisk konsulent Maj-Britt Skjøth, som ved, hvad hun snakker om, for hun har stået for Gentofte Kommunes inklusionsprojekt i de fem år, det har eksisteret.

"Det tager mange år at få det op at stå, og det koster penge at komme så langt, at det fungerer. Først nu kan vi begynde at høste frugten af indsatsen. Det koster jo penge, fordi man ikke kan etablere inklusion uden ekstra ressourcer og uddannelse til pædagogerne," siger hun.

Alligevel mener Maj-Britt Skjøth, at idéen om at lave mild specialisering i dagtilbuddene er god nok, for børnene profiterer af det.
"Forældrene er også glade for, at deres børn kan gå i en almindelig institution i stedet for på en specialinstitution, hvilket børnene her ville have gjort, hvis vi ikke havde haft det her tilbud," siger hun.

Pædagoger skal uddannes. Det var en visionær direktør og midler fra den daværende 'Kvalitet i Dagtilbud'-pulje (KiD), der for fem år siden satte inklusionsprojektet i gang. Da de penge var væk efter et år, fik man 1,6 millioner kroner fra andre statslige puljer og lagde selv to millioner kroner oveni. Med et budget på 3,6 millioner kroner har kommunen kørt videre i nu fire år. For pengene har man blandt andet uddannet pædagogerne både i de otte særlige tilbud og i otte almene institutioner. Det har Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) stået for.
Maj-Britt Skjøth mener, at uddannelse er helt afgørende, hvis man vil arbejde med inklusion.

"Man siger jo, at alle børn er inkluderbare, men dagtilbuddene skal kunne magte opgaven. De otte inkluderende tilbud er nu klædt godt på til opgaven, og de otte, som er almentilbud uden pladser til børn med særlige udfordringer, kan ikke kaldes inkluderende, men de kan tage nogle børn med vanskeligheder," siger hun

Udover de inkluderende tilbud, har kommunen også et støttekorps med 23 ansatte, som hver har to børn i enkeltintegration. Loftet for støttetimer pr. barn pr. uge er i øjeblikket på 16 timer. I de inkluderende tilbud starter man på 18 ekstra timer pr. barn, og nogle har mere. Ekstra støtte er timer, som ligger ud over grundnormeringen.

Alt at vinde
. I Gentofte har man valgt at dele børnene op, så der går flere børn med samme udfordring i samme institution. Det er gjort for at give pædagogerne mulighed for at specialisere sig inden for et område.
"Man kan inkludere næsten alle, men det er mest fagligt givtigt, at flere børn med samme handicap er samlet i en institution, også for forældrene, som kan bruge hinanden. Det er sværere, hvis syv børn med Downs syndrom blev fordelt i syv forskellige institutioner, hvor de så vil være de eneste med det handicap. Da det også er et synligt handicap, vil både barnet og forældrene føle sig mere udsat. Mange forældre til de her børn er stadig i chok over at have fået et handicappet barn, så dem skal der også tages hensyn til," forklarer Maj-Britt Skjøth.

Hun mener, at man har alt at vinde og ikke meget at tabe, hvis man satser på inklusion. Ikke mindst på det menneskelige plan.
"Hvis man laver inklusion for små penge, er der kun tale om rummelighed og ikke om inklusion. Men hvis man gør det ordentligt, får man børn, der trives bedre og udvikler sig bedre," siger hun.

Mere inklusion i fremtiden. Indtil videre er der altså ikke sparet på at indføre inklusion i Gentofte Kommune, og Maj-Britt Skjøth har trods sparekrav i hele kommunen ikke mærket noget til, at budgettet til inklusion bliver berørt.
"Man kan måske inkludere flere af de børn, der nu er i specialtilbud, og det vil man kunne spare ved. Og det kan nogle af dem måske også klare. Hvis man vil inkludere, er man nødt til at være sikker på, om børnene kan profitere af det, og det er jeg ikke så sikker på, at for eksempel de multihandicappede kan. Så vi er nødt til at fastholde nogle specialiserede tilbud," siger hun.

Lige nu dækker de forskellige foranstaltninger behovet, men Maj-Britt Skjøth tror, at der i fremtiden vil blive inkluderet flere børn i almentilbuddene.
"I de næste fem år tror jeg, at der vil være færre børn i specialtilbud og flere i inkluderende tilbud. De specielle tilbud er jo meget dyrere end de inkluderende, og for de penge vil vi kunne få nogle gode inkluderende institutioner. Så selvfølgelig kan man på lang sigt spare penge på inklusion. Men i en lang periode er der kun udgifter til at bygge op, og det koster, hvis der skal være tale om kvalitet i inklusionen," siger hun.