Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 01
Sådan laver du en god underretning
Hvis du griber en underretning rigtigt an, mindsker du risikoen for, at sagen bliver afsporet. Børn&Unge har samlet syv gode råd om underretninger fra Ankestyrelsen, Børns Vilkår og Dansk Socialrådgiverforening. Du kan læse meget mere på bupl.dk
Af:
1. Observer barnet grundigt
Skriv, hvad du ser, og ikke, hvad du har på fornemmelsen. De grundige præcise detaljer er vigtige i underretninger. Hvis forældrene lugter af spiritus, så notér, hvornår de var fulde. Undgå generelle vendinger som for eksempel: ’Han er udadreagerende’. Pas også på med at putte forældre og børn i kasser. Beskriv i stedet, hvordan børnene handler i forskellige situationer, og citér, hvad de siger.

2. Hold tidligt møde med forældrene
Undgå, at forældrene går i baglås, og invitér dem tidligt til møde, eventuelt sammen med en socialrådgiver. Husk, at en bekymring er nok til et møde. Som pædagog skal man ikke kunne bevise noget. Det er socialforvaltningens og politiets opgave.

3. Drag ingen konklusioner på forhånd
Lad være med at give forældrene en færdig konklusion på det første møde. Lyt til, hvad de siger og har af indvendinger. Hvis forældrene tager ejerskab til situationen, bliver det lettere at finde en fælles løsning.

4. Afdramatisér sagen
Forældre kan frygte, at børnene bliver tvangsfjernet, hvis der kommer en underretning. Det sker i grove sager, men som regel er underretningen en hjælp. Fortæl forældrene om den støtte og hjælp, som de kan modtage efter en underretning. Afdramatisér frygten for at få børnene tvangsfjernet, hvis det slet ikke er det, som er dagsordenen.

5. Få tilladelse til at dele informationen
Spørg forældrene om tilladelse til at dele information mellem socialrådgiverne og pædagogerne. Argumentér med, at I sammen med forældrene vil løse problemerne, så derfor er det vigtigt, at oplysningerne flyder frit. Ofte giver forældrene tilladelse. Pædagogerne slipper for frustrationen ved ikke at vide, hvad der sker i socialforvaltningen.

6. Glem ikke barnet
Hold opfølgningsmøder med forældrene. Hvis situationen ikke bliver bedre, så send en ny underretning. Socialrådgiverne har behov for at vide, om barnet stadig mistrives. Når et barn trænger til særlig støtte, laver kommunen en stor § 50 undersøgelse. Den kan tage fire måneder, så der kan ske ting i kulissen, selvom pædagogerne ikke er orienteret. Reagerer kommunen sløvt, er det muligt at underrette til Ankestyrelsen.

7. Kriminalitet? Kontakt politiet straks
Ved tegn på vold og andre strafbare forhold, kontakt politiet, og hold forældrene udenfor. Bliver forældrene orienteret, kan det sløre efterforskningen og bringe børnene i fare for overgreb.

Når tavshedspligten forsvinder
Pligten til at underrette går altid forud for tavshedspligten. Hvis en mor siger: ’Sagt i al fortrolighed, så har min mand et alkoholproblem’, og børnene ser ud til ikke at trives, har pædagogerne pligt til at underrette. På samme måde skal pædagoger underrette, selvom et barn fortæller, at en alvorlig sag er en hemmelighed, som ikke må siges videre.