Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 20 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING. Hvordan forbereder vi børn til livet?
En gruppe forskere undersøger, hvordan pædagoger og forældre tænker og handler i forhold til at forberede børn til livet efter daginstitutionen. Det har bragt dem vidt omkring, fortæller Tomas Ellegaard, der er en af forskerne.
Af: Marie Bille
Hvad undersøger I?
»Vi undersøger, hvordan daginstitutioner og forældre tænker og gør i forhold til at forberede børnene på skolen og på livet i det hele taget. Projektet har vi kaldt ’passende parathed’, for vi er optagede af, hvordan forældre og daginstitutioner synes, børn skal være forberedte. Udgangspunktet var egentlig ’skoleparathed’, og hvor stor en rolle det spiller for pædagoger og forældre at gøre børn klar til at lære i skolen. Men hurtigt udvidede projektet sig, og vi blev optagede af, hvordan skoleparathed spiller sammen med andre former for parathed og det at ’være klar’. Både til samfundet, men særligt til at være et passende institutionsbarn. Vores undersøgelse peger på, at skolen spiller en stor rolle, ikke så meget i forhold til, om børn kan bogstaverne og tallene, men i høj grad som et spørgsmål om, hvorvidt børnene er socialt klar til skolen. Pædagogerne taler om, hvorvidt børn kan holde til at begynde i skole med en masse andre børn. Om de kan klare sig og er selvhjulpne.«

Hvorfor er det vigtigt at undersøge ’parathed’?
»Politisk er der en øget bevågenhed på at forberede vores børn på konkurrencestaten. De seneste 15-20 år har vi set en stigende optagethed af, om børn lærer nok. Det startede som en skoledagsorden og sivede så ned i daginstitutionerne. Vores udgangspunkt har været, at noget politisk har forandret sig, og at man bruger mere tid på tilrettelagt læring. Vi er også optagede af, at der også for forældre er en stigende optagethed af, at deres børn skal være klar. Familierne er jo ikke upåvirkede af, at uddannelsessystemet gradvist er blevet mere konkurrencepræget. Og der er blandt forældre en stærk parathed til at gøre det, pædagogerne foreslår. Der har også været administrative opstramninger: Hvor det før var op til forældrene, hvornår børnene skulle starte i skolen, er der nu et langt stærkere statsligt pres på, at børn skal starte i skolen, senest når de er seks år. Børn skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, det er helt åbenlyst. Men det er delvis i modsætning til en dansk børnehavetradition, der handler om, at børn skal lege og være sammen med andre børn.«

Hvordan gør I?
»Vi startede med et litteraturstudie. Derefter har vi lavet feltarbejde og etnografiske observationer i fire institutioner i Danmark. Vi har også interviewet pædagoger og forældre – over 50 interview sammenlagt. Vi har observationer og interview fra udlandet, dels fra New Zealand, dels fra Singapore. Dil Bach fra forskergruppen har tidligere beskæftiget sig med Singapore. Hun ved, at Singapore har været meget optagede af, at forældre ikke legede nok med deres børn, men var for fokuserede på at lære dem tal og bogstaver. Det er en spændende kontrast til Danmark, synes vi. Vi har også haft værksteder med pædagoger, hvor vi har diskuteret vores fund fra første fase af projektet. Vi har vældig meget forskelligt empirisk materiale.«

Om forskeren
Tomas Ellegaard er lektor på Roskilde Universitet (RUC) og forsker i barndom, børnekultur og daginstitutionernes historie. Sammen med fem andre forskere fra Center for Daginstitutionsforskning på henholdsvis RUC og DPU Aarhus universitet arbejder han med projektet ’Passende parathed’. De andre forskere er adjunkt Karen Ida Dannesboe, lektorerne Dil Bach, Bjørg Kjær, Niels Kryger (alle DPU) og Allan Westerling (RUC). Afdøde lektor Charlotte Palludan var med til at starte projektet. Resultaterne af forskningsprojektet er planlagt til at udkomme som bog i 2018.