Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 01 Børn&Unge som e-paper
Undersøgelse dokumenterer: Praktikvejledere mangler uddannelse
62 procent af praktikvejlederne har ikke en vejlederuddannelse, viser en undersøgelse i Region Midtjylland. Det går ud over kvaliteten og betyder, at vejledningen bliver mere tilfældig, fortæller en vejleder og PLS.
Af: Mikkel Kamp
Første februar går tusindvis i gang med en pædagoguddannelse. Efter første semester på skolebænken skal de i deres første praktik, hvor de skal prøve kræfter med virkeligheden og dygtiggøre sig i tæt dialog med deres vejleder. Hun er selvfølgelig klædt på til opgaven med sine erfaringer og en vejlederuddannelse. Eller nej, så smuk er virkeligheden langt fra altid. Faktisk har kun fire ud af ti vejledere taget et diplommodul i vejledning, mens lidt flere har skiftet de syv ugers diplommodul ud med et tredages-kursus. Det viser en undersøgelse, som BUPL har gennemført i Region Midtjylland.
Resultatet kommer ikke bag på Jonna Uhre, der er næstformand i BUPL MidtVestjylland og medlem af forbundets hovedbestyrelse.

»Vilkårene for at tage diplomuddannelse eller praktikvejledermodulet er ikke gode. Der er mangel på ressourcer og på tid til efteruddannelse i institutionerne. Mange kommuner prioriterer tredages-kurser fremfor diplomuddannelsen, der er lidt dyrere,« siger hun og peger på, at hun efter at have beskæftiget sig med uddannelsesområdet i 14 år ikke har grund til at tro, at Region Midtjylland skiller sig ud fra resten af landet i forhold til, hvor mange – eller få – vejledere, der har taget diplommodulet.

Det virker
Der er stor forskel på at være praktikvejleder med og uden en uddannelse, fortæller pædagog Susie Roland Mikkelsen, der tog uddannelsen for ni år siden. Hun var også vejleder, inden hun tog uddannelsen.

»Det er en fordel at have evidens bag, så vejledningen ikke bare er bygget på, hvad den enkelte synes. Før havde det karakter af mesterlære, og de studerende var afhængige af, hvilken vejleder de fik. Jeg ville fortælle den studerende alt muligt, som jeg synes er vigtigt. Nu er vejledningen mere reel: Jeg sætter rammerne, men lader i højere grad den studerende sætte dagsordenen,« fortæller pædagogen, der de seneste ti år har været ansat i Løgstrup Børnehus nord for Viborg.

Da vejledningen er blevet mere professionel, er den også blevet mindre afhængig af personer. Susie Roland Mikkelsen mener derfor, at det i princippet er ligegyldigt, om en studerende bliver vejledt af hende eller en anden engageret og fagligt funderet kollega, der også har taget modul-uddannelsen. De har den samme baggrundsviden og har også nogenlunde samme struktur i vejledningen.

»Uddannelsen har gjort mig meget skarpere på strukturen, og vejledningen er blevet mere ensartet. Jeg ved, hvad vi skal på første møde, og har modeller, jeg kan bruge undervejs,« fortæller hun.

Endnu en fordel er, at Susie Roland Mikkelsen er blevet mere afklaret i forhold til selve vejlederrollen.

»Det handler pædagogfaglighed. Har praktikanterne personlige problemer, skal jeg hjælpe dem med at få hjælp andre steder, men min opgave som vejleder er at hjælpe dem med at se sammenhænge mellem teori og praksis. Jeg skal være med til at forme en pædagog, som på et tidspunkt måske skal være min kollega. Det giver en faglig stolthed,« siger praktikvejlederen og opfordrer alle, der har muligheden, til at sætte sig på skolebænken.

Bør være et krav
Hos Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) er faglig sekretær Sissel Sørensen enig i, at det går ud over de studerende, når vejlederne ikke har lært teori og metoder.

»Flere skal uddannes. Den manglende uddannelse betyder, at vejledningen bliver mere ustruktureret. Vi bliver mødt med: ’Jeg ved ikke præcis, hvad jeg skal med dig, men vi finder ud af noget’. Det betyder, at vi studerende går glip af det kæmpe potentiale, der ligger i vejledningen,« siger den studerende på pædagoguddannelsen på VIA i Aarhus, der i sine to praktikker ikke selv har haft uddannede vejledere.

Jonna Uhre hører jævnligt om pædagoger, der gerne vil have diplomuddannelsen, men ikke kan få den, fordi der ikke er råd.

»Det bliver ikke prioriteret højt nok af kommuner og ministeriet. Flere pædagoger søger om støtte fra BUPL's kompetencefond, og en del får penge, men alle kan ikke få støtte, så der mangler ressourcer,« siger hun.

Jonna Uhre opfordrer kommunerne til at bruge penge på at sende flere vejledere på diplomuddannelse, så de studerende får kvalificeret vejledning og bliver dygtige pædagoger. Hun ville dog endnu hellere have det tænkt ind i en kommende ændring af pædagoguddannelsen, så der også blev bevilget penge til uddannelse af flere vejledere.

»Jeg så gerne, at det var et krav, at vejlederne havde en diplomuddannelse. I det hele taget er der for lidt fokus på at skabe de bedst mulige forhold i praktikinstitutionerne, som ellers er en vigtig del af uddannelsen. Der skal større opmærksomhed på, hvordan der vejledes, og på vejledernes rammer og vilkår for at kunne løse opgaven. Praktikvejlederne skal være opdateret i forhold til ændringerne på uddannelsen og have viden om, hvordan man understøtter de studerende i læring,« siger hun og tilføjer, at det ikke kun vil gavne de kommende pædagoger.

»Vejlederuddannelsen kan ikke kun bruges over for praktikanter. Der er den sidegevinst, at man også bliver bedre til at vejlede sine kolleger i institutionen og på tværs af professioner,« siger Jonna Uhre.