Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Indvandrede pædagoger er et stort plus
I 2016 blev der uddannet 216 pædagoger med indvandrerbaggrund. Det er godt for fagets udvikling, lyder det fra en forsker, en studiekoordinator og BUPL. Indvandrere har kompetencer, som både børn, forældre og det øvrige personale har gavn af.
Af: Signe Skelbæk
Rana, Zeynep og Tristan er indvandrere og studerende på Campus Carlsberg. De glæder sig til at være færdiguddannede, så de kan få lov til at gøre en forskel for massevis af børn.
De tre studerende er langtfra de eneste indvandrere, der satser på en fremtid blandt bleer, bøger og børn. I dag er hver 20. pædagog, der uddannes i Danmark, indvandrer. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.
Og det skal vi juble over, mener forsker Jan Kampmann, studiekoordinator Steen Mogens Nielsen og BUPL’s næstformand, Birgitte Conradsen,
De tre er er enige om, at der er store fordele ved, at pædagogfaget har en stabil tilstrømning af indvandrere. Det er især argumentet om, at personalet bør afspejle børne- og forældregruppen, som taler for at hilse de nye indvandrerpædagoger hjerteligt velkommen i faget.

Glædelig nyhed. BUPL’s næstformand, Birgitte Conradsen, glæder sig over, at andelen af indvandrere, der uddanner sig til pædagog, lader til at ligge stabilt på 5 procent. »Det gør, at vi får en anden viden og kultur ind, og det kan være med til at give nye indfaldsvinkler på pædagogikken, som kan være med til at udvikle os og vores fag,« siger hun.
Hun bliver bakket op af Steen Mogens Nielsen, der i de seneste 25 år har arbejdet med indslusning af indvandrere på pædagogstudiet. Til daglig er han studiekoordinator på FIF (Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge) i Århus, som er et etårigt uddannelsesforløb, der giver flygtninge og indvandrere adgang til pædagogstudiet.
»Det har store fordele, at der kommer indvandrere ud på det pædagogiske arbejdsmarked. Der er ingen tvivl om, at den viden, de har med i kraft af deres baggrund og kultur, er en kæmpe ressource for pædagogfaget,« siger han og tilføjer:
»Jeg har meget svært ved at få øje på nogen ulemper.«

Spejling. Birgitte Conradsen og Steen Mogens Nielsen peger på åbenlyse fordele for tosprogede børn, ved at deres institutioner har ansat pædagoger med indvandrerbaggrund.
Især hæfter Birgitte Conradsen sig ved, at det er vigtigt for især de mindre børn, at personalegruppen i institutionen så vidt muligt afspejler samfundets befolkning, sådan at børn med udenlandsk baggrund har mulighed for at spejle sig i voksne, der ligner dem, samtidig med at horisonten udvides hos børn med en kernedansk baggrund.
Jan Kampmann, professor og forsker i barndom, ungdom og familieliv, Roskilde Universitet, er enig. Han mener, at for de tosprogede børn betyder det, at når de ser en voksen, der også er indvandrer, så opstår der en gensidig forståelse.
»Pædagoger med anden etnisk baggrund kan hjælpe børn, der ligesom dem har en udenlandsk baggrund. Grundlæggende, fordi de måske har nogle af de samme kulturelle, sproglige, adfærds- og forståelseskoder, der hersker i andre lande. Det betyder, at der kan blive skabt en bedre formidling mellem børnene og de øvrige pædagoger,« siger han.
På samme måde kan forældre med indvandrerbaggrund have lettere ved at tage kontakt til indvandrerpædagoger, og det kan skabe grobund for et godt forældresamarbejde, siger Jan Kampmann.
»Forskningen viser, at minoritetspæda­gogerne bliver brugt meget aktivt af de udenlandske forældre. Det handler formentlig om, at der opstår en form for genkendelse eller forventning fra forældrenes side om, at pæda­gogerne med indvandrerbaggrund også har haft erfaring med at være fremmed i institutionskulturen, og derfor kan de bedre guide forældrene, når der opstår tvivlspørgsmål af helt normal karakter,« siger Jan Kampmann.

Kulturelle input. I øjeblikket hører studiekoordinator Steen Mogens Nielsen om en enorm efterspørgsmål på især indvandrerpædagoger med arabisktalende baggrund.
Det skyldes, at skoler, fritidsordninger, dagtilbud og flygtningelejre i øjeblikket står med en masse nye syriske flygtninge. Men på trods af den klare sproglige fordel i disse job så kan indvandrerpædagoger også give et frisk og tiltrængt pust i de helt almindelige dag- og fritidstilbud, siger Jan Kampmann.
»Etniske minoritetspædagoger kan bidrage med at inspirere med deres kulturelle baggrund i den pædagogiske praksis. Se det som en kærkommen mulighed for at få introduceret nye sange og eventyr, der er anderledes end de danske, og som både kan skabe genkendelse og tryghed hos indvandrerbørnene og udvide horisonten hos de etnisk danske børn,« uddyber han.
»Ligesom det er integrerende og udviklende for indvandrerbørn at komme i en dansk institution, fordi de får udviklet deres kulturelle horisont, så udvikler det også de etnisk danske børn at høre om fremmede kulturer. Jo mere åbne og velorienterede vi bliver, jo bedre,« siger Jan Kampmann.

Låst i nationalitet. Selvom 10 procent af befolkningen er indvandrere, så støder pædagogstuderende med indvandrer baggrund stadig på fordomme og det ’os og dem’, der generelt præger især indvandrer- og flygtningedebatten i samfundet.
»Det er ikke min erfaring, at sprog, kultur eller religion er en hindring for de studerende, når de skal i praktik eller finde job. Men der er desværre enkelte eksempler på studerende, der oplever at blive stigmatiserede eller mødt af fordomme i praktikforløbene, siger Steen Mogens Nielsen, der understreger, at det er et fåtal, og at episoderne er stærk svindende i forhold til for blot 10 år siden. Eksempelvis har han talt med en ung kvindelig muslim, der blev spurgt, om det var hendes mand, der dikterede, at hun ikke kunne komme til aftenens personalemøde.
Men det kan have en bagside, at indvandrerpædagogerne har ekstra kompetencer i forhold til at tage sig af børn med anden etnisk herkomst, mener Jan Kampmann.
»Man kan sagtens anvende indvandrerpædagogerne som sproglige- og kulturelle oversættere i hverdagen, for de har særlige kompetencer, som etnisk danske pædagoger ikke har. Men det er vigtigt, at ledere og kolleger er varsomme med ikke at reducere indvandrerpædagogernes opgaver til det,« siger han.
Det er Birgitte Conradsen enig i. »Det er vigtigt, at det er vores kompetencer, og hvad vi vil og kan med børnene, der kommer til at afgøre, hvordan vi arbejder pædagogisk. Vi skal hele tiden være bevidste om ikke at opdele børnenes primærpædagoger efter, hvor vi hver især kommer fra,« siger hun.

Prøv en mentor. Selvom der er bred enighed om, at indvandrepædagoger beriger pædagogfaget, så kræver det ekstra tid til refleksion, når man ansætter pædagoger med flygtningebaggrund, og hvis man som flygtning overvejer at søge ind på pædagogstudiet. Det mener professor og psykolog Per Schultz-Jørgensen.
»Når man har den ballast, som en flygtning har, kræver det megen refleksion at træde ind i en mere neutral, professionel rolle som pædagog. Det kræver, at man får supervision i form af for eksempel en mentorordning, hvor en erfaren kollega hjælper med at gennemreflektere de sager, flygtningepædagogen sidder med,« siger han.
Efter Per Schultz-Jørgens mening vil en mentorordning være et godt tilbud til alle nyuddannede, men især pædagoger med en flygtningebaggrund bør tilbydes den form for støtte.
»Når mennesker kommer med en traumatisk baggrund, er der en fare for, at den baggrund kommer til at præge dem i deres professionelle arbejde. Derfor er det vigtigt, at de erfaringer bliver løst op og bredt ud. Men der er jo grundlæggende tale om rige, menneskelige erfaringer ,« siger Per Schultz-Jørgensen.

Sådan defineres indvandrere
9,37 procent af den danske befolkning er indvandrere.
Indvandrere er ikke født i Danmark og har ikke forældre, der er født i Danmark eller har dansk statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer af indvandrere.
Kilde: Danmarks Statistik.

Antal indvandrere, der har fuldført pædagoguddannelsen
i alt % af alle fuldførte
2012 174 5,73
2013 186 5,09
2014 181 4,64
2015 238 5,71
2016 216 4,84
Kilde: Danmarks Statistik.