Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 06
10 guldøl og 20 Prince
Vil vi mindske omfanget af rygning, druk og kriminalitet blandt unge, er social pejling og fokus på social kapital vejen frem. Det viser et stort projekt fra Aarhus.
Af: Julie Hardbo Larsen
Peter tror, at Mads drak 10 øl til festen i går. Mads tror, at Peter røg 20 Prince.
I virkeligheden ryger eller drikker Peter og Mads helst ikke. De vil meget hellere have Cola og lakridspiber, men det er svært, når man tror, at alle vennerne er vilde og voksne.
Mads og Peter tror, at rygning, druk og kriminalitet er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Og de føler sig presset, når de forsøger at leve op til det, de tror, er normal opførsel.
Hvis Mads og Peter vidste, hvordan det egentlig stod til, ville de ikke føle sig nær så pressede og ville ryge og drikke meget mindre.
Det viser evalueringen af AarhusEksperimentet – et projekt, hvor lærere og pædagoger arbejdede med social pejling og social kapital. Projektet gav de unge et mere realistisk billede af deres jævnaldrendes adfærd og mindskede dermed risikoadfærden blandt de unge markant.
Antallet af unge, der havde drukket alkohol det seneste år, blev mindsket med mere end 33 procent fra projektets start til slut i forhold til de skoler, der ikke deltog i projektet.
Antallet af unge, der havde prøvet at ryge flere gange, blev mindsket med mere end 50 procent. Samtidig oplevede både unge og voksne, at trivslen blandt de deltagende unge blev større.
AarhusEksperimentet varede fra januar 2009 til januar 2011 og bestod af et samarbejde mellem pædagoger, lærere, socialarbejdere og UU-vejledere på Hasle Skole, Møllevangskolen og Fritidscenter 2 i Aarhus Kommune.
I projektet deltog de tre årgange, der ved projektets start gik i 4.-6. klasse. Kommunen ønskede at forebygge risikoadfærd og fremme trivslen gennem et projekt i to dele: Et socialt pejlingsforløb, hvor de unge blev opmærksomme på flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser, og et forløb med fokus på social kapital.

Social pejling. Social pejling foregår i skoletiden. Her arbejder de unge med forskellen mellem deres forestillinger om og det virkelige omfang af rygning, druk og kriminalitet. Gennem spørgeskemaundersøgelser, gruppearbejde og diskussioner laver de en kontrakt med retningslinjer for, hvordan de skal opføre sig over for hinanden.
Processen er ifølge Annie Beck, der er projektleder for AarhusEksperimentet og SSP-konsulent i Aarhus Kommune, givende på flere måder:
»Alene det faktum, at man afdækker for de unge, at der er stor forskel på, hvad de tror, og hvad der er rigtigt, har i sig selv en præventiv effekt. Samtidig er det en stor lettelse både for børn og forældre at få afdækket, at alle de her risikoadfærdstyper ikke er så udbredt, som de tror.«
AarhusEksperimentets første del, social pejling, tager udgangspunkt i erfaringer fra Ringstedforsøget. Det blev foretaget i 2001-2004 af Flemming Balvig og Lars Holmberg fra Københavns Universitet. Det meget omtalte forsøg handlede i grove træk om den store forskel, der er på, hvad de unge tror, at andre unge gør, og hvad de rent faktisk gør.
Projektets anden del arbejder videre med Flemming Balvig og Lars Holmbergs teorier om risikoadfærd og har nu nyt fokus på social kapital. Styrkelse af social kapital er en vigtig brik i spillet i forsøget på at mindske og forebygge risikoadfærd blandt de unge. For jo færre venner man har, og jo mere socialt isoleret man er, jo større bliver flertalsmisforståelserne, og jo mere er man derfor disponeret for risikoadfærd.

Trivslen øges. TrygFonden har valgt at støtte AarhusEksperimentet med 1,6 millioner kroner, fordi fonden har vurderet, at det med sin kombination af social pejling og fokus på social kapital kan give øget trivsel både for udsatte og andre unge.
»Netop sammenhængen mellem mængden af social kapital og antallet af flertals-misforståelser betyder, at når man gør noget ved sociale overdrivelser og flertals­misforståelser, så gør man også noget for de unge, der er på kanten af det sociale fællesskab – og omvendt,« forklarer Anders Hede, som er forskningschef i TrygFonden.
I arbejdet med at styrke den sociale kapital blandt de deltagende unge har pædagoger og lærere haft fokus på teambuilding, konflikthåndtering og hjælperelationer.
Mens projektets første del om social pejling primært er tænkt i en skolesammenhæng, lægger anden del om social kapital op til et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, skole og klub. Klubbernes personale har stået for en del af teambuildingsforløbene, som både er foregået på skolerne og i klubberne, og lærere og pædagoger har arbejdet tættere sammen end før.
»Ikke mindst de fagvoksne har haft glæde af at få et fælles sprog omkring de fælles unge. Samtidig har teambuildingsforløbene givet anledning til, at lærerne kommer på besøg i klubberne, at flere unge kommer på besøg i klubberne, og at klubberne får flere medlemmer,« fortæller Annie Beck.

Et nyt og overbevisende initiativ. TrygFonden er begejstret for, at arbejdet med social pejling har haft gode resultater, både i Ringstedforsøget og AarhusEksperimentet.
»Oprindeligt var Ringstedforsøget et kæmpestort fagligt og videnskabeligt gennembrud med gode resultater. Det har været interessant at se, om andre kunne bruge idéen og metoden og opnå samme gode resultater. Det er faktisk lykkedes i Aarhus,« siger Anders Hede og fortsætter:
»Idéen med social pejling ser ud til at være exceptionelt god, og det er værd at overveje, om social pejling er et redskab, man kan bruge i andre sammenhænge end i arbejdet med unge i folkeskolen.«

Social pejling for alle. Aarhus Kommune har på baggrund af AarhusEksperimentets gode resultater valgt at brede projektet ud, så alle kommunens 5. klasser i dag skal igennem et forløb med social pejling. Samtidig benyttes metoden, når der er problemer på børn og unge-området.
»Vi bruger social pejling i vores udadgående indsatser. Når en klub, skole eller institution ringer og siger, at de har problemer, er social pejling en af metoderne, vi som det første anvender til at tage hul på problematikken,« siger Annie Beck, der mener, at social pejling kan bruges i mange sammenhænge.
»Vi har lavet en række spørgeskemaer til skolernes timeløse fag og til forældremøder i skole og klub. Jeg forestiller mig, at de også kan bruges i vuggestue- og børnehavesammenhæng. Det kan for eksempel være spørgsmål om kost og sengetider, eller hvordan man holder fødselsdag. Alle de ting, som forældre kan være usikre på. Det er meget afklarende for forældre at arbejde på denne her måde, ikke mindst hvis det er førstegangsforældre. Det er bestemt en meget relevant metode for alle – også for forældre helt ned i vuggestuen. Jo flere jo bedre,« siger Annie Beck.

Resultater af Aarhus­Eksperimentet
De deltagende børn og unge svarede i januar/februar 2009 og i november/december 2010 på 300 spørgsmål om sig selv og deres forestillinger om andre. I forhold til kontrolskolerne, der ikke deltog i AarhusEksperimentet, blev omfanget af risikoadfærd mindsket betydeligt fra første til anden spørgeskemaundersøgelse.
• Antallet af unge, der havde prøvet at ryge flere gange, blev mindsket med mere end 50 procent.
• Antallet af daglige rygere blev mindsket med omkring 75 procent.
• Antallet af unge, der havde drukket alkohol det seneste år, blev mindsket med mere end 33 procent.
• Antallet af unge, der havde drukket sig fuld mindst én gang det seneste år, blev mindsket med omkring 15 procent.
• Antallet af unge med truende adfærd blev mindsket med mere end 33 procent.
• Antallet af unge, der i det seneste år havde været i konflikt med politiet på grund af en straffelovsovertrædelse, blev mindsket med mere end 50 procent.

Social pejling er en metode til mindskelse af risikoadfærd. Her ønsker man at gøre op med mange børns og unges overdrevne forestillinger om udbredelsen af forskellige typer af risiko­adfærd som for eksempel rygning, druk, misbrug og kriminalitet.
• Et social pejlingsforløb starter med, at de unge svarer på et spørgeskema om, hvad de selv gør, og hvad de tror, at andre gør. Herefter præsenteres de for resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen.
• Resultaterne danner udgangspunkt for en samtale om, hvorfor de tror noget om andre, som ikke passer, og hvordan de i fremtiden kan undgå at tro noget om andre, som ikke passer.
• På baggrund af forløbet udfærdiges og underskrives en kontrakt med de unge. Formålet er at undgå flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser og dermed mindske omfanget af risikoadfærd.
• Flertalsmisforståelser er, når de unge tror, at det er de fleste af dem, de sammenligner sig med, der mener eller gør bestemte ting, men hvor det i virkeligheden er de færreste.
• Sociale overdrivelser er, når de unge tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det faktisk er tilfældet.
• Omfanget af risikoadfærd forstærkes af flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser, fordi de unge forsøger at leve op til det, de tror, at kammeraterne gør.