Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 06
TEMA SYG OG FATTIG: Regeringen svigter de syge
Før valget var det en hastesag at få afskaffet tidsbegrænsningen for sygedagpenge. Men nu tøver regeringen, og det får oppositionen til at beskylde dem for løftebrud.
Af: Niels Ole Qvist
Før valget var der ingen tvivl: Social­demokraterne, SF og Radikale Venstre ville have afskaffet varighedsbegrænsningen på de 52 ugers sygedagpenge. Og det kunne ikke gå hurtigt nok.
I februar 2010 fremsatte de i fællesskab et forslag i Folketinget om, at afskaffelsen skulle træde i kraft allerede fra 1. juli 2010.
Dengang sad de tre partier i opposition, og forslaget blev stemt ned af et borgerligt flertal.
Med regeringsmagten i hånden kan S, SF og R nu realisere deres forslag, støttet af Enhedslisten, som hellere end gerne lægger mandater til. Men det har ikke længere så høj prioritet, og spørgsmålet er, om de tre partier stadig kan præsentere fælles fodslag.
»Jeg er ret overbevist om, at de også er i gang med at løbe fra det her valgløfte,« siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs.
Samme holdning har Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Han er næstformand i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
»Hvis de i regeringen virkelig mener, hvad de har sagt, kunne de jo bare have fjernet 52-ugers-reglen i forbindelse med vedtagelsen af finansloven. Hvorfor tøve? Jeg tror, at de økonomiske realiteter er gået op for dem. Nu skal de først finde pengene,« siger Bent Bøgsted.
Også regeringens støtteparti, Enhedslisten, er bekymret på de sygemeldtes vegne.
»Jeg er bange for, at regeringen ikke får snoldet sig sammen til at indfri det her løfte, hvis de ikke presses meget hårdt. Så det har vi tænkt os at fortsætte med,« siger Enhedslistens Frank Aaen.

Ingen udmelding. Når man spørger de Radikale om, hvem der udtaler sig om sygedagpenge, peges der på partiets arbejdsmarkeds­ordfører, Nadeem Farooq. Det viser sig, at han ikke klar over, at hans eget parti har presset på for at få afskaffet 52-ugers-reglen.
»Jeg mener ikke, vi på noget tidspunkt har meldt kategorisk ud på det punkt,« svarer han, da Børn&Unge forsøger at afklare Radikale Venstres aktuelle holdning på området.
»Vores holdning er, at vi bør kigge på syge­dagpengeområdet, og vi skal finde en god ordning. Men det skal ikke være en lappeløsning,« siger han.
Så reglen skal ikke væk her og nu?
»Nej,« svarer Nadeem Farooq.
Socialdemokraterne har heller ikke så travlt med at få forbedret forholdene for de tusindvis af danskere, som ryger ud af dagpengesystemet.
»Der er ingen akut redningsplanke på vej til de syge, og det er hårdt at sige til dem, der er ramt af reglen,« siger Lennart Damsbo-Andersen (S), der er formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
I har tidligere været klare i mælet. Er I ikke det længere?
»Vi har været fuldstændigt klare i mælet på det her punkt. Og isoleret set mener jeg da også stadigvæk, at reglen skal væk. Men det sker bare ikke her og nu. Vi ønsker en større reform, hvor hele området bliver vendt, også de områder, som støder op til for eksempel sundhedsområdet,« siger Lennart Damsbo-Andersen (S).

Vi redder jer. Dagen før valget, den 15. september 2011, sendte SF’s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, en pressemeddelelse ud med overskriften: ’Langtidssyge vil blive reddet af SF og et nyt flertal’.
Eigil Andersen skrev blandt andet: ’Det er umenneskeligt og uretfærdigt, at samfundet støder langtidssyge ud over kanten, så de må gå fra hus og hjem. Derfor vil SF lave loven om. De tre andre partier i oppositionen er enige, så med et eventuelt nyt flertal ved valget i morgen vil det lykkes’.
I dag indrømmer Eigil Andersen, at det ikke går så hurtigt med at få afskaffet reglen, som han kunne ønske sig.
»Folk bliver efterladt på herrens mark med det her system, fordi man tager indtægten fra meget syge eller forpinte mennesker,« siger han.
Men hvorfor afskaffer I så ikke loftet her og nu?
»Jamen, jeg er også ked af, at det ikke er sket. Men der er nogle forhandlinger, som skal overstås. Der er en reform på vej for hele området.«
Regeringen er blevet beskyldt for at løbe fra sine løfter ved at henvise til, at pengene ikke er der til at gennemføre den lovede politik. Kan det også blive sagen her?
»Det tror jeg bestemt ikke. De nuværende regeringspartier har jo to-tre gange under Lars Løkkes tid fremsat lovforslag om at afskaffe reglen, og det fremgår også af regeringsgrundlaget,« svarer Eigil Andersen.
I det 80 sider lange regeringsgrundlag, som blev forhandlet på plads i ugerne efter valget, er sygedagpengene kortfattet nævnt på side 48. Her står ordret:
’Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge’. Til gengæld er det ikke angivet, hvornår eller hvordan det vil ske.
Ulla Tørnæs (V) mener, at regeringen har set lyset og kan være i gang med at ændre kurs. Det håber hun også, at regeringen gør.
»Al erfaring viser, at jo længere tid, man er på sygedagpenge, desto sværere bliver det at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Man marginaliserer folk og efterlader dem på permanent, offentlig forsørgelse. Det kan ingen være tjent med, heller ikke regeringen,« siger hun.

Meget dyrt eller billigt? I et svar til Folketinget, der er afgivet i december 2011, oplyser beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at det vil koste 260 millioner kroner om året at afskaffe tidsbegrænsningen. Den udmelding undrer dog Frank Aaen fra Enhedslisten.
»Beløbet svarer ikke til de oplysninger, vi tidligere har fået. Under forhandlingerne om finansloven fik vi hen over bordet at vide, at det kunne dreje sig om et milliard­beløb,« siger han.
Er det derfor, regeringen tøver med at realisere forslaget?
»Det er det nok. Jeg er fuldstændig enig med dem, der frygter, at det her såkaldte reformarbejde udvikler sig til en syltekrukke. Sagen er, at området er blevet endevendt masser af gange. Problemstillingerne har været kendt i årtier, så hvad er det for et udredningsarbejde, regeringen finder nødvendigt? Jeg vil opfordre dem til straks at afskaffe loftet, og hvis det koster 260 millioner kroner om året, burde det heller ikke været et problem at finde finansieringen. Slet ikke, når man tager i betragtning, hvor hårdt loftet rammer de syge,« svarer Frank Aaen.

Om sygedagpengene
• Du kan få sygedagpenge, hvis du på grund sygdom er fuldt eller delvist uarbejdsdygtig. Hvis du er i arbejde og er syg i mere end tre uger, refunderer kommunen sygedagpengene direkte til din arbejdsgiver, som udbetaler løn til dig. Hvis du er ledig eller ikke har ret til løn under sygdom, vil du normalt få sygedagpenge fra kommunen. Det samme gælder, hvis du mister jobbet under sygdomsperioden.
• Sygedagpenge er en midlertidig ydelse. Det betyder, at du som hovedregel kan modtage sygedagpenge i op til 52 uger. Hvis du er syg i mere end 52 uger, kan sygedagpengene i visse tilfælde forlænges for en periode. Dette gælder eksempelvis i store træk, hvis kommunen vurderer, at du kan komme i ordinært arbejde ved hjælp af et revalideringsforløb eller lægelig behandling, hvis der er rejst sag om erstatning på grund af en arbejdsskade, hvis det er uafklaret, om du skal have fleksjob eller førtidspension, hvis du venter på at få tilkendt førtidspension, eller hvis du har en livstruende sygdom.
• Kommunen vurderer, om du har ret til sygedagpenge. Hvis du er uenig i kommunens vurdering, kan du klage over afgørelsen.
• Hvis du er sygemeldt og har brug for råd og vejledning om dine rettigheder og muligheder, kan du kontakte din lokale BUPL-fagforening.