Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 17
Klubkvalitet; Med på en kigger
Inviter tre pædagoger fra en anden institution indenfor og lad dem observere blandt andet de voksnes samarbejde, børnenes aktiviteter og de fysiske rammer. På den måde får du sat ord på kvaliteten af upartiske kollegaer
Af: Ida Bjørg Rasmussen
Det er altid lettere at se fejlene hos andre end hos sig selv. Og det er lettere at tage imod kritik, hvis den serveres af nogle uvildige observatører.
Det oplevede fritidsklubber og SFO'er i Frederiksborg Amt, da de sammen med Konsulentfirmaet UdviklingsForum udviklede og afprøvede Projektet "Sæt ord på kvaliteten". Det går i al sin enkelhed ud på, at pædagoger fra forskellige institutioner observerer dagligdagen hos hinanden, og på den måde får man andre til at sætte ord på sin institutions arbejde med alt fra børnenes trivsel til de voksnes samarbejde.
"Når man får noget at vide, som er blevet observeret, har man ofte egentlig godt været klar over det. Men det bliver mere legalt, når der kommer nogen udefra og fortæller, hvad de ser, end hvis det er en kollega på personalemødet," siger Helle Nellemose, som er pædagog i Skolefritidsordningen Åbjerg i Frederikssund og har været med på projektet fra begyndelsen.
I alt har seks institutioner været tilknyttet projektet. Ud fra diskussioner om hvad god kvalitet i en SFO, klub eller fritidshjem er og på baggrund af kravene i Lov om Social Service, lavede pædagogerne et skema med punkter til observationen. Noget af det, de ville observere, var sprog, børnenes aktiviteter, de voksnes samarbejde, omgangsformer og fysiske rammer.
Projektet er et mere konkret forsøg på at sætte ord på, hvad kvalitet er, mener Helle Nellemose. Og det er ikke kun tilbagemeldingen fra de andre, man får noget ud af, det er også de oplevelser, man selv har, når man observerer.
"Man bliver mere bevidst om ens egne handlemåder, hvis man tænker ups, det gør jeg også derhjemme," siger hun.

Svært at observere. Det kan godt være svært at observere, synes Charlotte Hass fra SFO Hampeland i Ølstykke, en af de seks deltagende institutioner. Ikke mindst fordi man kan føle, at man overtræder andres og egne grænser. Men hun er enig i, at man også lærer om sig selv i processen.
Hun husker en oplevelse, da hun observerede børnenes leg udenfor. En gruppe børn legede omkring et nedlagt skur. En slags fangeleg, hvor man bliver taget til fange i skuret. Legen var lidt voldsom, men børnene var gode til at styre den. I en observation på ca. 45 minutter kom der fem voksne forbi og blandede sig i legen med irettesættelser. De voksne gav sig ikke tid til først at sætte sig ind i legen, fortæller Charlotte Hass.
"Vi havde en aha-oplevelse, da vi så, hvor mange gange de voksne forstyrrede børnenes leg og blandede sig, selvom de ikke anede, hvad børnene lavede. Det kan man da tage med sig tilbage til sin egen institution."
Helle Nellemose husker et eksempel på, at man som observatør kan komme til at gå lidt i vejen:
"Observatørerne sidder i puderummet, og et par drenge åbner døren dertil, hvor på den ene udbryder "de er sgu da også alle vegne"."
Ofte kontakter børnene observatørerne og spørger, hvad de laver, og det er vigtigt at svare ærligt, så det bliver afmystificeret, fortæller Helle Nellemose. Børnene lægger mærke til ens tilstedeværelse, men man kan være mere eller mindre synlig.
"Man bestemmer selv, om man vil være en flue på væggen, eller om man vil sidde helt op og ned af dem, man observerer. Det kommer an på, hvornår man træder over deres grænser, og hvor ens egne er. Skal man observere børnenes sprog, må man nødvendigvis lidt tæt på, men er det for eksempel stemningen, man observerer, så kan man godt sidde i et hjørne og få en fornemmelse af, hvad der sker i lokalet," siger hun.

Sig hvad du ser. Det er helt op til den observerede institution selv, om den vil bruge anbefalingerne og observationerne fra evalueringen. Som observatør fremlægger man sine observationer på et tilbagemeldingsmøde, og så kan institutionen diskutere det internt bagefter.
"Man siger ikke "I skal male rødt her". Man kan selvfølgelig godt komme med ideer, men det er op til institutionen selv, hvordan de vil bruge det," siger Helle Nellemose og understreger, at det er vigtigt, man ikke tolker, men blot skriver, hvad man ser.
Det kan dog godt være svært at lytte til tilbagemeldingen, fortæller Mette Breinholt fra Skibbyssen i Skibby.
"Det er lærerigt, men det er også svært ikke at forsvare sig lidt," siger hun.
Charlotte Hass observerede i Skibbyssen. En af de ting, hun lagde mærke til, var, at de unge og de ældre medarbejdere havde en lidt forskellig tilgang til tingene.
"Det undrede mig, fordi der ellers var en enorm åbenhed og tålmodighed over for børnene. Men der var altså nogle uoverensstemmelser i voksengruppen," siger hun.
Det kan selvfølgelig godt være et ømt punkt at tage fat på, men det har hjulpet at få det at vide, fortæller Mette Breinholt.
"Vi har talt om det efterfølgende på forskellige møder, og vi har bestemt kunnet bruge det til noget."

Frygt for kontrol Det er vigtigt, at alle parter er ordentligt informeret om, hvad projektet går ud på. Både pædagoger og forældre.
"Der var en afdeling, som havde svært ved at forstå, hvad det her gik ud på. De var ikke med i projektet, og det virkede som om, de var bange for, at det var nogle, der kom og kontrollerede dem," siger Helle Nellemose, som oplevede, at personalet senere blev meget glade for de tilbagemeldinger, de fik.
"Det gik op for dem, at det ikke var farligt, og at der ikke var nogen, der kom og dunkede dem i hovedet og sagde, at de ikke duede."
Netop fordi det kan være svært at modtage kritik, er det en god ide at få udefrakommende til at gøre det. Man kan i princippet godt bruge metoden i sin egen institution, men det kan være svært ikke at være farvet af en indforståethed og kulturen på stedet.
"Det kan også være svært at give en tilbagemelding, fordi det er ens kollegaer, man skal sidde og sige noget til. Du kan ikke bare trække dig ud og gå igen," siger Helle Nellemose.
Tilbagemeldingerne kan omhandle enkle, konkrete områder og mere gennemgående pædagogiske emner, fortæller hun.
"Det er selvfølgelig lettere, hvis det er en opslagstavle, der skal til, end hvis man skal ind og arbejde med pædagogikken. Det er mere håndgribeligt at lave om på rammerne."


Observationsskemaet indeholder følgende punkter:

Børnene
- sprog
- rummelighed
- trivsel
- omgangsformer
- børnenes aktiviteter


De voksne
- omgangsformer
- engagement
- nærvær
- spontanitet
- samarbejde
- trivsel


Relationer børn/voksne
- kontakt
- respekt
- tolerance
- rummelighed
- nærvær
- medbestemmelse
- konflikter