Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 22
GUIDE: Sådan holder du dine nytårsforsæt
Mange nytårsforsætter tager form, når sekund­viseren nærmer sig midnat på årets sidste aften. Men vaner ændres ikke med hurtige beslutninger. Brug i stedet tid på at sætte billeder på det, du vil opnå.
Af: Henrik Stanek
Mange ser nytåret som det perfekte tidspunkt at gøre op med dårlige vaner. Et nytårsforsæt viser med andre ord, at du tager dit liv alvorligt og tror på, at du kan påvirke det. Alligevel løber mange nytårsforsætter hurtigt ud i sandet.
»Mange glemmer deres nytårsforsæt, når hverdagen tager over. Derfor er det en god idé at sætte post-it-sedler op på køleskabet, i bilen og på tasken, så man husker det,« siger Torben Wiese, forfatter til bogen ’Bryd vanen og nå dine mål’ og indehaver af konsulentfirmaet Habitmanager.
Den helt store udfordring er, at et nytårsforsæt er en hensigtserklæring og ikke en pligt.
»På jobbet skal opgaverne løses, men i privatlivet tillader vi mere elastik. Vi lever, som om vi har uanede mængder af fremtid, og tænker, at vi altid kan ændre vores vaner. Men det kan vi ikke regne med,« siger Torben Wiese.
Typiske nytårsforsætter går på fysiske forbedringer som at holde op med at ryge eller tabe sig, men Torben Wiese ser en tendens til, at de rykker i retning af det mentale som at blive en bedre kollega eller at bære over med sine fejl.
»Pædagoger brænder for at gøre en forskel for børn og unge, så ved nedskæringer og forandringer bliver de bekymrede for deres job og for, hvordan det skal gå børnene og de unge. Det fører til negative følelser, og hvert sekund, de bekymrer sig, mister de i nuet. Et godt nytårsforsæt for pædagoger vil være et mål om at blive mere nærværende. Altså at de fokuserer på, hvilke følelser der skal præge dem, så de kan leve i nuet.«

Tænk på effekten.
Det er vigtigt for motivationen at tænke: Hvad får jeg ud af at ændre vaner?
»Jeg har rådgivet en pædagog, som ville cykle på arbejde, men ikke fik det gjort. Jeg spurgte hende, hvad effekten ville være af at cykle. Hun svarede, at hun ville komme i bedre form. Fint, hvad er effekten så af det, spurgte jeg. Hendes svar var, at hun igen ville kunne passe sit tøj, og det ville give hende øget selvtillid. I hendes næste billede begyndte manden igen at interessere sig for hende, så hun ville få flere kys. Hun ville også få større overskud til børnene på jobbet og blive en bedre kollega. Måske kan det føre til en bedre stilling. Når man taler om den effekt, man vil opnå, cykler man også i snevejr,« siger Torben Wiese.

Hvad er en dårlig vane?
»En vane er en adfærd eller en handlemåde, som en person – ofte ubevidst – har tillært sig ved stadig gentagelse. Det tager tid at udvikle vaner, og derfor kan det også tage tid at ændre dem. Vaner gør hjernen tryg og sparer den for energi, så det afgørende er, at du kan se en mening med at ændre den.«
Torben Wiese, forfatter og konsulent

Hvad er et nytårsforsæt?
Et nytårsforsæt er en beslutning om at gennemføre noget bestemt i løbet af et nyt år. Det hedder et nytårsforsæt, fordi du sætter dig noget for, for eksempel at holde op med at ryge. Alligevel kalder mange det fejlagtigt for et nytårsfortsæt. Med det ekstra t ændrer betydningen sig til, at du fortsætter med at ryge.

Religiøse aner
Nytårsforsæt stammer fra oldtidsriget Babylonien, hvor babylonierne i begyndelsen af hvert år lovede guderne at returnere lånte genstande og betale deres gæld.
Også romerne begyndte året med at give løfter til Janus, guden for al begyndelse, som har lagt navn til januar. I middelalderen bekræftede ridderne i slutningen af juletiden deres engagement, og mange kristne gav nytårsløfter til midnatsgudstjenester. Traditionen har også paralleller til jødedommens nytår og til katolikkernes faste.

Seks pædagogrelevante nytårsforsætter
1. Sig pyt
● Det er aldrig rart at begå en fejl, men verden går ikke under af et lille fejltrin i ny og næ. Øv dig i at sige pyt. Overvej derfor, hvad du ville sige til en kollega, som havde begået samme fejl. Måske kan du sige: Pyt, tænk ikke mere på det.
● At sige pyt handler også om at erkende, at du ikke kan udføre alle op­gaver lige godt. Spørg dig selv, hvad der er det værste, der kan ske, hvis du ikke når det.
2. Vær nærværende
● Når du er nærværende, er du til stede med alle dine sanser. Bestræb dig på at lade fortid og fremtid hvile, og nyd i stedet øjeblikket med børnene. Lad for eksempel være med at tænke på skænderiet med teenagesønnen derhjemme, eller hvad du skal huske at sige til hans skole-hjem-samtale om aftenen.
● Hvis dit hoved er fyldt med bekymringer, er der ikke plads til det, der kan gå godt. Lær dig selv at tænke positivt. Glæd dig for eksempel over, at du har hjulpet en kollega.
3. Vær en god kollega
● Trænger en af dine kolleger til en hånd eller en snak om et barn, så hjælp, hvis du kan. På den måde kommer I tættere på hinanden på arbejdspladsen.
● Når du ser en kollega levere et godt stykke arbejde, så fortæl hende, at hun gjorde det godt. Anerkendelse får os til at vokse, vi bliver bedre til vores arbejde, og stemningen på arbejdspladsen forbedres.
4. Sig fra – og til – i tide på en ordentlig måde
● Er du uenig med din kollega, så tag en åben snak om det. Brug sætninger, som består af to dele. Først anerkender du, at du har hørt din kollega. Dernæst kommer du med dit svar. Ved at tale om uenigheder på et tidligt tidspunkt kan du undgå, at de bliver til konflikter.
● Hvis du ser, at en kollega eller en leder ikke behandler en kollega ordentligt, så gør noget. Sig fra i situationen, eller tal med din tillids­repræ­sentant, arbejdsmiljørepræsentant, leder eller den kollega, det er gået ud over.
5. Hold fri, når du har fri
● Det er bedst for helbredet, at du holder fri, når du har fri. Derfor er det vigtigt, at du får gode arbejdsvaner, så opgaverne ikke flyder ud over alle døgnets timer. Sæt grænser for, hvor lang tid den enkelte opgave må tage.
● Især nyuddannede pædagoger stiller store krav til sig selv. Du skal holde til et langt liv på arbejdsmarkedet, så spørg en ældre kollega til råds. Hun/han vil ofte kunne sige, hvordan du løser en konkret opgave på den letteste måde.
6. Bliv bedre til dit job
● Læs faglitteratur og fagblade, søg kurser og efteruddannelse, og tag imod nye opgaver.
● Spred arbejdsglæde. Det falder automatisk tilbage på dig selv.
● Spørg dig selv, hvad du gør for institutionen eller skolen, som dine kolleger ikke kan. Ved at være bevidst om din indsats bliver du endnu bedre til at løse dine opgaver.

Få det til at holde

9 bud på, hvordan du får dit nytårsforsæt til at holde længere end en lille uge.
1. Find et realistisk forsæt
Du har begrænset viljestyrke, så opstil kun ét nytårsforsæt. Forsættet må gerne være ambitiøst, men det skal være realistisk. Vær så konkret som muligt, for eksempel at du vil tabe dig tre kilo før 1. maj, ikke bare at du vil tabe dig. Læg en plan for, hvordan det skal lykkes.
2. Tid til at modnes
Mange nytårsforsætter tager form, lige før rådhusklokkerne ringer det nye år ind, men det tager tid at opbygge den indre motivation, så din beslutning skal have tid til at modnes. Du skal virkelig ville det. Drop dine tanker om tidligere fiaskoer, men indstil dig på, at du holder aftaler med dig selv.
3. Sæt ord på målet
Tænk over, hvad det vil betyde for dig at nå dit hovedmål: Hvad er udbyttet? Spørg dig selv igen og igen: Hvad er det bedste, der kan ske? Forestil dig for eksempel en slankere eller mere venlig udgave af dig selv. Det er her, motivationen ligger.
4. Hvad er det mindste du kan gøre?
Store successer bygger på små successer, så del målet op i delmål. Måske er første skridt at gå rundt i løbeskoene hjemme i lejligheden eller at skære den ene af tre skefulde sukker i kaffen væk. Ved at dele målet op i små bidder bliver du stolt af dig selv i stedet for at føle dig som en fiasko.
5. Mind dig selv om forsættet
Gør en indsats hver dag, så sæt sedler op, skriv i din kalender, og mail en påmindelse til dig selv. Det bedste er, hvis du kan indarbejde forsættet i hverdagen. Det er mere overkommeligt at cykle på arbejde end at tvinge sig selv hen i fitnesscentret.
6. Klap dig selv på skulderen
Hold styr på dine fremskridt, og giv dig selv en belønning, når du opfylder et delmål. Hjernen vil fortælle dig, at det gamle var mere behageligt. Dit modsvar er, at du er på vej og har styringen.
7. Forudse problemerne
Tænk over, hvad du vil gøre, hvis du får problemer med at holde forsættet, for eksempel i fristende situationer.
8. Skriv dine undskyldninger ned
Når du skriver dine undskyldninger ned for at springe forsættet over, kan du se, om der er et mønster i, hvornår din motivation vakler. Så ved du, hvornår du skal passe ekstra på.
9. Undgå dårlig samvittighed
Lad være med at få dårlig samvittighed, hvis du falder i. Kom hurtigt op på hesten igen, selv med den allermindste positive handling. Så er du stadig på vej.

Hvis det glipper
Verden bryder ikke sammen, hvis dit projekt mislykkes. Kom op på hesten igen.
● I begyndelsen kan du have en tendens til at være for entusiastisk. Derfor tager du det ekstra tungt, hvis det ikke går som håbet. Sænk forventningerne, og accepter, at det går lidt langsommere.
● Hvert forsøg viser, hvilke problemer du støder på. Skriv dine erfaringer ned, og brug dem til at gøre det bedre næste gang.
● Hvert forsøg bringer dig nærmere målet. Du behøver ikke at vente til næste nytår med at gøre et nyt forsøg.
● Lad være med at slå dig oven i hovedet, når du falder i. Du kan lige så godt nyde det. Det giver energi til at komme op på hesten igen.

10 populære løfter
● Tabe sig
● Holde op med at ryge
● Være mindre stresset og få mere overskud
● Bruge mere tid på familien
● Blive bedre til at hjælpe andre eller blive et bedre menneske
● Få styr på økonomien
● Lave et karriereskift eller få et andet job
● Spise sundere
● Dyrke mere motion
● Lære noget nyt.

Kilder til denne guide: Torben Wiese, indehaver af konsulentfirmaet Habitmanager, Sygeforsikringen Danmark, jerk.dk, festen.dk, kirstenlistlarsen.dk, frkwillumsen.dk, overspring.dk, conniekragelund.dk, levlykkeligt.dk, Wikipedia, Børn&Unge, Time Magazine, arbejdsmiljoweb.dk, foa.dk, ordnet.dk og sproget.dk