Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 01
Børns mistrivsel behandles vidt forskelligt
Forskellen mellem pædagogers og kommuners praksis for at underrette er enorm. En dårlig underretningskultur kan skade barnet, advarer Børns Vilkår, der er bekymret over den store geografiske forskel.
Af: Kåre Kildall Rysgaard
Skal et barn vise flere tegn på mistrivsel i nogle dele af landet end i andre, før pædagoger skriver en underretning? Det spørgsmål melder sig efter en rundringning til de seks største kommuner i landet, som Børn&Unge har foretaget.
Rundringningen viser, at der er meget stor forskel på, hvor ofte pædagoger underretter i kommunerne.
I Aarhus og Esbjerg Kommuner står pædagogerne som afsender på hver 6. underretning. I København, Aalborg og Kolding står de kun for 1 ud af 17. Odense Kommune aner ikke, hvor mange underretninger der stammer fra daginstitutioner.
Børns Vilkår er fortørnet over, at der er så store forskelle mellem kommunerne.
»Forskellen er bekymrende. Som udsat barn skal man være heldig at være født i den rigtige kommune, for at pædagogerne underretter om mistrivsel, og familien kan få hjælp,« siger Bente Boserup, rådgivningschef i Børns Vilkår.
Hun oplever, at kommunernes praksis med underretninger er tilfældig. Nogle kommuner har handleplaner, bekymringsvejledninger og guides, så sagsbehandlere og pædagoger ved, hvad de skal gøre, når et barn mistrives. I andre kommuner står pædagogerne helt alene med sagen og bliver måske ikke engang bakket op af deres ledere og kolleger. Her stiger risikoen for, at pædagoger slår bekymringen hen og ikke underretter.
»Det er vigtigt, at man underretter, for ellers hjælper ingen barnet. Så bliver barnet stadig slået, udsat for overgreb eller er sammen med sin mor, der drikker, eller sin far, der ryger for meget hash,« fastslår Bente Boserup.

Fælles bekymringer virker. De mange underretninger i Aarhus skyldes ikke, at aarhusianske børn er mere nødlidende end københavnerbørn, mener Toke Agerschou, sektionsleder i Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Aarhus Kommune. Han tror, at tærsklen for at underrette er højere i København end i Aarhus.
Forklaringen kan også være, at Aarhus har haft fokus på underretninger og samarbejdet mellem socialrådgivere og pædagoger.
»Når pædagoger sender en underretning af sted, skal den ikke bare afleveres i socialforvaltningen, og så er det deres bord. Samarbejdet skal fungere løbende,« fortæller Toke Agerschou.
Han mener, at det er vigtigt, at pædagoger i kommunen har en fælles tærskel for, hvad der skal til for at udløse en underretning. For øjeblikket arbejder Aarhus Kommune på at få fælles indikatorer for mistrivsel hos børn.
»Vi skal blive enige om, hvilke signaler der er alvorlige. Når dagtilbuddene skriver til forvaltningen, at det er svært at få øjenkontakt med et barn, så skal de rigtige klokker ved socialrådgiverne lyse. Underretninger er et fælles fokusområde,« understreger Toke Agerschou.

Underretninger ikke et mål. I Københavns Kommune er forvaltningen forundret over, at pædagogerne underretter meget mindre end i Aarhus. Men det er ikke nødvendigvis et problem.
»Mange underretninger er ikke et mål i sig selv. Det vigtigste er, at der sker det rigtige for børnene,« understreger Mikala Jørgensen, kontorchef i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Hun tror, at få underretninger også kan være et udtryk for, at København for eksempel har en række tidlige indsatser for udsatte børn. Samtidig er der socialrådgivere tilknyttet 54 daginstitutioner, hvor de skal arbejde med at takle problemerne, før de vokser sig store. 
Kolding Kommune peger også på, at pædagoger klarer mange ting uden at underrette.
»I virkeligheden er det bedre, hvis vi forebygger og reagerer, før en underretning bliver nødvendig,« siger Suzan Werther Andersen.
Hun peger på, at Kolding har gode erfaringer med trekantssamtaler. Her forsøger pædagoger, forældre og socialrådgivere fra familiecentret sammen at løse sagen, før den går i hårdknude.
Samme melding lyder fra Aalborg, der også har tværfaglige team. Kommunen har samtidig haft et stort undervisningsforløb og skrevet en håndbog til ansatte, der arbejder med udsatte børn og unge. I det hele taget mener socialchefen, at det er naturligt, at få underretninger stammer fra pædagogerne.
»Når børnene er små, er der meget personale om dem. Problemerne bliver mere tydelige i skolen, når en lærer skal klare 24 børn alene,« siger socialchef Hanne Husted Manata.
Social og sundhedsminister Karen Hækkerup (S) fastslår, at det er afgørende, at svigt og overgreb bliver anmeldt hurtigt. Hun er forbløffet over de store kommunale forskelle. 
»Det er tankevækkende, og jeg vil opfordre kommunerne til at lære af hinanden og kigge de bedste kommuner over skuldrene i forhold til at have en god dialog med de fagfolk, som omgiver børnene til hverdag,« siger ministeren til Børn&Unge.

Alvorlige sager
En række sager har i de senere år gjort det tydeligt, at det er vigtigt, at pædagoger og lærere underretter, og ikke mindst, at kommunerne tager underretningerne alvorligt. De tre mest omtalte sager i de seneste år er:
• Brønderslevsagen
Faderen var voldelig og misbrugte børnene, der også var udsat for grov vanrøgt i årevis. Både faderen og moderen blev dømt i sagen.
• Esbjergsagen
I december 2011 blev en 41-årig mand dømt for sexmisbrug af otte børn. Han blev idømt syv års fængsel.
• Tøndersagen
En far misbrugte og lod andre misbruge sin datter. Han blev idømt 10 års fængsel. 14 andre mænd og pigens mor blev også dømt i sagen.