Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 01 Børn&Unge som e-paper
Planlæg din pension i tide
Kom til gratis møde, og få masser af gode råd om, hvordan du planlægger din tilværelse som pensionist.
Af:
I 2015 holder PBU 12 møder med titlen ’Planlæg din pension’ for medlemmer, der er fyldt 55 år. Den første halvdel af møderne, som du kan se nedenfor, ligger i foråret. Som sædvanlig er det gratis at deltage i møderne, og du er velkommen til at tage din bedre halvdel med.
Der er god økonomi i at planlægge sin pensionstilværelse og få overblik over sine muligheder i god tid, hvad enten du ønsker arbejde så længe som muligt, trappe din arbejdstid ned eller stoppe, så snart du kan
På møderne vil en pensionsrådgiver fra PBU fortælle om pension, forsikringer og folkepension. Derudover vil en rådgiver fra BUPL’s A-kasse fortælle om mulighederne for efterløn.
Møderne bliver holdt i hele landet.

Praktisk
Vi starter møderne kl. 18 og slutter kl. 21. Der vil være pauser undervejs med sandwich, sodavand og kaffe/te. Du er velkommen til at komme allerede fra kl. 17.30.
Du kan logge ind på pbu.dk og printe dine pensionstal ud, hvilket du er velkommen til at gøre hjemmefra inden mødet.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser. Så det er en god idé, hvis du tilmelder dig i god tid på pbu.dk. Tilmeldingen foregår efter først-til mølle-princippet.



Dato Sted Adresse

27. januar Vilcon Hotel & Konferencegaard Lorupvej 44, 4200 Slagelse

3. marts BUPL Fyn, Mødecenter Odense Buchwaldsgade 48, 5000 Odense

10. marts Scandic City Østergade 10, 8000 Aarhus

14. april Copenhagen Europe Center Vesterbrogade 149, 1620 Kbh. V

28. april First Hotel Marina Vedbæk Strandvej 391, 2950 Vedbæk

5. maj BUPL Storkøbenhavn Lindevænget 19, 2750 Ballerup