Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 33
Kogebogskonkurrence: Gode spisevaner skal læres tidligt
Madlavning er både lærerigt og underholdende. Er børn med til at lave mad i institutionen, får de lært at spise varieret og sundt. Det mener kok og madskribent Katrine Klinken, der er dommer i Børn&Unges kogebogskonkurrence, som skydes i gang i dag.
Af: Vibeke Bye Jensen
Mad er en vigtig del af vores hverdag. Og kendskab til, hvad der er god og dårlig mad, skal læres tidligt. En god måde at lære det på er ved selv at være med til at tilberede maden i institutionen. De fleste børn synes, at det er spændende at lave mad, især sammen med voksne, som har det på samme måde.

Det mener Katrine Klinken, kok, madskribent og forfatter til flere kogebøger til børn. Hun er dommer i Børn&Unges nye konkurrence, som kårer Danmarks bedste institutionskogebog. Og hun glæder sig til at se, hvilken mangfoldighed, der udfolder sig i institutionernes køkkener.
"Kendskab til madlavning og råvarer kan hjælpe børn til at turde spise mere varieret og sundt. Når børn siger: 'Jeg kan ikke lide fisk', har min tilgang altid været: 'Ok, men nu laver vi den, og så kan du altid se, om du skulle få lyst til at smage'. Når man spiser sammen bagefter, bliver børn nysgerrige, fordi de selv har været med til at lave maden, og så skal de lige smage. Og det er sjældent, at de fastholder, at de ikke kan lide maden. Jeg tror, at det er meget motiverende for at prøve at smage noget nyt, hvis man selv har været med," siger hun.

Katrine Klinken kalder det 'at få maddannelse fra begyndelsen'. Det indebærer ikke bare at lære at lave mad, men også de kulturelle og sociale sider af måltidet.

Med i alle led. Børnene må gerne have indflydelse på, hvilken mad de skal lave. Man kan i forvejen tale om maden og om hvilke ingredienser, man vil bruge. Man kan tage børnene med på indkøb, da det kan være motiverende, at de er med til at vælge madvarerne og ser, hvad der ser fristende ud.

"Der er mange elementer i at lære at være i et køkken. Man kan lære at blive en forbruger, der kan vælge ordentlige råvarer. Hvad ser friskt ud, hvad er der sæson for, og hvad er billigt? Og så er der alt det madlavningstekniske: Hvordan man skærer, og hvordan man blander ingredienserne. Og ikke mindst handler det om at få maden til at smage godt. Børn skal lære, at man ikke skal sætte noget på bordet, før man ved, om det smager ordentligt. Man kan også tale om, hvad der smager godt, hvor meget salt og peber, der skal i maden og den slags. Der skal være en respekt for maden, og det forstår mange børn bedre, når de selv har været med til at lave den," siger Katrine Klinken.

Man skal selvfølgelig huske, at køkkenet med skarpe knive, varme ovne og kogeplader ikke er et ufarligt sted at opholde sig med børn. Der er nødt til at være en vis disciplin.
"Der skal ikke pjattes for meget, mens man laver mad. Der skal være ro på, men man må godt hygge sig," siger Katrine Klinken.

Åbne en madverden. Katrine Klinken mener, at mad i institutionerne ikke konstant skal være et ambitiøst projekt.
"Det handler om at åbne en madverden for børn, så de kommer til at spise sundere. At de selv finder og laver alternativer til slik og kager. For eksempel hyldeblomstsaft eller æblekage, for det giver noget andet, når man selv har samlet tingene og lavet maden fra bunden. Der bliver større respekt for den mad, man selv laver, end den mad man kan købe eller slikket fra posen, som man bare kører ned. Det er en særlig opgave at lære at omgås mad i et overflodssamfund, hvor alt jo kan købes," siger hun.
Man kan gøre madlavningen meget enkel. Når det er sæson for gode danske æbler, kan det for eksempel være en idé at lære børnene, at et æble ikke bare er et æble. Og det kræver ikke mange ressourcer.

"De fleste kan uden videre nævne ti forskellige lakridsmærker, men de kan ikke nævne tre æblesorter," siger Katrine Klinken.
"Og så er der perioder, hvor man mere intensivt kan beskæftige sig med mad. Men man bør hver dag eller uge have en plan for, hvordan man kan får god mad på bordet, også hvis det kun drejer sig om eftermiddagsmåltidet," siger hun.

Det er pædagogernes opgave. Sund børnemad er, ifølge Katrine Klinken, at de spiser, hvad de har brug for, og at de ikke får for meget af det, de ikke har godt af. Hun mener ikke, at al mad hele tiden skal være supersundt. Men hvorfor ikke lære børn, at ting både kan være sunde og smage godt samtidig?

"Maden skal se godt ud, og den skal smage godt. Lærer man det tidligt, får man ind på rygraden, at sund mad også kan smage dejligt. Derfor er det også en opgave for pædagogerne at sige 'uhm' og vise, at de kan lide det sunde mad. Man skal ikke kun sige 'uhm' til kagerne. Hvis børnene kun oplever, at det er dejligt og hyggeligt, når der er slik eller kager på bordet, vil de foretrække det. Man skal også huske at hygge sig, når man spiser sund mad, og det er jo ikke vrøvl, at meget frugt, nye kartofler og asparges er lækre, men man glemmer nogle gange at give udtryk for det," siger hun.
De fleste pædagoger kender de otte kostråd og kostcirklen: Man skal have en masse groft, uraffineret mad, rugbrød, grove grøntsager og frugt. Men maden kan sagtens varieres, så det sunde ikke altid bliver revne gulerødder og en tør skive rugbrød.

"Der ligger den kreative og faglige udfordring. Nogle pædagoger er gode til at bruge få midler på noget, der er varieret og godt. Og så er der institutioner, hvor man vælter sig i sukker, og hvor man udelukkende serverer frugt om eftermiddagen, fordi det er det letteste," siger hun.

Mad er også omsorg. Det er Katrine Klinkens oplevelse, at mange pædagoger ikke ved nok om at lave mad til og med børn.
"Ofte er prioriteringen af maden og måltidet i institutionen et spørgsmål om personligt engagement. Viden om børn og kost er en lille del af uddannelsen, og traditionen er, at det er forældrenes ansvar, hvad børnene får at spise. I institutioner og skoler er det mere for overlevelsens skyld, at man holder en pause for at spise. Det er ikke for måltidets skyld. Dog er det lidt bedre i daginstitutioner end i skoler, for pædagoger er jo omsorgspersoner, og mad er omsorg," siger hun.

Katrine Klinken synes ikke, at alle pædagoger skal tvinges til at lave mad hele tiden. Men mad skal heller ikke kun være en service, lavet af andre.
"Derfor er det jo helt optimalt, hvis nogle fagpersoner har lyst til at udføre det pædagogiske arbejde, som handler om at lave mad sammen. Madlavning er en oplagt mulighed for, at børn kan være med til noget 'rigtigt'. Børns liv nu om dage har alt for meget fravær af noget 'rigtigt'. Det handler om leg og underholdning, men børn vil som regel gerne være med til at lave noget, der kan bruges. Og det kan mad."


Hvem er Katrine Klinken?
Katrine Klinken, født i 1963, er uddannet kok og har været i lære hos Jan Hurtigkarl, Erwin Lauterbach og Philippe. Katrine Klinken supplerede i 1995 sin kokkeuddannelse med uddannelsen som ernærings- og husholdningsøkonom. Katrine Klinken er undervejs blevet mor til tre børn, der har inspireret hende til at arbejde med børn og mad.
Hun er medlem af Slow Food og Oprør fra Maven, freelance-madskribent og fast tilknyttet ugebladet Hjemmet og dagbladet Information. Hun har været kantineleder i fem år, har undervist i hjemkundskab og arrangeret kurser for professionelle. Hun er forfatter til en stribe kogebøger, blandt andre fem børnekogebøger, 'Katrine Klinkens kantinekøkken', 'Suhr Mad', 'Smørrebrød' og 'Lutter Lagkage'.
Læs mere på www.klinken.dk


Har I en kogebog eller en opskriftsamling i jeres institution, eller har I lyst til at lave en nu? Så kan I deltage i Børn&Unges store kogebogskonkurrence og vinde et kokkekursus.

SEND NU!
Jo hurtigere I sender kogebogen/opskriftsamlingen til os, jo før kommer jeres opskrifter på nettet og eventuelt i bladet - til gavn for alle andre ansatte i institutionerne.

PRÆMIERNE
Førstepræmien er et kursus i at lave mad til børn med konkurrencens dommer, kok, madskribent og kogebogsforfatter Katrine Klinken. Kurset er for personalet, og det vil blive afholdt i institutionen efter aftale med Katrine Klinken i første halvdel af 2009. Desuden får både første, anden og tredje præmievinderne et sæt af Katrine Klinkens kogebogsserie for børn, som er udgivet på Politikens Forlag.

HUSK AT
I skal gøre opmærksom på, hvis nogle af jeres opskrifter er hentet fra andre. For eksempel hvis jeres yndlingsopskrift stammer fra Karolines Kogebog. Det er i orden, men vi skal vide det.
Alle kogebøgerne offentliggøres i deres fulde form som pdf'ere på nettet.

DET SKAL I GØRE
I skal sende jeres kogebog eller opskriftsamling, meget gerne i pdf-format til:
kogebog@bupl.dk
Har I ikke jeres bog liggende digitalt, kan I sende den med posten til:
Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 København Ø.
Mærk kurverten 'Kogebog'.
Send så hurtigt som muligt og senest 1. december 2008.

DOMMERNE ER
Kokken Katrine Klinken, journalist Vibeke Bye Jensen og redaktionschef Lene Søborg fra Børn&Unge vil sammen finde de tre bedste kogebøger. Vi lægger vægt på, at maden er varieret - gerne både sødt og sundt - og relativt nem at lave sammen med børnene.
Kogebøgernes udseende spiller ingen rolle for bedømmelsen.

AFLYSNING
Vi gør opmærksom på, at vi aflyser konkurrencen, hvis der kommer færre end ti kogebøger.

FØLG MED
Følg konkurrencen på www.bupl.dk/kogebog og i bladet de kommende måneder. På hjemmesiden kan I se alle kogebøgerne, efterhånden som de kommer ind. Engang imellem vil vi i bladet og på hjemmesiden udvælge spændende opskrifter til inspiration og fri afbenyttelse.

EKSTRA PÅ NETTET
På hjemmesiden www.bupl.dk/kogebog kan du finde links til gode madsider, give og få tips om madlavning, indkøb og madpædagogik. Det er også her, du kan se kogebøgerne i deres fulde længde - og du kan printe dem gratis ud.
www.bupl.dk/kogebog


Katrines fif til kogebog
En kogebog eller en opskriftsamling kan være ambitiøs og med billeder, eller den kan være en samling af A4-ark med de opskrifter, børn og voksne holder af at lave.
Kokken Katrine Klinken har flere gode fif til, hvad man skal huske, hvis man vil lave en kogebog:
"Man skal selvfølgelig tænke på, at andre skal kunne forstå opskriften. Er den logisk opbygget med hensyn til ingredienserne, og er alt med både i ingredienslisten og i fremgangsmåden? Det er en klassiker, at der kan stå noget i listen, som man så glemmer at skrive, hvornår og hvordan skal anvendes i tilberedningen. Og så god fornøjelse med at lave en kogebog, hvis I ikke allerede har en. Vi ser frem til at vælge de bedste," siger hun.