Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 15
HÅRD KRITIK AF SEMINARIER - EVA foreslår helt ny pædagoguddannelse
Pædagoguddannelsen bør laves grundlæggende om. Vejledningen af de studerende er ikke god nok, der mangler en klar beskrivelse af den faglige kerne, undervisningen tager ikke nok hensyn til de studerendes forudsætninger, og kvalitetssikringen af praktikkerne er for dårlig. Det er nogle af konklusionerne i en omfattende undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Af: Rikke Viemose
Den har været ventet med spænding, den evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har arbejdet på i et år, og som udkom i mandags: 200 siders gennemgang og evaluering af pædagoguddannelsens styrker og svagheder på landets 32 seminarier. Det er sjældent, at EVA skriver så omfattende evalueringer, men denne gang var de blevet bedt om at komme med anbefalinger til en reform af uddannelsen. Evalueringsgruppen valgte tilmed - hvilket er ret usædvanligt - at foreslå en helt ny uddannelse.
»I evalueringsgruppen mente vi, at anbefalingerne kunne få større dybde, hvis de blev tænkt i en sammenhæng. Det er mere perspektivrigt at foreslå en samlet pakke. Ellers risikerer man, at nogle af anbefalingerne bliver overbetonede i det samlede billede,« siger evalueringskonsulent Helene Brochmann, der har været projektkoordinator på evalueringen.
Og rapporten indeholder vitterligt mange anbefalinger. Den tager fat på de fleste af de kritikpunkter, der tidligere har været rejst af pædagoguddannelsen, senest i en række artikler i Børn&Unge i januar sidste år, hvor en række studerende, lærere og censorer beskyldte uddannelsen for at være for dårlig.
EVA-rapportens konklusioner dokumenter, at der var grund til kritik. Rapporten konkluderer blandt andet, at undervisningen varierer meget seminarierne imellem. Den frihed, som seminarierne har til at tilrettelægge og præge uddannelsen, er værdifuld, men den betyder også, at det er en meget uensartet uddannelse, set på landsplan. Det kommer blandt andet til udtryk, når seminarierne bliver bedt om at definere "den fælles faglige kerne", som bliver nævnt i bekendtgørelsen for uddannelsen. Her får evalueringsgruppen 32 forskellige svar, én for hvert seminarium.

Junglelov. Selvom hvert seminarium får det samme beløb for hver studerende, der består et årsværk, så bruges der meget forskellige beløb på undervisningen. Der er også meget stor variation i antallet af undervisnings- og vejledningstimer - det spænder fra 52 til 104 per år per studerende. Seminariernes egen vurdering af, om de tilbyder nok timer, hænger ikke sammen med, hvor mange de rent faktisk har, men der er ikke desto mindre 11 seminarier, der mener, at de har færre undervisnings- og vejledningstimer, end de synes er acceptabelt.
Men ét er, hvor meget undervisning og vejledning, der er. Noget andet, hvad der tilbydes. Her klager de studerende generelt over, at der er for lidt koordination mellem underviserne, at der er for meget projekt- og gruppearbejde, at der er for lidt tid til fordybelse og for lidt feedback. Herudover mener en del af de studerende, som evalueringsgruppen har talt med, at der er for store hold, for dårlige lokaler og for kedelig undervisning. Mange studerende taler om meget spildtid i løbet af uddannelsen.
Her overfor står underviserne, hvoraf de fleste mener, at de studerende skal tage ansvaret for deres egen uddannelse, fordi der er tale om en videregående uddannelse.
Til dette siger evalueringsgruppen, at de studerende generelt er en meget uhomogen gruppe, og at en del ikke magter at løfte det ansvar eller har svært ved det. Her hører det også med, at "evalueringsgruppen ikke har set mange eksempler på, at klare forventninger, præcise fagmål og eksplicitte krav er blevet kommunikeret til de studerende. Det kan være medvirkende til, at studie- og arbejdssituationen er blevet uklar," hedder det.
Underviserne bør derfor lære de studerende at magte et selvstændigt studium - ikke kræve det af dem fra den første dag, konkluderer evalueringsgruppen.
Gruppen har også bemærket, at de studerende bliver overladt meget til sig selv, når der skal laves gruppearbejde. Og det er uheldigt, fordi en del af de studerende selv indrømmer, at de holder medstuderende ude, der er for dårlige eller ikke tager uddannelsen alvorligt nok.
»Man kan være fraværende 50 procent af tiden,« lyder det fra en studerende, mens en anden siger: »Nogle af lærerne krydser os af, andre gør ikke. Nogle gange skal man selv gøre det. Der er bare alt for mange, der ikke burde gå her, og det er en skraldespandsuddannelse.«
Her konkluderer evalueringsgruppen, at gruppedannelser nogle steder foregår efter rene "junglelovsprincipper":
"Den adfærd er i direkte modstrid med de personlige kompetencer, som uddannelsen skal fremme: samarbejdsevne, omsorg, indlevelsesevne osv.," hedder det.

Ansvar skal præciseres. Om der er for mange "ikke-studieegnede" på uddannelsen, og om de bliver vurderet efter for lave krav, er et følsomt emne.
På mange seminarier har man reageret imod overhovedet at blive spurgt. Alligevel er der 24 seminarier, der mener, at nogle studerende burde være stoppet undervejs i uddannelsen, og 20 af dem efterlyser bedre sanktionsmuligheder mod de ikke-studieegnede studerende.
Blandt "aftagerne" af de nyuddannede, det vil sige institutions- og skoleledere, er der kun 20 procent, der mener, at de nyuddannededes faglige match med arbejdsmarkedets krav generelt er godt. 10 procent mener, det generelt er dårligt, mens 32 procent svarer, at det er "meget varierende".
Censorformandskabet mener, at de er en garant for, at uddannelsens niveau er, som det skal være. Alligevel kan censorerne fortælle, at fem procent af eksaminerne ikke er i orden, fordi der ikke foreligger en pensumopgivelse, ligesom nogle mener, at de studerende ofte mangler dybde i de faglige begreber. Ikke desto mindre ligger karaktergennemsnittet for specialerne på 9,5.
Kun én procent af de studerende dumper uddannelsens første eksamen, førsteårsprøven, mens 15-20 procent studerende falder fra på andre tidspunkter. Ofte taler man på seminarierne om at "vejlede nogle ud af uddannelsen", men det mener evalueringsgruppen er uheldigt, fordi det gør det juridiske grundlag og retssikkerheden for de studerende uklar.
"Pædagoguddannelserne skal arbejde videre med systemerne til vurdering af "egnethed". I dag præges ordningerne til dels af mangel på målrettethed, klargørelse og præcisering af ansvar," hedder det i rapporten.
Evalueringsgruppen stiller også spørgsmålstegn ved, hvilke studerende, der rent faktisk falder fra uddannelsen. Tallene siger ikke noget om det, men måske det i nogle tilfælde kan være de motiverede og dygtige, som ikke får tilstrækkeligt med udfordringer, lyder det.
De nuværende eksamensregler ses som et problem, fordi der går 2,5 år mellem førsteårsprøven og de afsluttende eksamener - en periode, hvor seminariet ikke på eget initiativ har formelle muligheder for at sætte en stopper for et fejlslagent studieforløb. Samtidig ses det også som et stort problem, at undervisningsformerne ikke hænger sammen med eksamensformerne. Hvor de fleste seminarier i dag i høj grad bruger tværfagligt projekt- og temaarbejde, kræver bekendtgørelsen, at der eksamineres i de enkelte fag. Derfor opfordrer evalueringsgruppen også til helt nye rammer på dette område.

Praktikken bør nytænkes. Praktikken er et kapitel for sig. Den udgør 40 procent af uddannelsen, og 17 seminarier synes, at de har et godt samarbejde med praktikinstitutionerne. Omvendt mener de fleste institutioner også at have et godt samarbejde med seminarierne. Ikke desto mindre er der en række problemer, finder evalueringsgruppen. For det første er der meget forskellige og uklare opfattelser af praktikkens funktion. "Praktikken må ikke bare blive seks måneders øvelse i almindelige arbejdsfunktioner," hedder det. Kun få har formuleret klare mål for, hvad den studerende skal have ud af sin praktikperiode, og nogle seminarier tilbyder kun en minimal bearbejdning af praktikperioden. Desuden finder evalueringsgruppen, at det er bekymrende, at ikke alle institutioner har en uddannet praktikvejleder. Her er kommunerne og amternes sig ikke deres ansvar bevidst, lyder det.
Alt i alt skal der mange forbedringer til her, og evalueringsgruppen foreslår også at tænke praktikken på helt nye måder (se omtalen af forslaget til en ny uddannelse).
Rapporten kommer også ind på seminariernes internationale arbejde, hvilket de fleste har meget godt styr på. Når det kommer til forsøgs- og udviklingsarbejdet, efterlyser evalueringsgruppen derimod en tydeligere organisering. Området er en væsentlig kilde til undervisernes opkvalificering, og derfor bør der arbejdes mere tydeligt med det - også i undervisningen. Samtidig opfordrer evalueringsgruppen også seminarierne til at få en sammenhængende og formuleret strategi for efter- og videreuddannelse.
Det samme gør sig gældende for evalueringer af uddannelsen. Alle seminarier mener, at evalueringer er vigtige for at sikre kvaliteten, men man ser egentlig ikke noget stort behov for at arbejde med dette område, fordi man ikke har fået nogen klager. Her konkluderer evalueringsgruppen:
"Indtrykket på baggrund af dokumentationen er, at der er et stykke vej endnu, før kvalitetssikringen er i trygge hænder."
Rapporten kan læses eller hentes på EVA's hjemmeside på http://www.eva.dk